Farve
Rød
Hårdhed
9
Beskrivelse
Rubin er næst efter diamant den mest eftertragtede ædelsten i verden. Den optræder ofte som tøndeformede krystaller med et sekskantet omrids. Rubins værdi afhænger både af farven og dens transparens.
Forekomst
Rubinforekomster ved Qeqertarssuarsiaat findes i et 3 milliarder år gammelt anorthositkompleks. Anorthosit er en magmatisk bjergart, som består af mineralet plagioklas i feldspatgruppen. Rubin findes i de flere hundrede meter tykke lag af anorthosit, som er en hvid bjergart. Rubin findes især sammen med det blå mineral sapphirin, den grønne amfibol pargasit, silikatet kornerupin og glimmermineralet phlogopit.
Opdagelse
De første rubiner i Grønland blev registreret af GEUS (Martin Ghisler) i 1966 sydøst for Qeqertarssuarsiaat på en lille ø, som fik det uofficielle navn Rubin Ø. Rubinerne var mørkerøde og klare, men for små til at kunne slibes.
I årene 1970-73 blev der dokumenteret mange nye forekomster med større rubiner end på Rubin Ø, dels af det canadiske mineselskab Platinomino A/S og dels af GEUS’ geologer. Der er senere fundet forekomster af rubin flere andre steder i Vestgrønland i områderne ved Nuuk og Maniitsoq samt i Østgrønland ved Tasiilaq. Der er kommet en licens på et større areal ved Fiskenæsset, og flere småskalalicenser på ca. 1 km2 er også blevet tildelt ved andre rubinforekomster i Grønland.
Stenens kemi
Rubin er en variant af mineralet korund, som består af aluminium og ilt. Den røde farve skyldes et indhold af krom (op til 3 %). Rubins farveintensitet varierer med indholdet af krom. Mindre krom betyder blegere farve. En lyserød korund betegnes som pink safir, da mineralet korund med alle andre farver end rød betegnes som safir. Rubin viser en svag rød fluorescens under ultraviolet lys. Intensiteten af den pink farve afhænger af indholdet af krom og jern. Hvis kromindholdet er højt, vil den lyse kraftigt op, men hvis jernindholdet er højere end kromindholdet, vil farven være svagere under ultraviolet lys.