Skallerød Smørsten

Skallerød Smørsten har form af en lænestol

Skallerød Smørsten har form som en lænestol. Heri kan du ligge og nyde skovens stilhed. Stenen har flere fordybninger, der egner sig til at ofre i, og det er nærliggende, at navnet derfor kommer af smørofre. Men det er nok mere sandsynligt, at navnet skyldes forveksling med en anden af Gribskovs store sten, der slet og ret kaldes ”Smørstenen”. Skallerød Smørsten består af rød granit med hvide kvartsårer i.

Skallerød Smørsten består af mellemkornet granit bestående af

  • 60% røde kalifeldspatkrystaller
  • 25% kvarts
  • 10% plagioklas

På nordsiden findes årer af kvarts og alkalifeltspat.

Sagn

Der knytter sig ikke sagn til Skallerød Smørsten fra gammel tid af. Dens navn skyldes muligvis forveksling Smørstenen 2,5 km nordfor. 

Og der fortælles ind i mellem historier om den, som skyldes forveksling med Troldestenen ved Egelund i den sydlige del af Gribskov.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse: Thomas Find Kokfelt, GEUS

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 64.

Rune, F. (2009): Gribskov, Bind 1, Forlaget Esrum Sø. Side 194-195 Skallerød og side 197 Skallerød Smørsten.

Naturstyrelsen (2018): Gribskov – Nødebo. Vandretursfolder, Naturstyrelsen, Miljø og Fødevareministeriet

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein nr. 64.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 47.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 44-45.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 120.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

 

 

Tak for hjælp og lokalhistoriske bidrag til Hans Holbech og Søren Agerlund Rasmussen, begge fra Naturstyrelsen

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Skallerød Smørsten

Stenen er 4,2 m lang, op til 2 m bred og 1,3 m høj i nordenden, der er det højeste punkt. Omkredsen er målt til 10,5 m langs terrænoverfladen.

Skallerød var navnet på en gård i Gribskov sandsynligvis anlagt i tidlig middelalder. Det passer godt med, at stednavne med endelsen ”rød” stammer tilbage fra Vikingetid og tidlig Middelalder år 900-1300. Navnet Smørsten skyldes givetvis forveksling med Smørstenen 2,5 km nordfor. På det høje målebordsblad fra sidste halvdel af 1800-tallet er Skallerød Smørsten ikke tegnet på. Stenen dukker først op på det lave målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet.

Vejvisersten

Besøg Skallerød Smørsten

Gribskov er statsskov og hører under Naturstyrelsen Nordsjælland. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier.

Om adgang til offentlige skove: Hvor må jeg færdes? 

Nærmeste P-plads findes ved Kildeportvej, hvorfra der er omkring 2,5 kilometers gåtur eller cykeltur mod nord ad skovveje. Først ad Skelvej. Derefter ad enten Eliasvej eller Stutterivej. Vejvisesten og et træskilt viser det sidste stykke vej ind til Skallerød Smørsten, der ligger lidt skjult i en ung bevoksning af eg, birk og rødgran.

Stenen findes lettest med vandretursfolder Gribskov – Nødebo i hånden. 

Er du først på gåtur i Gribskov, så fortsæt endelig til Smørstenen 2,5 km længere mod nord ad skovveje.