Janum Kjøt

Janum Kjøt

Janum Kjøt ligger ualmindeligt smukt i fredede og lyngklædte Lundhøje. Fra højdedraget er der vid udsigt over det omkringliggende landskab. Janum Kjøt er en af Jyllands største vandreblokke omtrent femkantet med en omkreds på ca. 15 m.

Stenen var næsten dækket af flyvesand før et par skolelærere og en flok friske elever gravede den fri i 1963. Herefter var det muligt at observere stenens mineraler og konstatere, at Janum Kjøt hovedsagelig består af stribet gnejs. Geolog Helge Gry fra DGU besigtigede stenen efter frigravningen og beskrev den med disse ord:

Hovedparten af stenen er en mellem- til grovkornet uregelmæssigt stribet og sliret gnejs med biotit, men forneden på vestsiden af stenen ses et større parti af en mellemkornet ustribet bjergart, væsentlig bestående af kvarts og feldspat med enkelte indeslutninger af gnejs. Denne bjergarts grænse er diffus, og gnejsen nærmest grænsen er rigere på mørke mineraler end normalt. På østsiden af stenen findes en lignende bjergart, der er grå og finkornet og som en ganglignende dannelse gennemskærer gnejsens strukturer.

Janum Kjøt under istiden

Kosmogen eksponeringsdatering fortæller, at Janum Kjøt har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i godt 14.000 år. For 14.000 år siden så den altså dagens lys igen efter en rejse indkapslet i indlandsis. Den aktive is fra Hovedfremstødet forlod Nordjylland for ca. 19.000 år siden. Herefter gik der 5.000 år, før Janum Kjøt var smeltet fri af dødis, eller dækkende sediment var skyllet af.

Indlandsisen over Nordjylland kom fra nordøst på sin vej mod Hovedstilstandslinjen, hvortil den nåede for 23-21 tusind år siden. Den medbragte mange ledeblokke fra Mellem- og Sydsverige. Da gnejs er en meget udbredt bjergart i Sverige, kommer vi det nok ikke nærmere end, at Janum Kjøt er fra Sverige et sted.

Gjølkæmpen og Stenhuggeren

Ifølge bogen ”Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen” fra 1933 findes ingen sagn om Janum Kjøt. I ”Danske sten fra sagn og tro” fra 1994 står alligevel, at ”den er kastet af Gjølkæmpen mod Lerup Kirke”. Da der var planer om at sprænge stenen kom en bonde og ”fortalte stenhuggeren, at den der kløvede stenen, ville falde død om.” Det er nok mere en nødløgn opdigtet til lejligheden end et sagn.

Fredning af Janum Kjøt

Dansk Geologisk Forening fik overdraget ejendomsretten til Janum Kjøt i forbindelse med fredning i 1932. Janum Bikjøt blev fredet i 1939, og også den blev overdraget til DGF.

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Janum Bikjøt

Foto: Henrik J. Granat

Janum Kjøt og Janum Bikjøt

Janum Kjøt var vitterlig ved at sande helt til, da et par skolelærere på egnen tog initiativ til at grave den fri. Det skete i 1963 med hjælp af skoleelever fra nærliggende Skovgårdsskolen og anden frivillig arbejdskraft. 1,5 -2 m sand blev gravet væk rundt om kæmpestenen.

Mindre en 100 m mod sydvest ligger en anden kæmpesten. Janum Bikjøt måler 6,5 x 3,5 m men højden kendes ikke, da den ligger i en lavning, som løb fuld af vand, da man gravede rundt om den i 1939.

 

 

Feltbeskrivelser: Helge Gry, DGU

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Jammerbugt Kommune: Infotavle opstillet ved P-plads ved indgang til Lundhøje og infotavle tæt ved Janum Kjøt.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. Fokus-serien. 32 sider.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 11.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 1.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 166-167.

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer landets store sten? Geologisk Nyt 3/97.

Nielsen, A.V. (1991): Store sten i Danmark. DGU-information 1991/2, side 1-3.

Thomsen, B. (1964): Janumkjøt. Medd. Dansk Geol. Foren. 15, side 368-371.

Gry, H. (1954): Ekskursion til Nordjylland 9.-11. august 1954. Medd. Dansk Geol. Foren. 12, side 520-521.

DGF (1936): Ekskursion til Vendsyssel, 8.-11. juli 1936 (ekskursionsreferat). Medd. Dansk Geol. Foren. 9, side 105-108.

DGF (1931): Mødet den 26. januar 1931, Ordinær Generalforsamling. Medd. fra Dansk Geol. Forening. Bd. 8, side 130.

Jessen A. (1935): Vendsyssels Geologi, 2. udg., side 77-79. Danm. Geol. Unders. 5. rk., nr. 2.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 229.

Jessen A. (1905): Kortbladene Aalborg og Nibe (nordlige del). Danm. Geol. Unders. 1. rk. nr. 10, side 68.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Fotos: Henrik J. Granat.

Udforsk stenen

Læs mere omkring Janum Kjøt

Kjøt kommer rimeligvis af ordet kyt, der betyder lille høj af sammenblæst flyvesand.

Janum Kjøt har en længde på 6,5 m, en bredde på 3,1 m og højden måler ca. 3,1 m. Omkredsen er ca. 15 m. Beregnet som omdrejningsellipsoide bliver stenens vægt 86 tons.

Huller til dynamit.

På Janum Kjøt vokser forskellige typer lav. Bl.a. Pude Korallav, der er sjælden i Danmark. Lavgrænsen viser, hvor højt sandet lå, før Janum Kjøt blev frigravet.

Besøg Janum Kjøt

Janum Kjøt ligger i Lundhøje, Ø. Svenstrup Sogn i Jammerbugt Kommune. I fredede Lundhøje og statsejede Egebjerg er der fri adgang til fods og på cykel. Der er P-plads sydfor ved Janumvej og nordfor ved Bonderupvej. Ved den sydlig P-plads findes shelter til overnatning, borde-bænke sæt og infotavle om stedets natur.

Janum Kjøt ligger i Øster Hanherred mellem Fjerritslev, Brovst og Tranum. Kæmpestenen ligger ved en gulmarkeret grusvej og trampesti mellem fredede Lundhøje og statsejede Egebjerg mindre end 500 meters gåtur fra nærmeste P-plads.