Hamborggårdstenen

Hamborggårdstenen ligger ved Hærvejen

Hamborggårdstenen rejste 1000 km med indlandsisen for at blive sprængt, splittet, flyttet og samlet igen ved Hærvejen i Bække Sogn.
Hamborggårdstenen er særdeles grovkornet og er af den grund en af de bedste kæmpesten at studere, hvis man vil blive fortrolig med granittens tre grundmineraler. Både kalifeldspat, plagioklas og kvarts ses som centimeterstore mineralkorn.
Hamborggårdstenen hører til en blandt flere kæmpesten på egnen, som Harald Blåtand ifølge overleveringen ville have bragt til Jelling. Hamborggårdstenen blev dog gravet op i 1990 og flyttet 20 meter ud til Hærvejen, så det i dag er nemt at komme til den og lade sig imponere af størrelsen og nyde de store mineralkorn, bjergarten består af.

Geologi

I Hamborggårdstenen springer de blegt røde og i mange tilfælde helt kvadratiske kalifeldspatkrystaller i øjnene. Mange måler mere end en centimeter på to ledder, og en enkelt måler hele 3,0 gange 2,5 cm på de to ledder, vi kan se. Mellem de store ligger en mellem- til grovkornet grundmasse af grå og til dels glasklar kvarts samt hvid plagioklas. Kornstørrelsen hos kvarts og plagioklas når op omkring 5 mm med enkelte afstikkere op til 10 mm. En enkelt hvidgrøn krystal af plagioklas, 3 cm stor, lyser op på stenens bagside (mod vest væk fra vejen). Anslået består stenen af 60 % kalifeldspat, 30 % kvarts og 10 % plagioklas.

Når store korn svømmer i en finere grundmasse, kaldes bjergarten porfyrisk, og de store korn kaldes megakryster, når bjergarten er plutonsk.

Mineralerne støder op til hinanden langs jævne og plane flader og låser ikke hinanden sammen som de granitter, der har puslespilsstruktur. Dette gør bjergarten sprød. Den forvitrer nemt og falder fra hinanden korn for korn. En lignende sprød struktur finder du hos Troldestenen i Bodilsker Sogn på Bornholm. Den består af Svanekegranit.

Rapakivi er finsk og betyder rådden sten, da bjergarten er kendt for at smuldre. Hamborggårdstenen består af porfyrisk rapakivigranit, der findes som en del af grundfjeldet på og omkring Ålandsøerne i Østersøen. Den er med andre ord en ledeblok, der fortæller, at indlandsisen på et tidspunkt bevægede sig fra egnene omkring Ålandsøerne til Bække Sogn. Indlandsisen har flyttet stenen omtrent 1000 km!

Ristinge Isstrømmen nåede for 55-50.000 år siden omkring 25 km længere mod vest end Hovedfremstødet, der stod ved Hovedstilstands­linjen for 23-21 tusind år siden. Ristinge Isstrømmen kom netop fra østersøegnene. Områdets marksten har overvejende baltisk og muligvis svensk oprindelse. At Hamborggårdstenen kommer fra østersøegnene, er ikke usandsynligt. Den deler således istidshistorie med Tirslundstenen i Brørup Sogn 15 km mod sydvest.

Stenens størrelse

Den store sten i midten er kantet med konvekse og konkave flader. Den måler 4,8 x 4,4 m og er 2.7 m høj. Det sydlige stykke (stykket til venstre, når du står på vejen) er nærmest trekantet set ovenfra med lodrette sider. Det måler 2,2 x 1,4 m og er 1,0 m høj. Den nordlige stump er rund og oval konveks væk fra centerstenen med en lodret side mod centerstenen. Den måler 2,1 x 1,0 m og er 1,1 m høj.

Centerstenen anslås at fylde 20 m3 og veje 50 tons. Stykket mod syd: 1,5 m3 og 4 tons. Nordstykket: 1,2 m3 og godt 3 tons. Samlet set ligger der næsten 60 tons granit og fylder i vejkanten.

 

Harald Blåtand forsøgte at fjerne stenen, efter hvad sagnet fortæller

Harald Blåtands Sten

Kong Harald lader Runesten slæbe til Thyras Gravhøj. Fra Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike, Første del, Tiende bog, side 392.

Sagnet fortæller, at Hamborggårdstenen ”står på en jernslæde. En konge havde i gamle dage slæbt den fra Vesterhavet for at bruge den til en mindesten, men han nåede ikke at få den til sit bestemmelsessted, fordi der blev krig i landet”. Fra gammel tid har folk i Bække Sogn kaldt stenen Harald Blåtands Sten, og dermed er vi på sporet af historien om, hvor Jellingstenene kom fra.

Ifølge Saxo var Harald Blåtand engang i færd med at slæbe en usædvanlig stor sten fra et sted ”paa Jyllands Kyst” op til sin mors grav i Jelling. ”Den bød han skulde slæbes did af Flokke af Mennesker og Øxne. ” Men da kongen hørte, at sønnen Svend Tveskæg havde rejst oprør mod ham, lod han stenen ligge. Samme sagn knytter sig til Svingelandsstenen, som også lå i Bække Sogn, men som blev hugget op til 150 læs kampesten i årene mellem 1769 og 1778. Det synes rimeligt at formode, at da Svingelandsstenen forsvandt, blev sagnet hjemløst og overført til Bække Sogns næststørste sten: Hamborggårdstenen. Også Tirslundstenen skulle ifølge overleveringerne have været Jellingsten i stedet for Jellingstenene.

 

 

Tekst, feltbeskrivelse og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Bjergartsbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt og Henrik J. Granat, begge GEUS

Arkiv.dk, Bække-Veerst Lokalarkiv: Frilægning af Hamborggårdstenen, Bække, F 18, 1976-1990.

Wilske, H.: www.strand-und-steine.de, Gesteine – Findlinge (Kæmpesten) in Jütland – Hamborggårdstenen

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de, Finland - Wiborg-Batholith – Granitporphyre

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 95.

Grammaticus, S. (1994): Danmarks Krønike. Første del, Tiende bog, Harald Blaatand. Forlaget Sesam. side 392-393.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 247-248.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 312-318.

Milthers, V. (1925): Kortbladet Bække. Danm. Geol. Unders. 1. rk. nr. 15, side 20-21.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

I Hamborggårdstenen findes der mange store krystaller af feldspat.
Hamborggårdstenen består af porfyrisk rapakivigranit. Centimeterstore og kvadratiske feldspatkorn svømmer i en finere grundmasse. Fotos: Henrik J. Granat
Plagioklaskrystal

En hvidgrøn krystal af plagioklas på 3 cm findes på bagsiden af Hamborggårdstenen, mod vest, væk fra vejen.

Udforsk stenen

Læs mere om Hamborggårdstenen

Stenen ligger sydøst for Lille Hamborggård på 'Lille Hamborgs Mark', som stedet hed i gammel tid. Tilbage i tiden kaldte folk i Bække Sogn stenen for Harald Blåtands Sten på grund af sagnet om, at Harald Blåtand ville have den til Jelling.

Den overleverede historie, skrevet ned i 1908, fortæller, at ”Nogle svenske stenkløvere gravede i 1860-erne en grav rundt om stenen, så man nu ret fik se, hvor stor den var. De ville have den kløvet, og fik også et par stykker spaltet ud af den, men det viste sig, at den var meget grovkornet og sprød, så den duede ikke til noget, og så fik den lov til at ligge i fred.”

Godt for os! Hamborggårdstenens skrøbelige struktur reddede den fra ophugning, og den undgik en skæbne, som gjorde ende på Svingelandsstenen, en mægtig sagnsten der lå 2 km nordøst for Bække, men som i dag er trappesten og portstolper til herregården Nørlund ved Varde.

Hamborggårdstenen lå oprindelig 20 meter længere mod vest på en mark næsten skjult nede i jorden. Den har givetvis generet en landmand, der holdt af lige plovfurer. Så i 1976 kom Hamborggårdstenen igen i skudlinjen. Der prøvede man at grave og sprænge den væk med dynamit. Det lykkedes dog kun at få spaltet to store stykker af den, som blev kørt bort en ad gangen i grabben på gravko. I 1990 forsøgte man sig så igen, denne gang med Civilforsvarets hjælp. De fik den trukket op med nogle meget store maskiner og slæbte den ud til vejen, hvor den ligger i dag. De to sidestykker, der blev kørt væk i 1976, blev hentet igen i 1996 fra en gård i Kragelund 3 km derfra. Genforenet ligger de tre blokke som et flot vartegn ved Hærvejen og vidnesbyrd om indlandsisens kræfter.

Fund og fortidsminder

 

Besøg Hamborggårdstenen

Adgang
Der er fri og offentlig afgang til Hamborggårdstenen, der i 1990 blev flyttet fra privat mark ud til offentlig vej og Hærvejen. Den er nem at besøge både i bil, på cykel og for glade Hærvejsvandringsmænd og –kvinder.

Find vej
Hamborggårdstenen ligger i trekanten mellem Kolding, Billund og Esbjerg. Vej 469 stikker mod nordvest fra Esbjergmotorvejen. Nord for Bække møder den Hamborggårdvej, der er en grusvej mod syd, og godt 1 km nede af den ligger kæmpestenen i vejkanten flankeret af sine to fraspaltede stumper.

14 km fra Vejen, 1 km fra Bække, 32 km fra Jelling og 5 km til Fitting. National cykelrute 3 passerer Hamborggårdstenen. Kort over vandreruten ”Kyst til Kyst Stien” viser vej.