Kæmpesten Deget

Kæmpesten Deget

Kaffesten for kajakroere. Granitsten for geologer. Og det endda med både xenolither, aplitter og exfoliation. Hele herligheden samlet i én kæmpesten lige midt mellem himmel og hav i havet ud for Frederikshavn.
Deget er en ø, der udelukkende består af sten. Alle finere partikler - ler, silt, sand og grus - er skyllet væk af havet fra det, der før var en morænebakke. En enkelt sten er større end de andre – langt større. Den ligger på Degets sydspids underligt amøbeformet. 7 meter måler kæmpen på længste led, og vægten anslås trods den uberegnelige form til 100 tons. Det gør den til Vendsyssels tredje største sten.

Bjergarten fremstår mellemkornet og homogen med granittens tre hovedmineraler: Blegt rød kalifeldspat, hvid plagioklas og glasagtigt kvarts. Heri ses pletter af sorte mineraler, der på overfladen ses som små gruber, der er sorte i bunden. Det sorte mineral er sandsynligvis glimmermineralet biotit, der er blødt og forvitrer let og derfor efterlader huller i den hårde granit. Granitten minder meget om Bohuslen-granit, der findes som fast grundfjeld ved svenskekysten umiddelbart syd for den svensk/norske grænse.

Aflange mørke felter ses på ryggen af stenens spidse ende. De mørke felter består af en anden og mørkere bjergart end den lyse granit. Disse fremmedlegemer stammer måske fra taget eller siderne i det magmakammer, den smeltede granitmasse lå i. Det kaldes inklusioner eller xenolither. På stenens sydside ses exfoliation. Stenen skaller af i flager. Det skyldes solens opvarmning af overfladen, der udvider sig lidt mere en stenens kolde indre.

Stenen er gennemsat af gange med en rødlig finkornet bjergart fra en enkelt centimeter bred op til en bredde på fem seks centimeter. Sådanne gange dannes typisk, når stenmassen lige akkurat er størknet og så stiv, at den kan sprække op. Sprækkerne fyldes op af den sidste flydende stenmasse i smelten. I Degets kæmpesten er gangene mere finkornede end hovedbjergarten og kaldes derfor aplit.

Stenrev

Deget og Hirsholmene var oprindelig bakker, der blev skubbet op og aflejret foran indlandsisen. Det kaldes randmorænebakker, fordi de blev skabt langs isranden. Samme isrand skabte bakkestrøget med Gedebjerg og Pikker Bakker syd for Frederikshavn. Isen kom fra Norge og flød hen over egnene omkring Oslofjorden. Det ses af strandstenene. På Deget finder du hurtigt sten af larvikit og rhombeporfyr fra knytnævestørrelse til badeboldsstørrelse. De to stentyper findes som fast fjeld mellem Oslo og Larvik og kaldes derfor ledeblokke, fordi de leder os på sporet af, hvordan indlandsisen bevægede sig. Isen smeltede, havet steg og bakkerne blev til øer, der langsomt blev slidt ned af bølger og strøm. Kun de største og tungeste sten blev tilbage som stenrev. Ler og sand er vasket ud og skyllet til mere fredeligt vand. Landhævning har bragt disse stenrev op over havniveau, og de står i dag tilbage som stenmarker under navne som Hirsholm, Deget og Kølpen.

Døde Anders

Der kendes ikke noget sagn om kæmpestenen på Degets sydspids. Det gør der derimod om stenen med det uhyggelige navn Døde Anders.

Da Tordenskjold befæstede Deget, befalede han en del bønderkarle over til øen for at arbejde på skansen. Blandt dem var Anders, som var forlovet og snart skulle giftes. En dag kom nye arbejdere til Deget, og en af dem fortalte, at Anders kæreste lå for døden. Anders gik da til den øverstbefalende og bad om frihed, hvilket blev ham nægtet. Om natten deserterede han. Han var en god svømmer og agtede at svømme til fastlandet. Men det mislykkedes, og hans lig blev fundet et par dage efter ved den store sten, som derefter fik navnet Døde Anders.

Sagnstenen Døde Anders ligger i vandet lidt mere end 100 m nordvest for Degets nordvestspids. Du kan se ryggen af Døde Anders ved lavvande, men ved højvande er den helt under vand og kun bølgernes brydning over den afslører, hvor den ligger.

Kæmpesten Deget ved siden af resterne af elværket til Besættelsesmagtens krigsinstallationer

Foto: Henrik J. Granat

Forsvarsværker igennem Danmarks historie

På Deget findes rester af forsvarsværker fra forskellige krige i Danmarkshistorien.

En skanse blev opført fra 1712 og stod færdig i 1715. Den bestod af en firkantet 50x50 m jordvold omkranset af en grav. Hele sydøstsiden samt det meste af nordøstsiden er nu spist af havet. Skansen blev brugt under Den Store Nordiske Krig 1700-1721, hvor Tordenskjold vandt sin berømmelse. Og taget i brug igen under Englandskrigen 1807-1814.

Der er registreret 8 steder med rester af tyske krigsinstallationer i beton fra besættelsestiden 1940-45. I 1944 byggede Besættelsesmagten et lyskasterbatteri på Deget. Den ottekantede bunker nord for kæmpestenen er resterne af et fjernstyringsanlæg til lyskasteren. I betonbygningen lige ved kæmpestenen stod elværket til krigsinstallationerne.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Feltbeskrivelse og tekst: Henrik J. Granat, GEUS.

Tak til Nordjyllands Kystmuseum i Frederikshavn for hjælp og sejltur til Deget september 2019.

Skipper på besigtigelsesturen: Museumsinspektør Jens Thidemann, Nordjyllands Kystmuseum.

Letmatroser på besigtigelsesturen: Praktikanterne Christian Andreas Bornefelt Blankschøn og Andreas Bjerregaard Laursen, begge Nordjyllands Kystmuseum.

Stenen er mellemkornet og homogen med granittens tre mineraler: Blegt rød kalifeldspat, hvid plagioklas og glasagtigt kvarts

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Deget

Kæmpestenen på Deget er uregelmæssigt amøbeformet. Set ovenfra har den et trekantet omrids, hvor trekantens grundlinje måler hele 7,0 m målt langs terrænoverfladen. Trekantens vandrette højde måler 4,5 m. Samlet set har den en omkreds på 18 m. Den lodrette højde er 2,2 m. Sættes tallene i formlen for en omdrejningsellipsoide fås en volumen på 36 m3 og en vægt på næsten 100 tons, idet granit vejer 2,7 tons/m3.

Deget udtales "Dajed" blandt vendelboere.

Besøg Kæmpesten Deget

Kæmpestenen befinder sig på Deget i Hirsholmene Sogn, Frederikshavn Kommune. Deget ligger i Kattegat syd for øgruppen Hirsholmene og godt en kilometer øst for yderste mole om Frederikshavn Havn. Det er ikke sådan lige at komme derud til stenøen. Der går ingen båd i fast rutefart, som der gør til den store beboede Hirsholm. En lille båd med påhængsmotor eller kajak kan rende ind på en lille sandstribe, der findes på sydvestsiden af stenøen. Derfra skal du gå 200 m langs stranden til sydspidsen, hvor kæmpestenen ligger skjult bag en firkantet betonbygning, som ses på lang afstand.

Frederikshavn kajakklub ror ind i mellem ”Deget rundt” fra Rønnerhavnen nord for selve Frederikshavn og snupper en kop kaffe på øen. Sådan en rundtur er 8-10 km lang.

Deget er fredet og desuden udpeget som fuglebeskyttelsesområde (Natura 2000) sammen med de øvrige Hirsholme. Der yngler store fuglekolonier på Deget, hvorfor Naturstyrelsen, der ejer øen, henstiller, at man ikke går i land på øen fra 1. marts til 31. juli. I perioden fra august til og med februar er der gode muligheder for at opleve øen. Rundgang på øen anbefales af kajakfolket henlagt til sidst i august eller september, hvor mågerne har forladt øen. Mange af Degets seværdigheder kan ses fra kajakken på vandet.