Jættabujl

Jættabujl består af bornholmsk gnejs. Farven er rødlig, hvilket skyldes kalifeldspat, og sortstribet med mørke mineraler af biotit og hornblende. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er omtrent en tredjedel til hvert af de tre hovedmineraler, kalifeldspat, plagioklas og kvarts, men med overvægt af kalifeldspat. Stribningen, eller foliationen, som geologerne kalder det, er det kendetegn, som adskiller gnejs fra de mere homogene granitter. Den bornholmske gnejs hører til de ældre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,7 milliarder år.

På stenens nordside mod Åhalsegård findes en uregelmæssig pegmatitgang med valnøddestore kvartskorn i lys grå. Pegmatitgange er ikke ualmindelige i den Bornholmske Gnejs. En nydelig og regelmæssig en af slagsen ses i klippen under Jættabujl overhæng. Et par centimeter bred og med korn i rødbrun, hvid og lys grå en halv til en hel cm store.

Den lokale vandreblok

Den faste klippeskråning, Jættabujl hænger på, består også af bornholmsk gnejs. Jættabujl er godt nok flyttet af indlandsisen, men ikke ret langt. Den er, hvad geologerne kalder en lokal vandreblok.

Svartingedal som sprækkedal

Svartingedal hører til en af de cirka 70 sprækkedale, der på Bornholm skærer sig gennem grundfjeldet i retningen nord-syd og nordøst-sydvest. Sprækkedalene opstod i slutningen af tidsalderen Prækambrium, hvor grundfjeldet forskød sig langs brudzoner. I brudzonerne knustes granit og gnejs, som derefter var let at skubbe og spule ud af is og smeltevand i Istiden.