Stævnstenen

Stævnstenen
Stævnstenen ligger ned til højre i billedet. Stenen i forgrunden er en såkaldt Jotnisk Sandsten, som skal blive rælingssten sammen med stenene i baggrunden.

I Vejerslev Skov ved Gudenåen ligger store sten på række som legoklodser rystet ud af æsken før sættet samles. De 15 rælingssten og den store stævnsten skal stilles op i efteråret 2020 og sammen genskabe Danmarks næststørste skibssætning – næsten 90 m lang. Men Stævnstenens rejse hertil har været lang.

Stævnstenen er 4,2 m lang (eller høj, når den bliver rejst på højkant) og vejer nok mere end 30 tons. Bjergarten består af ærtestore kvartskorn så blå som øjnene hos Emil fra Lønneberg og feldspatkorn så røde som Pippi Langstrømpes hår. Stenens mineraler fortæller, at den kommer fra grundfjeldet i Småland. Indlandsisen bragte den til Sjælland. En gravko og siden en blokvogn flyttede den til Gudenåen.

Indlandsisen bragte stenen til Sjælland

Stævnstenen har rejst mere end de fleste kæmpesten. Først tog indlandsisen den med fra Sverige til Sjælland. Her blev den fundet i en grusgrav engang i 1990’erne ved Lynge syd for Sorø og rejst på højkant. Den var en overgang udset til at skulle blive hugget til en skulptur af Dronning Margrethe i anledning af majestætens 25-års regeringsjubilæum. Det blev dog opgivet igen, da man kunne ikke rejse de fornødne midler.

I 2019 stod Moesgård Museum og manglede en stævnsten til en skibssætning ved Gudenåen. Museumsfolkene fik ved GEUS mellemkomst nys om den høje slanke sten ved Sorø. De købte den efter besigtigelse for 20.000 plus moms. Det giver 75 øre per kilo inkl. moms!

I efteråret 2019 blev stenen trukket op til asfalteret vej, og i foråret 2020 blev den kørt på blokvogn til sit bestemmelsessted ved Gudenåen syd for Tange Sø. 

Se når stenen flytter til Gudenåen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Stævnstenens mineralsammensætning

Stævnstenens mineralkorn er grove. De røde kalifeldspatkorn når størrelser omkring 10 mm. De blå kvartskorn er lidt mindre, men mange er større end 5 mm. Hist og pist ses hvidgul plagioklas med korn et par millimeter store. Sorte forvitringsgruber tyder på indehold af glimmermineralet biotit. Et bud på mineralsammensætningen ser sådan ud:

• Kalifeldspat - 55 %
• Kvarts - 30%
• Plagioklas - 5%
• Sort mineral antagelig biotit - 10%

Mineralsammensætningen klassificerer bjergarten som en alkalifeldspat-granit.

De blå kvartskorn og det meget begrænsede indhold af plagioklas er karakteristiske træk for nogle bjergarter i det Smålandske grundfjeld. Du finder dog en række forskellige bjergarter i Småland, men Stævnstenens mineralsammensætning svarer meget præcist til beskrivelsen af en Vånevik-granit, der findes ved Smålandskysten ud mod Østersøen. En Vånevik-granit kan som ledeblok fortælle, at indlandsisen bevægede sig over Småland på sin vej til Sjælland.

Kvarts har formlen SiO2, der i ren form er glasklar. Blå kvarts får sin farve fra mikroskopiske inklusioner af blandt andet mineralerne magnesium-riebeckite turmalin eller dumortierite. Farven kan også skyldes effekten af såkaldt ”Tyndall Scattering”, men det er mere sjældent.


 

Vand og sand

Stævnstenen forlod det Midtsjællandske bakkeland på en blokvogn og ligger nu i helt fladt landskab ved Gudenåen. Landskabet langs Gudenåen blev dannet af smeltevand fra indlandsisen, da isen lå øst for Gudenådalen.

Fordi landskabet er dannet af vand, består det af vandrette (og svagt hældende) sandede og grusede flader. Geologerne kaldet det senglaciale terrasser, og de ligger i forskellige niveauer. Terrasseniveauerne blev lavere i takt med, at smeltevandsfloderne fandt lavereliggende veje ud mod havet.

Smeltevand fra NØ-isen aflejrede det sand og grus, som de højeste liggende terrasser er opbygget af. Nogle få årtusinder senere for 19.000 år siden dækkede den Ungbaltiske Is Østjylland, og smeltevandet fra det isfremstød dannede den terrasseflade, som Vejerslev Skov ligger på.

Koten på fladen er cirka 18 m over havniveau. Fladen består af sand, og den hører til det såkaldte Randers Fjord Stadium, fordi smeltevandet på det tidspunkt fandt afløb gennem Randers Fjord. Smeltevandet løb mod nord og kom så langt sydfra som Hedensted.

skibssætning

Landskabet med Høj Stene ved Gudenåen som der kunne have set ud, da skibssætningen var ny i slutningen af Jernalderen.
Figur fra Skalk.dk af Casper Skaaning Andersen

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Vånevik-Granit 

The Quartz Page: Blue Quartz. 

Moesgaard Museum: Fund ved Gudenåen er måske Jyllands ældste kongegrav. Nyhed på www.moesgaardmuseum.dk.

Høegsberg, M. & Jeppesen, J. (2018): Høj Stene, den genfundne skibssætning. Tidsskriftet Skalk, nr. 4, Nyt fra Fortiden, august 2018. Side 3-8.

stævnsten

Foto: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Stævnstenen

Stenen i grusgraven ved Lynge syd for Sorø blev på et tidspunkt kaldt Gunnars Sten efter ejeren af grusgraven. Men efter den flyttede til Gudenåen og blev opkøbt af Moesgård museum til at ligge som stævnen af Danmarks næststørste skibssætning, syntes navnet Stævnstenen mere oplagt.

Som stævnstenen ligger i skovlysningen, måler den 4,2 m i længden. Den er 3,1 m på bredeste sted og 1,8 m høj. Den vandrette omkreds på den nedlagte sten er 11,7 m. Den lodrette omkreds er 7 m, hvor stenen er tykkest målt 1,3 over det, der bliver foden, når stenen på et tidspunkt rejses i stævnen af skibssætningen. Et bud på vægt og volumen er 33 tons og 12 m3.

Rælingsstenene er hentet i de største grusgrave i omegnen: Haldum, Kalbygård og Stjær Grusgrave - på nær en enkelt lokal sten fundet udenfor en grusgrav.

Som stævnstenen er de alle stumper af grundfjeld bestående af forskellige bjergarter med forskellige magmatiske, metamorfe og sedimentære strukturer præsenteret lige i øjenhøjde på uforvitrede flader. Granit, gnejs og amfibolit med xenolither og pegmatitter. En jotnisk sandsten og en filipstad granit gemmer sig blandt de 16 kommende rælingssten.

Besøg Stævnstenen

Stævnstenen og de tilhørende rælingssten ligger ved Gudenåen, Vejerslev Sogn i Favrskov Kommune.

Stævnstenen og de tilhørende rælingssten ligger i Vejerslev Skov ved Gudenåen Syd for Tange Sø i en lysning i skoven kaldet Høj Stene. Borrevej (rute 575) løber langs skovens østside, men der er hegn opsat mellem vej og skov. Bedste vej til Vejerslev Skov går ad Trækstien, der følger Gudenåen nordpå fra Kongensbro.
Du kan parkere ved Kongensbro Teltplads, der ligger på sydsiden af åen og umiddelbart vest for broen, som fører Århusvej over åen fra en stor rundkørsel.

Fra teltpladsen, der mest er for folk i kano, følger du Trækstien under broen og videre nordpå. Efter cirka en kilometer ved en bænk og en infotavle kan du komme tørskoet ind i nåleskoven. Halvanden hundrede meter mod øst kommer du til en stor lysning, hvor Stævnstenen og rælingsstenene ligger klar til besøg og til engang at bliver stillet op og forme Danmarks næststørste skibssætning.

 

Høj Stene med Stævnstenen og rælingssten ligger i privat skov, der hører til Ormslev Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs her om adgang til private skove

Fotos: Henrik J. Granat

Mineralsammensætning

10 mm kalifeldspatkorn