Skovlide-stenen

Ved Hørning i den frodige Østjyske lerjord lå en større sten lige under overfladen. Den havde generet plov og landmand flere generationer tilbage. I 2018 blev stenen gravet op, og historien om kæmpestenen på marken for gennem de sociale medier og blev omtalt i både TV2 Østjylland og TV2 i Norge.
Stenen står i dag rejst på højkant ved en nygravet sø på græsningsmark til ejendommen Skovlide. Den har skurestriber på to sider, hvilket fortæller om indlandsisens evne til at skure, høvle, afrunde og forme selv den hårdeste granit.

Geologi

Skovlide-stenen består af mellem til grovkornet homogen massiv rødbrun granit. Den får sin farve fra rødbrun semitransparent kalifeldspat, der er hovedbestanddelen, med kornstørrelser mellem 5 og 10 millimeter. Hvidgul plagioklas når sjældent kornstørrelser over 5 millimeter. Korn af lys grå kvarts er sværere at finde, da de blot er et par millimeter store. Hist og her ses rustne pletter, der antagelig er magnetit, som er jernholdig. Biotit ses jævnt fordelt men i begrænset mængde. Den sorte biotit er stedvist forvitret, hvorved den får guldskær. Et bud på mængefordelingen af de identificerede mineraler kunne være:

  • Kalifeldspat - rødbrun – 50%
  • Plagioklas – hvidgul – 25%
  • Kvarts - lys grå – 15%
  • Biotit – sort – 8%
  • Magnetit - rustfarvet - 2%

Skovlide-stenen har skurestriber på to sider. Tydeligst på sydvestsiden væk fra søen, hvor striberne står stejlt omkring 30 grader fra lodret. På nordøstsiden er stribningen mere diffus og omtrent vandret. Stenen lå i det Østjyske moræneler med den side ned, der har de tydeligste skurestriber. Så den blankslebne sydvestside var underside, før den blev trukket op på overfladen og rejst på højkant i 2018. De tydelige striber på sydvestsiden følger stenens længderetning. Den nuværende nordøstside – mod søen – var op og der, hvor ploven skrumlede på. Vi ved desværre ikke, i hvilken retning skurestriberne var orienteret, før stenen blev flyttet og rejst på højkant.

Yngste isfremstød, der nåede Østjylland under sidste istid, kom fra øst og sydøst og dannede den Østjyske Israndslinje. Den markante israndslinjer følges fra Mols Bjerge og sydover langs Østjyllands østkyst blot en 20 30 kilometer inde i landet. Skovlide ligger få kilometer øst for den Østjyske Israndslinje, hvor indlandsisens rand stod for 19.000 til 18.000 år siden. Isfremstødet kom fra Østersøegnene, og det er derfor mest oplagt at søge efter Skovlide-stenens oprindelsessted på de kanter. Granitten, som stenen består af, har imidlertid ingen særlige kendetegn, som kan stedfæste dens oprindelse i det Skandinaviske grundfjeld. Den er ingen ledeblok. Vi kommer ikke et oprindelsessted nærmere end, at det muligvis findes et sted langs den Sydsvenske østkyst op til Ålandsøerne.

De to skurede sider er parallelle. De følger sandsynligvis en oprindelig opsprækning, der herskede i det grundfjeld, stenen stammer fra. Forklaringen på den tosidede stribning er måske den, at stenen først har siddet fastfrosset i sålen af indlandsisen, som har trukket stenen hen over et underlag med sand, grus og sten. Herved blev undersiden skuret blank. På et tidspunkt kørte stenen fast i underlaget. Isen slap men fortsatte hen over stenen. Herved blev stenen sleben blank på oversiden. Skurestriber viser isens bevægelsesretning. Da skurestriberne på daværende over og underside ikke er parallelle, må stenen have drejet sig i forhold til isbevægelsesretningen, da den kørte fast i det omkringliggende moræneler.

I.C. Møller Stenen ved Fredericia har også skurestriber på to sider.

Skurestriber

Tydelige skurestriber på sydvestsiden. Den blankslebne sydvestside var underside, før stenen blev gravet op og flyttet.

Foto af Henrik J. Granat

Kulturspor

Stenen har nogle lyse striber øverst på den glatslebne sydvestside og især på den smalle nordvestside. Knuste mineralkorn giver den lyse farve. Striberne er skrammer fra gravemaskinen, da den lirkede stenen op og rejste den på højkant.

Fundhistorie

Skovlides store sten har sikkert været kendt så længe marken, den lå i, har været pløjet. Ploven stødte på. Dengang lå stenen på den anden side af skoven 25 meter inde på marken ud for maskinhuset og stak akkurat op i pløjelaget. Engang i 1940’erne blev stenen delvist frigravet af Knud, den tidligere ejer af Skovlide, og han måtte ned i 2 meters dybde for at få en fornemmelse af størrelsen. Med Knuds egne ord var den ”så stor som vores spisekammer”. Albert Jensen i Edslev blev tilkaldt, da det var ham på egnen, der var betroet tilladelse til at bruge dynamit. Tanken var, som det var skik dengang, at sprænge stenen og fjerne de mindre stykker med heste og håndkraft. Risikoen for ruder og bygninger blev dog vurderet for stor, og planerne om sprængning blev opgivet.

I 2018 var Skovlide overdraget til næste generation. Knuds søn Thomas og hans kone Lea fik gravet en sø nordvest for gården, og bad Niels Holm i gravemaskinen om at grave stenen fri, når maskinen nu alligevel var på ejendommen. Hvad der skulle have været en lille ”før fyraftensopgave” endte med at tage 6-7 timer, før stenen lå oppe på overfladen. Gravemaskinen gravede en sliske til undersiden af stenen og lirkede op lidt ad gangen. Senere blev stenen flyttet og rejst på højkant ved bredden af den nygravede sø nordvest for gården. Historien om fund, frigravning og flytning af Skovlides kæmpesten for rundt på de sociale medier og nåede både TV2 Østjylland og TV2 i Norge!

Historien minder om Hamborggårdstenens. Den blev sprængt, spredt, flyttet, samlet igen og stillet til skue ved Hærvejen syd for Billund.

Den blankslebne nordøstside var overside, som ploven stødte på, før stenen blev gravet op og flyttet. Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Thomas Bent Andersen og Lea på Skovlide for historierne om Skovlide-stenen og for dejlig æblekage.

Andersen, T.B. (2019): Kæmpestenen på Skovlide. Kirkebladet 1 – 2019, Bering Valgmenighed, Aarhusegnens Grundtvigske Valgmenighed. Side 11-12.

Eid, A. (2018): Danskene i hundre: Har funnet kjempestein. TV2 Norge, Publiceret 28.11.2018, Opdateret 28.11.2018.

Fredberg, N.G. (2018): 27 ton tung sten dukket op på østjysk mark. TV2 Østjylland, 27. nov 2018, kl. 20:21.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Udforsk stenen

Læs mere om Skovlide-stenen.

Skovlides store sten måler 9 m i omkreds målt i brysthøjde i dens nuværende oprejste stilling. Længste mål følger skurestriberne på sydvestsiden, hvor den måler 3,9 m. Den er 3,3 m høj i lodret mål. Og 3,7 m målt vandret på dens bredeste side. På den smalle led måler den 2,0 m. Bruges højde, længde og bredde i formelen for en omdrejningsellipsoide, får den en volumen på 13 kubikmeter, som vejer 34 tons, idet granit vejer 2,7 tons per kubikmeter.

Skovlide-stenen har navn efter den gård - Skovlide, på hvis jorder den er fundet og nu står ved.

Besøg stenen

Ejendommen Skovlide ligger i Østjylland mellem Hørning, Harlev og Hasselager 14 km vest for Aarhus C. Adressen er Brydehøjvej 25. Fra nord ad Østjyske Motorvej tages afkørsel 50 Hørning og mod vest ad Torshøjvej og derefter mod nord af Brydehøjvej. Fra nord og syd på Aarhus Syd Motorvejen tages afkørsel 1 Hasselager V og mod vest ad Torshøjvej og derefter mod nord af Brydehøjvej.

Cykelrute 4 fra Aarhus Havn følger Brydehøjvej 19 cykelkilometer fra havnen.

Skovlide-stenen kan ses fra Brydehøjvej, som den ligger 100 m vest for og fra Knudevejen. Stenen står rejst på privat mark med heste ved en nygravet sø. Vil du tæt på, skal du spørge ejer om lov. Arealet med stenen hører til ejendommen Skovlide med adressen Brydehøjvej 25. Skovlide tilbyder i øvrigt overnatning med bed and breakfast under navnet Skovlide Beautiful Farmhouse. En overnatning kan sikkert suppleres med en fremvisning af stedets kæmpesten på venlig anmodning.