Galten

Galten

Galten optræder i en historie, vi kan kalde ”Godsejeren og Herremanden”. I den kaster en herremand, der var blevet snydt i kortspil, stenene ”Grisen og Galten” efter ejeren af Overgaard Gods.
Med Galten er det svært ikke at få den tanke, at den afrundede kæmpesten er lagt på plads af mennesker med store maskiner. En anden mulig forklaring på, at den ligger, som den ligger, er den, at havis og højvande, i tiden før området blev inddæmmet, har løftet den op og drevet med den hen til, hvor du finder den i dag.
Forklaring på navnet ligger derimod ligefor. Kæmpestenen ligner en velnæret gris.

Bjergarten er homogen og mellemkornet, hvor de fleste mineralkorn er 2 til 3 mm store. Du finder mest rosa alkalifeldspat, en del hvid plagioklas og glasklar kvarts. Netop de mineraler klassificerer bjergarten som en granit. Men de sorte mineraler i mellem sidder som striber. Bjergarten har været udsat for tryk, og de sorte mineraler har orienteret sig vinkelret på trykretningen. Stribningen – kaldet foliation – betyder, at bjergarten hører til de omdannede – kaldet metamorfe - bjergarter og kaldes en gnejs. Da sammensætningen er granitisk kommer bjergarten til at hedde en granitisk gnejs. Bjergarten minder om Skæringstenens.

Galten ligger ovenpå terrænet på den inddæmmede tidligere havbund. Mennesker med maskinhjælp er ikke usandsynlig for at forklare den superpositionerede beliggenhed. Uglestenen syd for Læsø ligger også oven på en havdannet flade. Uglestenen ligger, hvor den ligger, fordi havis har løftet den og drevet afsted med den. En lignende forklaring er mulig for Galten. Nemlig at den drev på plads med havis, før arealerne langs Mariager Fjord blev inddæmmet.

Stenens størrelse

Galten er 4 m lang og 3 m bred og 1,8 høj ifølge Lidegaard. Det giver en volumen på 11 m3 og en vægt på 30 tons ved brug af formlen for en omdrejningsellipsoide og en densitet for granit på 2,7 tons/m3.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 63.

Jakobsen, P.R., Nielsen, A.M., Pedersen, S.A.S. (2013): Det geologiske kortblad Mariager, 1:50.000. GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 63.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 88.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 209-210.

Galten består af granitisk gnejs.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Galten

Den tidligere smed på Overgård og en tidligere skovfoged fortæller, at ejeren af Overgård havde været nordenfjords og snydt i kortspil. Da godsejeren drog hjemover kastede den vrede medspiller både Galten og Grisen efter ham.

Ordet galt kommer af det oldnordiske galti, der er beslægtet med verbet gilde, der betyder kastrere. En galt er en kastreret orne (hangris), og den er ofte federe end sine ukastrerede brødre. At kæmpestenens butkantede form leder tanken hen på en fed hangris, giver god mening.

En mindre sten med navnet Grisen skulle ifølge Mads Lidegaards bog ”Danske sten fra sagn og tro” fra 1994 ligge 40 m øst for Galten. Grisen måler 1,5 x 1,5 x 0,6 m og er revnet midt over men er uden kløvehuller ifølge Lidegaard. Ved besøg i Vesterskov i marts 2019 var Galtens følgesvend Grisen tilsyneladende væk. Til gengæld lå en del meter store sten skubbet ud til vejen langs den gamle kystskrænt. Mon ovedreven virkelyst og ordenssans har skilt de to kastesten fra hinanden? Og kan Grisen findes i stenbunkerne langs skovvejen, der løber parallelt med den gamle kystskrænt?

Besøg Galten

Galten kan findes i Vesterskov, Udbyneder Sogn, Randers KommuneGalten ligger på jorder til Overgård syd for Mariager Fjord tæt ved dennes udmunding i Kattegat. Fra landevej 507 mellem Randers og Hadsund drejes mod nordøst. Først mod Havndal og siden mod Klattrup, hvorefter der står skilte mod Overgård. Følg Fl. Junckers Vej. En kilometer vest for Overgård står en mindesten i vejkanten for den tidligere godsejer Flemming Juncker. Her er det oplagt at stille bil eller cykel. På gåben fortsættes 200 m mod Overgård til en skovvej mod nord. Ved skovvejen står en sten på højkant cirka halvanden meter høj. Skovvejen tager dig godt 500 m gennem skoven og ned over den fossile kystskrænt. Galten ligger neden for skrænten omtrent 100 m ude på den marine flade af inddæmmet havbund ved et skovspor langs en grøft.

Galten ligger i privat skov, der hører under Overgård Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Adgang private skove.