Kæmpesten Lynge

Kæmpesten Lynge

Kæmpestenen i Lynge er glatskuret på den ene side og kantet og knoklet på den anden. Det er muligt, men ikke nemt at bestige den 4 meter høje sten, men de fleste har nok brug for en hestesko eller en hjælpende hånd til forsøget.
På afstand ser stenen grå og kedelig ud. Men tæt på ser du en granit i blå, rød, hvid og sort. De største mineralkorn ligner små glasruder med ramme. Der er tale om zonerede kalifeldspatkorn med perthit-striber.
Selve kæmpestenen har muligvis fået sin glatslebne side, da den lå på bunden af en rivende smeltevandsflod.

Geologi

Stenen består af lys grå, hovedsagelig mellemkornet granit. I den mellemkornede grundmasse ses overalt tavleformede blanke glasklare krystalflader. Disse kan være en til to centimeter store og ligner små glasruder. Men hvis du ser rigtig godt efter, er de stribede på tværs af kornene. Det er såkaldt perthit-striber, der opstår når, krystallen størkner. Perthit-striber er kendetegnet for kalifeldspat. Nogle af disse ligner endda glasruder med ramme, idet de optræder zonerede med en hvid rand. Derudover ses røde korn op til 5 millimeter store, der muligvis også er kalifeldspat og blå korn 1-2 millimeter store, der nok er blå kvarts.

Stenen ligger i bunden af en af flere grusgrave, der ligger på række fra nordenden af Tystrup Sø nordover til Sorø Sø. Under tilbagesmeltningen af Det Ungbaltiske Isfremstød, hvor indlandsisens rand stod i Østjylland for 19.000 til 18.000 år siden, lå isranden for 17.000 år siden hen over Sjælland. Bavelse Sø og Tystrup Sø var samlet den tunneldal, hvor smeltevandet strømmede under isen frem til isranden fra sydøst. I Lyngedal mellem Suserup og Sorø Sø løb smeltevandet videre uden for isranden. Derfor er der i Lyngedal tykke lag af smeltevandssand og -grus, som udnyttes i grusgrave.

En smeltevandsflod så tæt på isranden strømmer med stor kraft og har givetvis gnavet sig ned i underliggende moræneaflejringer og har skyllet sten og kæmpesten fri, så disse ligger som basis for overliggende sand- og gruslag. Det kunne være denne kæmpestens istidshistorie. Den glatslebne side har været overside, som blev poleret af enten sedimentmættet smeltevand eller eventuelt af indlandsisen selv. Grusgravsejeren har rejst stenen på højkant, så du i dag også kan se den knoklede underside. 

Kæmpesten Lynge
Foto: Henrik J. Granat

Stenens størrelse

Stenen måler 6,7 m i længden og 3,0 m i bredden. Omkredsen er målt til 15,7 m langs jordoverfladen. Efter målebåndet var en tur rundt om stenen langs jordoverfladen, blev det lagt hen over stenens ryg på den lange led og på den brede led. Buemålet på den lange led måler 10,7 m. Buemålet hen over ryggen måler 8,4 m på den smalle led. Ud fra formlen for en ligebenet trekant med en 3 m lang grundlinje, får du en anslået højde på 4,0 m.

Da stenen er så uregelmæssigt kantet, er der ikke rigtig en passende geometrisk figur, du kan bruge i en beregning. Stenen anslås i runde tal at fylde knap 40 kubikmeter og veje 100 tons.

 

 

Tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Gravesen, P. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 170 Tystrup-Bavelse, side 171-173.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Kæmpesten Lynge består af mellemkornet granit
I den mellemkornede grundmasse af granit ses overalt tavleformede, blanke og glasklare krystalflader. Det er kalifeldspat, og de kan være en til to centimeter store og ligner små glasruder. Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kæmpesten Lynge

I nabogrusgraven mod nord stod en anden kæmpesten rejst på højkant. Den 24. november 2019 begyndte den en rejse for at blive stævnsten i en skibssætning, som Moesgaard Museum har sat sig for at genskabe ved Gudenåen lige syd for Tange Sø. Se her for at læse mere om skibssætningen ved Vejerslev.

I skrivende stund, december 2019, ligger den kommende stævnsten i vejkanten til Skælskørvej 300 meter nordøst for bueskytternes P plads. Den består af smålandsgranit med store røde kalifeldspatkrystaller og blå kvarts.

Besøg Kæmpesten Lynge

Adgang
Området er privat, men lejet af Bueskydning Danmark. Arealet er forbeholdt bueskytter, der har løst kort til banen. Der er skytter på banen, når det røde flag ved containeren er hejst.

Andre besøgende er velkomne, men det sker på eget ansvar og må kun ske ad de afmærkede stier. Målopstillinger må kun berøres af bueskytter. Hunde skal føres i snor. Beplantning må ikke beskæres eller fældes. Der må ikke udøves nogen form for jagt eller fiskeri. Og al affald skal fjernes fra banen.

Find vej
Lynge ligger syd for Sorø på Midtsjælland. Fra Sorø kører du sydpå enten af Parnasvej rute 157 eller Skælskørvej, der begynder ved Sorø Museum. Tager du Parnasvej, skal du svinge skarpt mod øst ad Skælskørvej, inden du når til Tystrup Sø. Lynges kæmpesten ligger i bunden af en grusgrav nordfor Skælskørvej. Der er fin P-plads ved bueskydningsbanen. Du kan se stenen fra P-pladsen, og fra den er der en gåtur på bare 200 m.