Vindumstenen

Lidt som Gandalf den Grå bliver til Gandalf den Hvide undervejs i fortællingen om Ringenes Herre, er Lindumstenens overflade forvitret hvid, mens den underliggende uforvitrede bjergart består af lys grå larvikit. Kæmpestenen består af centimeter store hvide feldspatkrystaller i mosaik med sorte prikker af mørke mineraler. Bjergarten indeholder ikke kvarts.
Den er trekantet og afrundet og god at rutche på. Den ligger på en mark og er en oplagt afstikker fra en gåtur i Vindum Skov ud i det åbne landbrugslandskab.

Vindumstenen er helt dækket af lav på nær nogle pletter hist og her, hvor en lys grå eller næsten hvid bjergart med sorte pletter titter igennem. Bjergarten er grovkornet. Mange af mineralkornene er aflange typisk 1 cm brede og 2 cm lange. Imellem det hvide sidder sorte 2 til 5 mm store mineralhobe. Det lyse mineral er ternær feldspat. Ternær betyder, at det hverken er alkalifeldspat eller plagioklas, men noget midt i mellem, idet både Calcium, Kalium og Natrium indgår i mineralopbygningen. De sorte mineralhobe kan være biotit, hornblende eller augit – mest sandsynligt pyroxenmineralet augit. Kvarts ser du intet af.

Fordelingen er omtrent 90% feldspat og 10% mørke mineraler. Bjergarten klassificeres som en larvikit, men den mangler larvikittens labradoriserende effekt, som betyder, at enkeltmineraler lyser op med et blåt skær ved forskelligt lysindfald. Larvikit, der være sig lys som  mørk, klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Larvikit findes i Osloområdet, ligesom rhombeporfyr gør. Derfor er det oplagt, at Vindumstenen kom med Nordøstisen, der flød henover Osloområdet til Vendsyssel og Himmerland i slutningen af Weichsel Istiden for 23.000 til 20.000 år siden.

Vil du se klassisk larvikit, der labadoriserer, så besøg Dynen i Frederikshavn eller Gråstenen ved Rold Skov.