Tugtupit

Lyserød tugtupit med en uindfattet cabochonsleben smykkesten. Foto: Jakob Lautrup

Farve

Lyserød/pink. Farven varierer fra næsten hvid til mørk pink. I sjældne tilfælde lyseblå.

Hårdhed

5,5–6

Beskrivelse

Tugtupit omtales ofte som Grønlands nationale smykkesten. Tugtupit er en populær smykkesten, ikke mindst på grund af den intense lyserøde farve, der i farvesproget hedder ’cyclamen’ (opkaldt efter alpeviol).  Ordet ’tuttu’/’tugtu’ betyder rensdyr på grønlandsk.

Tugtupit er karakteriseret ved at vise kraftig rød til orangerød fluorescens under kortbølget UV-lys. Det er derfor let at undersøge, om et mineralstykke indeholder tugtupit. Mineralet har den særlige egenskab, at den røde farve forsvinder langsomt ved opbevaring i mørke, men vender tilbage i sollys eller ved belysning med UV-lys.

Forekomst

Tugtupit er sjælden og kun fundet tre steder i verden: ved Narsaq i Grønland, på Kola-halvøen i Rusland og i Mont Saint-Hilaire i Quebec, Canada. Forekomsten i Grønland har en mere intens farve end de andre. I Grønland er tugtupit kun kendt fra området omkring Narsaq, hvor der til gengæld er en del findesteder.

Opdagelse

Tugtupit blev fundet første gang i Grønland i 1957 af Henning Sørensen (GEUS/Københavns Universitet) ved lokaliteten ’Tuttup Attakoorfia’ tæt på Narsaq, som kan oversættes direkte til ’stedet, hvor der er efterladt rensdyrblod’. Stednavnet henviser til et gammelt sagn om en pige ved navn Tuttu, som fødte et barn i skjul i fjeldet og efterlod blodpletter fra fødslen. I 1965 blev mineralet tugtupit internationalt anerkendt som et nyt mineral og navnet godkendt officielt.

Stenens kemi

Tugtupit er et mineral i sodalitgruppen. Til forskel fra anden sodalit har det et indhold af letmetallet beryllium.

Tugtupit belyst med kortbølget UV-lys. Tugtupit lyser med en kraftig rød  fluorescens. Foto: Jakob Lautrup