Vonsilds kæmpesten er temmelig begroet af laver. Hvor bjergarten titter frem, fremstår den omtrent i sort/hvid. Størrelsen på de enkelte mineralkorn holder sig generelt under 5 mm med enkelte afstikkere, der er større. Bjergarten betegnes derfor som mellemkornet. Bjergarten fremstår homogen og enskornet uden stribning eller med bånd. Det er derfor ikke en gnejs. De hvide korn består højest sandsynligt af feldspat, men om det er af typen kalifeldspat eller plagioklas, har det i første omgang ikke været muligt at afgøre.
Tæt på ser du grå og til dels glasklare korn. Disse består af kvarts. De sorte korn er enten hornblende eller biotit. Bjergarten kan således være en granit, som en stor del af Danmarks øvrige kæmpesten består af. Hvis de hvide mineralkorn er af typen plagioklas, klassificeres bjergarten som granittens plagioklasrige fætter, der hedder granodiorit. Skal disse spørgsmål afklares, må Vonsilds kæmpesten underkastes en grundigere undersøgelse.
Det yngste isfremstød, der nåede Kolding og omegn under sidste istid, kom fra øst og sydøst og dannede den Østjyske Israndslinje. Den markante israndslinje kan følges fra Mols Bjerge og sydover langs Østjyllands østkyst blot en 20 30 kilometer inde i landet. Vonsild ligger få kilometer øst for og indenfor den Østjyske Israndslinje, hvor indlandsisens rand stod for 19.000 til 18.000 år siden. Isfremstødet kom fra Østersøegnene, og det er derfor mest oplagt at søge efter oprindelsessted for Vonsilds kæmpesten på de kanter.
I Uppsala tæt ved Stokholm findes en sort/hvid granit, der er rig på plagioklas. Vonsilds kæmpesten består muligvis af Uppsala Granit, som også Keldbys kæmpesten på Møn gør.