Kvikguide til Ilulissat Isfjord

Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste over unikke kultur- og naturområder. Verdensarvsområdet ligger ved byen Ilulissat i Vestgrønland. Det omfatter isfjorden Kangia med tilgrænsende landområder, en del af Indlandsisen og Isfjeldsbanken. Kangia er et billedskønt område, hvor isfjelde fra en af verdens hurtigste isbræer skaber et fantastisk dramatisk sceneri, men også et rigt livsgrundlag for mennesker og dyr.

Områdets skønhed skyldes den enestående kombination af den enorme produktion af isfjelde fra gletsjeren Sermeq Kujalleq i fjordens bund og tilstedeværelsen af Isfjeldsbanken ved fjordens munding. De majestætiske isfjelde, der driver mod mundingen af fjorden og går på grund ved banken, skaber et uophørligt drama af ændrede former, farver og lyde fra de smeltende og kværnende ismasser.

Sermeq Kujalleq bevæger sig med en ekstrem høj hastighed - 19 meter i døgnet - og den er ansvarlig for en tiendedel af hele produktionen af isfjelde fra Indlandsisen. Bevægelsen af is mod fjorden foregår igennem en isstrøm, som flyder i et smalt dybt trug, der kan følges fra den nuværende gletsjerfront og langt ind under isdækket. Truget og selve isfjorden er skabt ved isens kraftige erosion af gamle floddale, der drænede det centrale Grønland, før isen kom til.

Satellitbillede der viser Ilulissat Isfjord og den omgivende region.

Satellitbillede der viser Ilulissat Isfjord og den omgivende region. Grænsen for verdensarvsområdet er indtegnet med en rød streg. Kilde: Landsat 7.

Gletsjerfronten af Sermeq Kujalleq i bunden af isfjorden - set fra nord. Foto: Jakob Lautrup.

Strandede isbjerge ved Isfjeldsbanken ved fjordens munding.
(Foto: Henrik Højmark Thomsen)

Bevægelsen af is mod fjorden foregår igennem en isstrøm som her ses fra luften.
(Foto: Henrik Højmark Thomsen)

På Indlandsisen akkumuleres hvert år en mængde sne, som svarer til omtrent 600 kubikkilometer is, og der sker et tilsvarende tab gennem kalvisproduktion og smeltning. Omkring halvdelen af tabet skyldes dannelse af kalvis. I de østlige og sydlige dele er isdækket afgrænset af store bjergkæder, og derfor drænes Indlandsisens centrale dele især mod vest, primært mod Disko Bugt og Uummannaq Fjord. Området omkring Ilulissat repræsenterer den sydlige del af dræningsområdet og gletsjeren Sermeq Kujalleq er den mest produktive i Grønland.

Området ved Ilulissat Isfjord er en vigtig del af Indlandsisen og giver oplysninger om dette store isdækkes historie langt tilbage i tiden. Med sine 1,7 millioner kvadratkilometer er Indlandsisen det andet største isdække på jorden kun overgået af isdækket i Antarktis. Indlandsisen repræsenterer et vigtigt stadium i Jordens historie, nemlig istiderne. De kontinentale ismasser der dækkede Nordamerika og Europa under istiderne er for længst smeltet bort, og Indlandsisen er det eneste kontinentale isdække på den nordlige halvkugle, som endnu består.

Tegn på tidligere fremstød og tilbagetrækninger af Indlandsisens rand er vidt udbredte i området ved Ilulissat Isfjord. Det nuværende isfrie land var dækket af is under kulminationen af den sidste istid omkring 21.000 år siden. Dengang dækkede Indlandsisen også store dele af de nuværende havområder ud for Vestgrønland. Efter afslutningen af den sidste istid for 11.550 år siden svandt Indlandsisen gradvist ind til sin nuværende størrelse.

 

Under sidste istid bredte store isdækker sig på den nordlige halvkugle. For omkring 21.000 år siden var 30 millioner kvadratkilometer dækket af is. Langt det største isdække lå i Nordamerika. Ilulissat befandt sig centralt i de nedisede regioner på den nordlige halvkugle. Illustration: Henrik Klinge Pedersen.

Kort der viser isens tilbagetrækning fra 1850 til 2006.

Kort der viser isens tilbagetrækning fra 1850 til 2006. Kilde: Landsat 7.

Sermeq Kujalleq er en af de bedst undersøgte isstrømme i verden. Utallige videnskabelige ekspeditioner har i over 150 år besøgt området og beskrevet gletsjerfrontens gradvise tilbagetrækning fra 1850 til 2002, og i de seneste år er isstrømmen blevet overvåget fra satellit. Gletsjerfronten var næsten stabil fra 1950 til 2002 og under denne periode trak gletsjeren sig tilbage om sommeren og skød frem om vinteren. Men fra 2002 til 2003 brød gletsjerfronten pludselig op trak sig 12 kilometer tilbage.

Isfjorden er rig på næringsstoffer, så der er masser af føde til havdyr. Det har i mange år skabt gode muligheder for jagt og fiskeri for mennesker i området. De første stenalderfolk - Saqqaqfolket, slog sig ned ved Kangia for 4400 år siden, og efter dem kom Dorsetfolket og senest Thulefolket. I dag er fiskeri og fiskeindustri fortsat de vigtigste erhverv i det moderne Ilulissat, som er Grønlands tredjestørste by.

Fortsæt din rejse på Ilulissat Isfjord:

Indlandsisen, klimaet og istiderne

Unik natur for hele verden

Verdensarvslisten blev etableret i 1972 af UNESCO, som er de Forenede Nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur. Formålet med listen er at beskytte verdens kulturarv og naturarv mod ødelæggelse, så fremtidige generationer også kan have glæde af klodens fantastiske landskaber og kulturmindesmærker. På listen kan optages lokaliteter af enestående og uvurderlig almen værdi.

I alt er der optaget 851 områder fra 141 lande på listen. Heraf er 660 lokaliteter kulturarv og 166 naturarv, mens resten er blandede. De ægyptiske pyramider, den Kinesiske Mur, The Grand Canyon i USA og Ayers Rock i Australien er blandt de mest berømte.

Det er de enkelte lande, som ansøger om at få naturområder og bygningsværker optaget på listen, men det er verdensarvslistens komité, som beslutter, hvilke områder der optages. Grønlands Hjemmestyre indstillede Ilulissat Isfjord til optagelse i 2002. Begrundelserne var isfjordens landskabelige skønhed og enestående betydning for den glaciologiske videnskab.

Når et område bliver verdensarv, indebærer det en ekstra anerkendelse og status. Samtidig er det et krav, at områdets værdi ikke forringes, fordi verdensarven tilhører alle folk på jorden, uanset i hvilket land stederne findes. Beskyttelsen påhviler hele det internationale samfund, men i praksis er det kun fattige lande, som kan få direkte økonomisk hjælp til bevarelsen.

Ayers Rock (også kaldet Uluru) i det centrale Australien er optaget på Verdensarvslisten.
(Foto: Jakob Lautrup).

The Grand Canyon er et andet område der er optaget på Verdensarvslisten.
(Foto: Michael E. Thuesen).