Ferslevstenen

Ferslevstenen til top billede

En møbelfabrikant, en førstelærer, en statsgeolog, Ferslev-Vellerup Sogneråd, Nationalmuseet, Det Geologiske Rigsinstitut og Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadskreds var involveret, før Overfredningsnævnet i 1948 kunne stadfæste en fredning af Ferslevstenen.
Ferslevstenen, der også kaldes Svanholmstenen, er mere end fem meter lang og næsten lige så bred. Hvor meget der gemme sig under overfladen er uvist, men der er ikke tvivl om, at den er en af Sjællands største sten.
Kæmpestenen består af lys granit med enkelte xenolither. Den ligger på privat naturgrund. Hvis du vil besøge den, skal du spørge ejer om lov først.

Geologi

Ferslevstenen/Svanholmstenen består af lys grå mellemkornet granit med mineralkorn i størrelser op til 5 mm. Bjergarten domineres af feldspat, hvor det er muligt at skelne korn i hvidgult 2 til 3 mm store og lys grå delvist transparente korn op til 5 mm store. Mere spredt ses lys grå kvarts, der nogen steder har et blåt skær. Sorte mineraler ses jævnt fordelt og i forvitrede gruber. Et enkelt sted se en håndflade stor inklusion (xenolith) af en mørk finkornet bjergart. Muligvis findes flere under mosdækket. Xenolither er som regel sidebjergart, der er revet med det opsmeltede granitlegeme eller drysset ned fra magmakammerets tag. En meter stor sten ved siden af består af gnejs.

Ferslevstenen/Svanholmstenen ligger på Hornsherreds tag. Et langstrakt smalt bakkedrag kan følges fra Vellerup i syd, øst om Vejleby til lidt nordøst for Blakkemølle. Bakkedraget følges af en stribe langstrakte søer og moser: Grødsø, Kæreng, Stensmose, Ladagermose og Kirkemose ved Vellerup. Bakkestrøget tolkes i bogen Geologisk Set, Sjælland og Øerne som en randmorænebakke, og med det forstås, at her stod indlandsisens rand en længere periode og som et transportbånd bragte ler, sand, grus, sten og Ferslevstenen frem til fronten, hvor det smeltede fri. Isen kom fra østsydøst.

Sagn

Der findes et prægtigt sagn om Troldkællingens Sten, der lå på skråningen til skåret fra den ydre del af Selsø Vig mellem Skibby og Selsø: Kong Olav den Hellige ville have en gennemskæring fra Roskilde Fjord til Selsø Vig. Han sejlede igennem med sit skib, hvor Skåret er nu. Han forstenede en troldkælling, der kom farende med rok og ten. Hun råber:

"S. Oluff met dit røde Skeg!

hui seiler du igennem min Kielder Veg?"

S. Oluff sig tilbage saa:

"Stat du der oc bliff til Kamp hin graa!"

Historien forklarer på fornemmeste vis Skårets dannelse og stenens tilstedeværelse. I stenen var desuden en helleristning med et solhjul, som forklarer kællingens rok.

Alt i alt supergode forklaringer på, hvorfor landskabet så ud som det gjorde, før geologerne fandt på den med indlandsisen. Troldkællingens Sten forsvandt, da den blev brugt til kommunens veje, beretter en kilde i 1871. Dermed var sagnet hjemløst.

Præcis samme historie bliver fortalt om en sten nær Svanholm af Kamma Andreasen fra København i 1923, blot i et lidt mere nutidigt sprog. Det er nærliggende at tro, at Ferslevstenen overtog sagnet, da Troldkællingens Sten forsvandt. Sagnet passer dårligt på Ferslevstenen, der ligger 50 m over nuværende havniveau, og Grødsø har aldrig været en fjord eller i nærheden af havvand. Om stenen nær Svanholm fortælles desuden, at dens flade er så stor, at 34 børn kan stå på den. Det passer perfekt på Ferslevstenen, som har tradition for, at skolebørn mødes på den.

Sankt Helenes Sten ved Sjællands nordkyst er eksempel på, hvordan landskabets form forklares med en helgens tilstedeværelse. Hamborggårdstenen er eksempel på, hvordan et hjemløst sagn finder sig et nyt hjem.

Fotografi af hullet i Ferslevstenen
Foto af Henrik J. Granat

Kulturspor

Et hul knap 10 cm i diameter findes midt i stenens nordlige halvdel. Flere mulige forklaringer findes forsøgt. Det ligner umiddelbart et boret hul til dynamit for at sprænge stenen. Det ser ud til, at der er sprængt et stykke af omkring hullet, hvor stenen er ujævn i modsætning til stenens afrundede sydlige halvdel. Men der findes ingen beretninger om forsøg på sprængning af nogen art.

Hullet kan også skyldes forvitring af et særligt blødt mineral, som har siddet på stedet i en knytnæve stor klump men nu er borte.

Fra den bornholmske granit kendes fænomenet ”en hønserøv”, hvor det radioaktive mineral gadolinit giver anledning til radierende sprækker omkring radioaktive mineralkorn, som efterlader huller i granitten i takt med de henfalder. Den mulige forklaring findes også.

Fredning af stenen

Svend Schønemann Jensen fortæller i bogen ”Landsbyliv i Venslev 4”, hvordan han i sin skoletid legede i dalen Gråsø (der er blevet til Grødsø på nutidens kort) og på skrænten, som de kaldte Jongen. Svend er født i 1922, så skoletiden har været i 1930’erne engang. Skrænten beskrives som ”en sandbanke af meget let jord”. Og historien fortsætter: ”Nærmere vejen ligger der en meget stor sten. Den gravede lærer A.H. Nielsen fra Ferslev engang ud sammen med børnene. Han gik derop med hele klassen”.

Førstelærer A.H. Nielsen i Ferslev, der er medlem af Fredningsnævnet, dukker op i fredningskendelsen fra 1948, hvor han påtager sig at drage omsorg for frilæggelse og beplantning, og at dette bliver udført så billigt som muligt og med privat hjælp. Han har nok allerede der tænkt, at frilæggelse var en lærerig opgave for en rask skoleklasse. Vejen til fredning var kringlet og ikke uden konflikter. Beboere på egnen ville have stenen fredet for at sikre offentlighedens adgang. Sagen forelægges for Naturfredningsrådet 24. juli 1946. Rådet svarer den 22. maj 1947 ”at Stenen, saavel ifølge sin Art som ved sin Størrelse og Beliggenhed i et storslaaet Istidslandskab, der ofte er Genstand for Ekskursioner fra de højere Skoler og andre Læreanstalter, absolut er fredningsværdig.” Den daværende ejer møbelfabrikant Sv. Aa. Pedersen modsatte sig og krævede erstatning, idet han mente ”at en Fredning af Stenen ville medføre saadan en Uro og Forstyrrelse (gennem de mange – normalt lidet hensynsfulde besøgende), at Ejendommen vil synke i Værdi til Halvdelen.” Møbelfabrikanten havde købt ejendommen for 18.000 kr. og krævede 9.000 kr. i erstatning senere forhøjet til 10.000 kr. Statsgeolog Fru Ellen Louise Mertz forsøgte at mægle. Nationalmuseet og Det Geologiske Rigsinstitut blev bedt om midler til frigravning, hvilket de afslår.

I første omgang 20. marts 1948 bestemmer Fredningsnævnet, at der skal være adgang for offentligheden, at stenen fritlægges, og at møbelfabrikant Sv A Pedersen må nøjes med 2.000 kr i erstatning.

Sagen ankes af møbelfabrikanten og Ferslev-Vellerup Sogneråd. Overfredningsnævnet forhandler igen ved stenen med de i sagen interesserede den 24. maj 1948 og bestemmelsen ændres til, at ”Stenen skal bevares i sin nuværende Tilstand, og saaledes at der efter forudgaande Henvendelse til Ejeren skal gives Adgang til Stenen i videnskabeligt Øjemed og i Undervisningsøjemed”. Fredningen stadfæstes i udskrift af overfredningsnævnets kendelsesprotokol dateret den 26. august 1948.

Læs mere på de to links herunder:

Fund og Fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til: Jeanette og John for gæstfrihed og hjælp til teksten om Ferslevstenen/Svanholmstenen

Gravesen, P. m.fl. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. GO Forlag, Geocenter Danmark, 333 sider. Side 258.

HC Handelscenter & Historisk Forening for Skibby-egnen (2009): Landsbyliv i Venslev – fortalt af bønder og andet godtfolk, Hændt og Husket 4. 2. udgave, 100 eksemplarer. Side 57-59.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 24.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 58-59.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 53.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. side 125 og 382-383.

Ferslevstenen tæt på, geologisk billede
Fotos af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Ferslevstenen/Svanholmstenen

Kæmpestenen kendes også under navnet Svanholmstenen efter nærliggende Svanholm Gods. I fredningspapirerne 1948 kaldes kæmpestenen ved Blakke Møllevej imidlertid for Ferslev Sten, som er blevet til Ferslevstenen på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside ”Det fredelige Danmarkskort”. Da den tillige ligger i Ferslev Sogn er det dette navn, der har fået lov at stå først.

Af Ferslevstenen/Svanholmstenen ser du kun toppen af isbjerget. Den synlige del måler 5,2 x 3,7 m. 0,9 m stikker den brede ryg op over udgravningen. 15 m måler omkredsen af den synlige del af stenen. Den udvider sig hele vejen rundt langs kanten. Lidt gravning ved østsiden af stenen, hvor hældningen er mindst, viser, at der kan lægges mindst 0,5 m til bredden. Hvis stenen er lige så høj, som den er bred, får du mål for højde, længde og bredde på 4,2 x 5,2 x 4,2 m. Volumen anslås på baggrund af de mål til knap 50 kubikmeter og 130 tons.

Besøg stenen

Svanholmstenen/Ferslevstenen i foråret

Ferslevstenen/Svanholmstenen ligger, hvor Hornsherred er højest. Midt mellem byerne Venslev og Ferslev omkring 1 kilometer fra dem hver især svinger Blakke Møllevej mod vest i retning mod Vejleby og færgelejet, hvorfra du kan sejle til Orø. Stenen ligger i skov 100 meter syd for Blakke Mølle på privat naturgrund med adressen Blakke Møllevej 13.

Ferslevstenen/Svanholmstenen ligger på en privat naturgrund med adressen Blakke Møllevej 13. Adgang til stenen må kun ske efter forudgående aftale med ejer, og hvis man skal tage fredningskendelse helt bogstaveligt, kun i videnskabeligt øjemed og i undervisningsøjemed. Private kan få adgang til stenen, men kun efter forudgående aftale med ejer.

Kæmpesten i nærheden