Den geologiske hukommelse i funktion

Internationalt fortsætter arbejdet med såkaldt CCS (Carbon Capture and Storage) ufortrødent, blandt andet gennem et stort EU-program.

GEUS har været involveret i systematisk kortlægning af mulighederne for at deponere CO2 i undergrunden i en række EU-lande samt i Kina og Norge, og har derfor oparbejdet og vedligeholdt en ekspertise inden for området.

Netop arbejdet med at finde egnede steder til CO2-deponering i undergrunden er i øvrigt et eksempel på, at viden indhentet om undergrunden i en bestemt sammenhæng kan komme til nytte i en helt anden.

Formentlig vil det være bedst at deponere CO2 relativt dybt nede i undergrunden.

Derfor ville det være særdeles bekosteligt at starte et helt måleprogram baseret på nye boringer. Men heldigvis har forskerne kunnet udnytte mange af de gamle boringer, som er foretaget i forbindelse med eftersøgningen efter olie og salthorste tilbage i DGU-tiden.

Eksemplet understreger værdien for samfundet i at have en geologisk ‘hukommelse’ i form af GEUS og organisationens omfatten­de arkiver og databaser.

 

Læs også Landsdækkende database for grundvandet