Stævnstenen

Stævnstenen og de andre sten i baggrunden
Stævnstenen står til højre i billedet. Sammen med 15 rælingssten danner de den genskabte skibssætning Høj Stene ved Gudenåen.

I Vejerslev Skov ved Gudenåen står store sten på række. 15 rælingssten og den store stævnsten blev stillet op i efteråret 2020 og genskaber nu sammen Danmarks næststørste skibssætning – næsten 90 m lang. Stedet hedder Høj Stene fra gammel tid, og det genrejste gravmonument blev indviet 8. oktober 2020.

Geologi

 Stævnstenens mineralkorn er grove. De røde kalifeldspatkorn når størrelser omkring 10 mm. De blå kvartskorn er lidt mindre, men mange er større end 5 mm. Hist og pist ses hvidgul plagioklas med korn et par millimeter store. Sorte forvitringsgruber tyder på indhold af glimmermineralet biotit. Et bud på mineralsammensætningen ser sådan ud:

  • Kalifeldspat – 55%
  • Kvarts – 30%
  • Plagioklas – 5%
  • Sort mineral antagelig biotit – 10% 

Mineralsammensætningen klassificerer bjergarten som en alkalifeldspat-granit.

De blå kvartskorn og det meget begrænsede indhold af plagioklas er karakteristiske træk for nogle bjergarter i det smålandske grundfjeld. Du finder dog en række forskellige bjergarter i Småland, men Stævnstenens mineralsammensætning svarer meget præcist til beskrivelsen af en Vånevik-granit, der findes ved Smålandskysten ud mod Østersøen. En Vånevik-granit kan som ledeblok fortælle, at indlandsisen bevægede sig over Småland på sin vej til Sjælland.

Kvarts har formlen SiO2, der i ren form er glasklar. Blå kvarts får sin farve fra mikroskopiske inklusioner af blandt andet mineralerne magnesium-riebeckite turmalin eller dumortierite. Farven kan også skyldes effekten af såkaldt 'Tyndall Scattering', men det er mere sjældent.

 

Indlandsisen bragte stenen til Sjælland

Stævnstenen har rejst mere end de fleste kæmpesten. Først tog indlandsisen den med fra Sverige til Sjælland. Her blev den fundet i en grusgrav engang i 1990’erne ved Lynge syd for Sorø og rejst på højkant. Den var en overgang udset til at skulle blive hugget til en skulptur af Dronning Margrethe i anledning af majestætens 25-års regeringsjubilæum. Det blev dog opgivet igen, da man kunne ikke rejse de fornødne midler.

I 2019 stod Moesgård Museum og manglede en stævnsten til en skibssætning ved Gudenåen. Museumsfolkene fik ved GEUS' mellemkomst nys om den høje, slanke sten ved Sorø. De købte den efter besigtigelse for 20.000 kroner plus moms. Det giver 75 øre per kilo inkl. moms!

I efteråret 2019 blev stenen trukket op til asfalteret vej, og i foråret 2020 blev den kørt på blokvogn til sit bestemmelsessted ved Gudenåen syd for Tange Sø. 

Videoen her til højre viser, hvordan det gik til, da stenen flyttede til Gudenåen.

 

Vand og sand

Stævnstenen forlod det midtsjællandske bakkeland på en blokvogn og ligger nu i helt fladt landskab ved Gudenåen. Landskabet langs Gudenåen blev dannet af smeltevand fra indlandsisen, da isen lå øst for Gudenådalen.

Fordi landskabet er dannet af vand, består det af vandrette (og svagt hældende) sandede og grusede flader. Geologerne kaldet det senglaciale terrasser, og de ligger i forskellige niveauer eller højder over havniveau. Terrasseniveauerne blev lavere i takt med, at smeltevandsfloderne fandt lavereliggende veje ud mod havet.

Smeltevand fra Nordøstisen aflejrede det sand og grus, som de højest beliggende terrasseflader blev opbygget af. Nogle få årtusinder senere, for 19.000 år siden, dækkede den Ungbaltiske Is Østjylland, og smeltevandet fra det isfremstød dannede den terrasseflade, som Vejerslev Skov ligger på.

Koten på fladen er cirka 18 m over havniveau. Fladen består af sand, og den hører til det såkaldte Randers Fjord Stadium, fordi smeltevandet på det tidspunkt fandt afløb gennem Randers Fjord. Smeltevandet løb mod nord og kom så langt sydfra som Hedensted.

skibssætning

Landskabet med Høj Stene ved Gudenåen, som der kunne have set ud, da skibssætningen var ny i slutningen af jernalderen.
Figur fra Skalk.dk af Casper Skaaning Andersen

 

Kulturspor

Sten er et råstof. De oprindelige sten i skibssætningen, som blev rejst i jernalderen, forsvandt fra midten af 1700-tallet og frem. Sandsynligvis er vildtbanestenene i den del af Skanderborg Vildtbane, som ligger i Gjern Herred, tildannede fra Høj Stenes oprindelige rælingssten. Vildtbanestenene i Gjern Herred blev opstillet i 1743 og den nærmeste blev rejst kun 2 kilometer fra Vejerslev Skov. En vildtbanesten på Voldby Hede står stadig, hvor den blev rejst i 1743.

Trækstien fra Silkeborg langs Gudenåen blev renoveret i 1850’erne. Der blev lagt broer og stenkister over alle grøfter og tilløb. Sten fra skibssætningen må have været attraktive i den forbindelse, hvis der har været flere tilbage at tage af på det tidspunkt. At stenhuggere har været på spil i Vejerslev Skov, kan du se i de tre oprindelige sten, der ligger tilbage. De har alle kilemærker.

Rigtig mange sten på egnen blev hugget til skærver og brugt som underlag for Viborgvej. Nogle af Høj Stenes oprindelige sten kan også være havnet der.

Stævnstenen tæt på
Foto: Henrik J. Granat

De 15 rælingssten

De fleste af rælingsstenene er hentet i de største grusgrave i omegnen: Haldum, Kalbygård og Stjær Grusgrave, samt fra omegnen af Langå. En enkelt sten stammer fra Bredholt ved Ormslev Gods.

Ligesom Stævnstenen er de alle stumper af grundfjeld bestående af forskellige bjergarter med forskellige magmatiske, metamorfe og sedimentære strukturer. Stenenes bjergarter bliver præsenteret lige i øjenhøjde på endnu uforvitrede flader: granit, gnejs og amfibolit med xenolither og pegmatitter. En jotnisk sandsten og en Filipstad-granit gemmer sig blandt de 15 nye rælingssten.

Stævnstenen og de andre sten i baggrunden
Foto: Henrik J. Granat

Stenen forrest til højre i billedet er ikke en anonym sten fra en grusgrav som de øvrige rælingssten. Den kommer fra Bredholt tæt ved Ormslev Gods og var kendt på egnen som Bredholtstenen. Den består af helt sort amfibolit med små vinrøde granater.

Henrik J. Granat, GEUS

 

Billedet er fra indvielsen 8. oktober 2020. Borgmesteren fra Favrskov Kommune holder tale i regnvejr.

Fra indvielsen

 

Moesgaard Museum: Besøg monumentet Høj Stene. Nyhed på www.moesgaardmuseum.dk.

Thaysen, J.C. (2020): En kongegrav ved Gudenåen er genopstået. Århus Stiftstidende fredag den 9. oktober 2020, side 12-13.

Normand, U. (2020): En dugfrisk attraktion – der har stenet i 1400 år. Morgenavisen Jyllandsposten, JP Aarhus, Fredag den 25. september 2020, side 8-9.

Elkjær, K. (2020): Kæmpe monument lå gemt i en skov – nu bliver det rejst igen. TV2 Østjylland, 09. sep. 2020, kl.  07:06

Haa, E.A. (2020): 1400 år gammelt gravmonument åbner i efterårsferien. Århus Stiftstidende fredag den 2. september 2020, side 10.

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Vånevik-Granit  

The Quartz Page: Blue Quartz. 

Moesgaard Museum: Fund ved Gudenåen er måske Jyllands ældste kongegrav. Nyhed på www.moesgaardmuseum.dk.

Velkommen til Trækstien ved Svostrup. Infotavle ved Trækstien stående mellem Gudenåen og Svostrup Kro. 

Høegsberg, M. & Jeppesen, J. (2018): Høj Stene, den genfundne skibssætning. Tidsskriftet Skalk, nr. 4, Nyt fra Fortiden, august 2018. Side 3-8. 

Hedeager, L. (2018): Efter 150 år i glemsel. Weekendavisen, Ideer side 7, # 05, 2. februar 2018.

Westergaard, f. (2007): Monumentale skibssætninger i Danmark og Skåne. Tidsskriftet Kuml, Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. side 145-189.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Larsen, G. og Kronborg, C. (1994): Geologisk Set, Det mellemste Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 272 sider. Side 111.

stævnsten

Foto: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Stævnstenen

Stenen i grusgraven ved Lynge syd for Sorø blev på et tidspunkt kaldt Gunnars Sten efter ejeren af grusgraven. Men efter den flyttede til Gudenåen og blev opkøbt af Moesgård Museum til at ligge som stævnen af Danmarks næststørste skibssætning, syntes navnet Stævnstenen mere oplagt.

Som Stævnstenen står i skovlysningen, måler den 4,2 m i højden. Målt vandret er den 3,1 m på bredeste sted og 1,8 m bred målt vinkelret på bredeste led. Den lodrette omkreds måler 11,7 m. Den blev målt, da stenen endnu lå ned. Den vandrette omkreds er 7 m, hvor stenen er tykkest målt 1,3 m over terræn. Et bud på vægt og volumen på baggrund af målene, som blev taget, da stenen lå ned, var 33 tons og 12 m3. Da den skulle flyttes det sidste lille stykke og rejses på højkant i september 2020, blev den vejet. Vægten i kranen viste 32,7 tons, så man kan med god samvittighed sige, at første bud ramte ret godt.

Rælingsstenene er hentet i de største grusgrave i omegnen: Haldum, Kalbygård og Stjær Grusgrave – på nær en enkelt lokal sten fundet uden for en grusgrav.

Som Stævnstenen er de alle stumper af grundfjeld bestående af forskellige bjergarter med forskellige magmatiske, metamorfe og sedimentære strukturer præsenteret lige i øjenhøjde på uforvitrede flader: granit, gnejs og amfibolit med xenolither og pegmatitter. En jotnisk sandsten og en Filipstad-granit gemmer sig blandt de 16 kommende rælingssten.

Besøg Stævnstenen

Stævnstenen og de tilhørende rælingssten ligger ved Gudenåen, Vejerslev Sogn i Favrskov Kommune. Find vej til Stævnstenen

 

Stævnstenen i spidsen af den genrejste skibssætning står i Vejerslev Skov ved Gudenåen syd for Tange Sø i en lysning i skoven kaldet Høj Stene. Borrevej (rute 575) løber langs skovens østside, og her findes p-pladser på begge sider af vejen. En låge i hegnet giver adgang til skoven. Fra lågen i vejkanten er det blot at følge skovstien to hundrede meter mod vest til den åbne plads med skibssætningen.

En lidt længere gåtur til Vejerslev Skov går ad Trækstien, der følger Gudenåen nordpå fra Kongensbro. Du kan parkere ved Kongensbro Teltplads, der ligger på sydsiden af åen og umiddelbart vest for broen, som fører Århusvej over åen fra en stor rundkørsel. Fra teltpladsen, der mest er for folk i kano, følger du Trækstien under broen og videre nordpå. Efter cirka en kilometer ved en bænk og en infotavle kan du komme tørskoet ind i nåleskoven. Halvanden hundrede meter mod øst kommer du til en stor lysning, hvor Stævnstenen og rælingsstenene former Danmarks næststørste skibssætning.

 

 

Høj Stene med Stævnstenen og rælingssten ligger i privat skov, der hører til Ormslev Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs mere om adgang til private skove ved at klikke her. 

Trækstien er fredet og der gælder følgende regler:

  • Færdsel er kun tilladt til fods
  • Cykling, knallertkørsel og ridning er ikke tilladt
  • Hunde er ikke tilladt – heller ikke i snor
Mineralsammensætning
Foto: Henrik J. Granat