Smørstenen

Smørstenen

Smørstenen rejser sig med lodrette sider som et lille trekantet bjerg mellem graner ved en skovsti i Gribskov. Smørstenen består af granit med pegmatitiske gange, hvor kvarts- og feldspatkorn ses centimeterstore.
Havde Smørstenen haft øjne i foråret 1945, ville den have set otte illegale våbennedkastninger fra engelske fly til danske modstandsfolk. Havde den haft ører, ville den have hørt den ildkamp, der fandt sted mellem modstandsfolkene og tysk militærpoliti 21. april 1945. Smørstenen står lige i kanten af et nedkastningsområde fra 2. Verdenskrig og tæt ved de historiske mindesten: Morsestenen og Kulsvierstenen.

Geologi

Smørstenen består af mellemkornet homogen lys rødgrå granit.

  • 55% kalifeldspatkorn op til 1 cm store
  • 20% 2-3 mm hvide plagioklaskorn
  • 20% røgfarvet 2-3 mm kvartskorn
  • 5% mørke mineraler

Mange steder ses pegmatitiske slirer med op til 2 cm store korn af røgfarvet kvarts og hvid kalifeldspat med perthit-stribning. Slirerne er 1 til 5 cm brede og op til ½ m lange. Stenen er glatsleben på nederste halvdel og mere ru på øverste halvdel. På sydsiden er ispoleringen udtalt, og du kan se skurestriber og et seglformet brud.

Smørstenen vejer omkring 30 tons
Foto af Henrik J. Granat

Stenens størrelse

Smørstenen står på et omtrent retvinklet trekantet grundplan. Den rette vinkels spids peger mod sydøst. Siderne i trekanten er målt: Side mod syd 2,4 m. Side mod øst 2,2 m. Side mod nord 3,3 m. Trekantens spidser er skåret af mod vest (ud mod sti) og måler 0,8 m. Og mod øst måler den stumpe spids 0,9 m. Samlet omkreds mellem brysthøjde og knæhøjde bliver 10.5 m.

Dens volumen anslås til 12 kubikmeter, og den får derved en vægt omkring 30 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Vender sig når den lugter nykærnet smør

Der er ikke knyttet sagn til Smørstenen ifølge bogen om 'Danske sten i sagn og tro' fra 1994. Og den frigravede kæmpesten er slet ikke nævnt i bogen 'Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen' fra 1932. Men i bogen 'Gribskov' fra 2009 findes den overlevering beskrevet, at stenen vender sig, når den lugter nykærnet smør påskesøndag, og at stenen har været forårsbebuder, da foråret skulle være lige om hjørnet, når en klat smør anbragt på stenens top smeltede.

Ligeledes i Gribskovbogen gengives et kastesagn som fortæller, at ”Den skal stamme fra Kullen og er kastet efter Nøddebo Kirke. Da Munkene fra Esrum byggede Nøddebo Kirke, blev Kullemanden vred og kastede en stor Sten efter Kirken. Da den ikke ramte, tog han en endnu større Sten og kastede den med stor Kraft efter Kirken, men den gik forbi og ligger i Skoven i nærheden af Egelund”. Og ganske rigtigt ligger der en kæmpesten ved Egelund – kaldet Troldestenen. Den skulle dog være kastet af Fanden og ikke Kullemanden.

 

 

 

Feltbeskrivelse: Thomas Find Kokfelt, GEUS

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Rune, F. (2009): Gribskov, Bind 1, Forlaget Esrum Sø. Side 118-119 Kulsvierstenen; side 132 Morsestenen; 208-209 Smørstenen.

Naturstyrelsen (2018): Gribskov – Nødebo. Vandretursfolder, Naturstyrelsen, Miljø og Fødevareministeriet

Truelsen, E. (1995): Hilsen til Finn og Johanne …. –en beretning om våbennedkastningerne i Nordsjælland i foråret 1995. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 38 sider.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 45-46.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 120.

Uhrskov, A. (1932): Sjællandske Sagn. København. Side 70.

Tak for hjælp og lokalhistoriske bidrag til Hans Holbech og Søren Agerlund Rasmussen, begge fra Naturstyrelsen

Mange steder i Smørstenen ses op til 2 cm store korn af røgfarvet kvarts

Mange steder i Smørstenen ses pegmatitiske slirer med op til 2 cm store korn af røgfarvet kvarts og hvid kalifeldspat med perthit-stribning. Slirerne er 1 til 5 cm brede og op til en halv meter lange. Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Smørstenen

I bogen ”Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen ” fra 1932 findes en ”Smørstenen” nævnt, men bogens stedbeskrivelse afslører, at der er tale om den kæmpesten, vi i dag kalder Skallerød Smørsten.

Navneforvirringen bliver rettet ud, hvis du læser i bogen ”Gribskov” fra 2009. Her står at læse, at nutidens ”Smørstenen” har været kendt under navnet Smørstenen i mere end 300 år, idet den nævnes i markbogen til Christian den femtes Matrikel (1681-1682). Her skulle den have været det fjerneste punkt i en skovpart, som kongens betroede mand havde opsyn med.

Der kan nok ikke herske tvivl om, at Gribskovs to smørsten - Smørstenen og Skallerød Smørsten - fra tid til anden er blevet forvekslet både med hensyn til navn og sagnoverlevering, hvilket også nævnes i bogen om ”Danske sten i sagn og tro” fra 1994.

Morsestenen og Kulsvierstenen finder du sydvest for Smørstenen på den anden side af Smørstensvej. Begge sten fortæller om dramatiske begivenheder fra de sidste måneder af besættelsen, hvor området var nedkastningssted for våben fra engelske fly til danske modstandsfolk.

På Morsestenen stillede modstandsgruppens leder sin batteridrevne radiosender, som han brugte, når de engelske fly skulle dirigeres i retning af nedkastningsstedet. Udover retningssignalet sendtes morsesignalet B (streg, prik, prik, prik). Efter krigen blev morsesignalet hugget ind i stenen sammen med en pil, der peger i den retning, flyene kom fra. Stenen består af en mørk næsten sort bjergart.

Morsestenen findes her: 55°59.6550'N 12°19.8600'Ø, se også positionen for Morsestenen på Google Maps 

Kulsvierstenen blev hentet i Strødam og rejst til minde om en episode natten mellem 20. og 21. april 1945. 16 modstandsfolk opholdt sig i nedkastningspladsens nordkant netop der, hvor Kulsvierstenen står i dag, da der blev råbt ”Tyskerne”. Fra pladsens sydside kom tysk militærpoliti og åbnede ild. Modstandsfolkene besvarede ilden kortvarigt men flygtede derefter til Esrum Sø og var heldige at finde to robåde med årer, så de kunne sætte over til søens østside. På kulsvierstenen blev indhugget et vers Carl Ploug under datoen 21. april 1945: Vegen er for overmagt, liden folk til sidst. Men af Danmarks ære, de have intet mist. Mindestenen fik sit navn og blev afsløret den 23. september 1945. Mindestenen er dækket af lav. Du aner en rød mellemkornet granit. Stenen er 2,5 høj, 1,3 m bred og 0,8 m dyb.

Mindestenen for våbennedkastningen findes her: 55°59.6870'N 12°19.8730'Ø, se også positionen for Kulsvierstenen på Google Maps 

Mindestenen for våbennedkastningen

Se stort billede

Fund og fortidsminder

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. En storm i november 1981 væltede de fleste graner i bevoksningerne omkring Smørstenen. Da en gravemaskine nogle år efter alligevel var i nærheden for at rette op på skader, stormen havde forårsaget, besluttede den lokale skovfoged, at nu skulle Smørstenen graves fri. Den 24. oktober 1983 så man første gang Smørstenen i fuld størrelse og omtrent dobbelt så høj som før. Du kan stadig ane, hvortil den gamle terrænoverflade gik. Stenen er mere begroet og nopret efter forvitring på den øverste halvanden meter.

Besøg Smørstenen

Adgang
Gribskov er statsskov og hører under Naturstyrelsen Nordsjælland. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Om adgang til offentlige skove: Hvor må jeg færdes? 

Find vej
Smørstenen ligger ved Smørstensvej i Gribskov 1 kilometers gang fra nærmeste P-plads på Nødebovej. Vandretursfolder Gribskov – Nødebo viser vej. 

Er du først på gåtur i Gribskov, så fortsæt endelig til Skallerød Smørsten 2,5 km længere mod syd ad skovstier.