Statoilstenen som sådan er afrundet under transporten i indlandsisen. Den er trekantet og stejl på østsiden og flad og siddevenlig på syd- og vestsiden. Stenen er stærkt folieret (stribet) med næsten lodretstående foliationsplaner orienteret i stenens længderetning. Dette ses tydeligst på stenens stejle nordvæg.
Statoilstenen består af migmatitisk gnejs. Det vil sige en gnejs, hvor dele smeltede op under indflydelse af højt tryk og størknede igen inde i stenen. Bjergarten veksler mellem lyse (leucosome) og mørke (melanosome) bånd.
De lyse bånd varierer i tykkelse fra 2-20 cm og består af grovkornet granitisk materiale med lys alkalifeldspat, grå kvarts, lys plagioklas og lidt biotit. Heri ser du også spredte runde korn af rødlig brun granat. De lyse granitiske årer har en bugtet afgrænsning mod de mørkere dele og repræsenterer den del af bjergarten, der smeltede op og størknede igen.
Fra de mørke dele af bjergarten er de lyse mineraler presset ud efter opsmeltning, og de mørke dele betegnes derefter som restitiske. 'Restitisk' betyder dels forarmet, fordi de lyse mineraler er smeltet og presset ud; dels 'rest', fordi laget består af de mineraler, der blev tilbage; og dels 'forandret', fordi den biotit eller amfibol, der var til stede før opsmeltningen, har smidt sit vand og er omdannet til de tørre restitiske mineraler såsom granat, kvarts og pyroxen.
Processen svarer lidt til at presse vand ud af en svamp. Og vand er vigtigt ved disse processer dybt i jordskorpen, hvor der typisk skal vand til for at få noget til at smelte, og det vand kommer fra nedbrydning af hydrerede mineraler. De mørke lag er mellemkornede og stærkt folierede.
- Plagioklas (60%)
- Kvarts (5%)
- Biotit (20%)
- Granat (15%)
Granatkrystallerne er karakteristisk runde med formen rombedodekaeder, der er en kubisk krystalform bestående af tolv rhombeformede flader. Granaterne er op er til 5 cm store, men typisk omkring 1 cm i diameter. Store granatkrystaller er især synlige på stenens østlige side. Nogle så klare og dybrøde, at de nærmer sig smykkekvalitet.