Lundestenen

Lundestenen findes i Kettinge Sogn, Guldborgsund Kommune

Med Lundestenen ser du kun toppen af isbjerget. Der skulle angiveligt gemme sig lige så meget sten under jordoverfladen. Hvis det er rigtigt, vejer Lundestenen 185 tons, og den lander på en flot syvende plads blandt Danmarks største sten.
Lundestenen består af gnejs, hvori røde granater lyser op overalt. Den granatrige bjergart er sandsynligvis opstået, da leret havbund blev presset dybt ned i jordskorpen. Den bløde ler kom under højt tryk og blev til hård gnejs.
Stenens afsprængte vestside ligner en miniature af et snit gennem en antiklinal i en grønlandsk fjeldside.

Størstedelen af bjergarten består af en grovkornet lys gnejs med lys rødlig alkalifeldspat, lys plagioklas, grå kvarts, mørk biotit og mørk rødlig granat. Bjergarten er tydeligt folieret, og det ses ved en generel hældning af lagplaner defineret ved mørke tynde biotit-lag, der hælder ca. 30 grader mod syd. Granatkornene er op til 1,5 cm store og fordelt ud gennem bjergarten. Stenens kvartsårer er dannet senere, og de følger den generelle foliationsretning. Det store indhold af granat tyder på, at bjergarten har et højt aluminiumsindhold og derved en sandsynlig sedimentær udgangssammensætning. Lundestenen kan meget vel have været et leret havbundssediment, som blev til den gnejs, da havbunden blev foldet dybt ned i jordskorpen og kom under højt tryk.

Langs stenens østlige stejle langside ses en indeslutning af en mørk bjergart i form af et aflangt foliations-parallelt legeme, som er knap 1,5 m langt og 20 cm bredt. Bjergarten er en finkornet amfibolit bestående mørk amfibol og lys plagioklas. I den nordlige ende af stenen ses et andet mindre legeme af tilsvarende amfibolit. Det er muligvis en forsættelse af samme legeme da begge ligger i ca. samme foliationsplan. Her forekommer det som et afsnøret legeme i gnejsen, hvilket ved et geologisk udtryk betegnes som en ”boudin” (på fransk betyder det pølse). ’Boudinage’ opstår som følge af forskelle i bjergarternes måde at reagere på, når de udsættes for deformation. Blå Sten på Læsø har også boudins.

Amfibolitten, som er blødere end den omgivende granat-gnejs, ses at være fortrinsvist nederoderet, hvilket har skabt en fordybning i stenen, hvor amfibolitten findes.

Her ses boudinens pølseform tydeligt. Foto: Thomas F. Kokfelt

”Boudin” betyder pølse på fransk. "Boudinage" opstår som følge af forskelle i bjergarternes måde at reagere på, når de udsættes for deformation. Foto: Thomas F. Kokfelt

Stenens navn

Stenen kaldes også Lundekildestenen. På gamle kort (høje og lave målebordsblade fra sidst i 1800-tallet til først i 1900-tallet) står angivet en ”Kilde” i kanten af Frejlev Mose meget tæt på stenen. Og nabogården mod vest hedder ”Lillienlund” på de samme gamle kort. De to stednavne ligger muligvis til grund for navnet Lundekildestenen, som senere er blevet til Lundestenen. 

En lækkersulten sten

Lundestenen er ifølge den lokale tradition kastet fra Falster mod Toreby Kirke. Og den vender sig, når den lugter nybagt brød.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Lundestenens størrelse

Lokale har fortalt, at man på et tidspunkt ville finde ud af, hvor stor Lundestenen var. Hele vejen rundt gravede man ned til 2 meters dybde. Men da der stadig var sten så dybt, opgav man at nå undersiden. Stenen udvider sig tydeligt på de to sider, der ikke er sprængt lodrette. Det er ikke svært at tro, at der gemmer sig meget under overfladen.

Over jorden måler kæmpestenens omkreds 20 m målt langs jordoverfladen. Målebåndet blev desuden lagt over ryggen på kæmpen. Buemålet fra terrænoverfladen fra nord til syd måler 7,8 m, og tilsvarende øst til vest måler den 7,0 m. Lundestenen er 6,5 m lang og 4,8 m bred målt langs jordoverfladen. Den er 2,2 m høj over terræn. Fra målene anslås den synlige del af stenen at fylde 35 kubikmeter og veje 95 tons. Men stikker stenen 2 m under terræn, får du næsten dobbelt op på vægt og volumen. Et godt gæt på vægten bliver dermed 185 tons under forudsætning af, at stenen i haven stikker 2 m under overfladen.

Tekst og feltbeskrivelse: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, GEUS

Fotos: Henrik J, Granat og Thomas F. Kokfelt, GEUS

Kildevejens Frugt  

Wikipedia (2016): Lundestenen

Wilske, H.: www.strand-und-steine.de, Gesteine – Findlinge (Kæmpesten) – aus dänischen Inseln – Lundesten

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 8.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 8.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 33.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 131.

Berthelsen, A. (1973): Lærebog for den lille tektoniker, Varv, København. Side 118-120.

Lundestenen indeholder mange flotte granatkorn. Fotos på siden: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt

Udforsk stenen

Læs mere om Lundestenen

Lundestenen bliver fredet i 1956 ved en tinglyst servitut på ejendommen af en tidligere ejer, som hed Valdemar. I 2001 kom folk fra Skov- og Naturstyrelsen og besøgte stenen for at registrere kæmpen og frede den som sagnsten. Fredningen gik igennem i 2006, som det fremgår af Fund og Fortidsminder.

Lundestenen er 6,5 m lang og 4,8 m bred målt langs jordoverfladen. Den er 2,2 m høj over terræn. Fra målene anslås den synlige del af stenen at fylde 35 kubikmeter og veje 95 tons. Men stikker stenen 2 m under terræn, fordobles vægt og volumen næsten. I så fald ender vægten på 185 tons.

Besøg Lundestenen

Adgang
Der er ikke offentlig adgang til Lundestenen. Den ligger i en privat have ved en frugtplantage. Aftale om besøg og besigtigelse kan træffes hos Kildevejens Frugt

Find vej
Lundestenen ligger på Østlolland mellem Nykøbing Falster og Nysted. Rute 297 forbinder de to byer. Knap halvanden kilometer syd for Fuglsang Herregård drejer Kildevej af fra 297 mod nord. Efter godt en halv kilometer mod nord kommer du til Kildevejens Frugt, hvor der findes parkeringsmulighed og gårdbutik, der har åbent året rundt. Hvis du har aftale om lov til at besøge stenen, kan du finde den i haven vest for Kildevej.

Den regionale cykelrute 38 (Paradisruten) fører tæt forbi både Lundestenen og Høvængestenen.

Hul efter dynamitstang

Kulturspor

Stenens sider mod øst og vest er stejle med skarpe kanter mod den afrundede overside. Siderne er sprængt af, og det er nemt at finde de runde huller, hvor dynamitstængerne har siddet. Sprængningerne skulle være sket i 1940’erne, og 9 vognlæs sten skulle være kørt bort.

Laver og mosser

Størstedelen af stenens buede ryg dækkes af laver i forskellige farver og lidt grøn mos. Der skulle være mindst 11 arter af laver i alt. Det kunne bestemt være interessant at vide, hvilke arter, der lever på Lundestenen. De stejle sider mod øst og vest er knap så begroede. Det skyldes nok, at de har været blotlagt i kortere tid, da de to lodrette sider er skabt efter sprængning. Den sparsomme begroning på de lodrette sider levner fint plads til at iagttage de mineraler, Lundestenen består af.