På trods af mosdække ses en meget grovkornet bjergart med kantede, indimellem rektangulære og enkelte steder helt kvadratiske korn. Lyse rosa kalifeldspatkorn op til 3 cm store dominerer bjergarten. Herimellem ses hvide plagioklaskorn 1,0 til 1,5 cm. Enkelte steder anes ringformede strukturer, hvor rosa omkranser gråhvid. Korn af grå kvarts omkring 0,5 cm store snor sig som kæder mellem de større feldspatkrystaller. Spredt findes hobe af sorte glinsende mineraler, der antagelig er biotit og måske hornblende.

Samlet set fremstår bjergarten med afblegede farver. Stenen er butkantet og afrundet, og bjergarten virker sprød og smuldrende med mineralkorn, der ligger op ad hinanden i stedet for at flette ind i hinanden.

Kalifeldspat – 50%

Plagioklas – 25%

Kvarts – 20%

Mørke mineraler – 5%

Mineralerne kalifeldspat, plagioklas og kvarts klassificerer bjergarten som en granit. Den grovkornede tekstur og de porfyriske ringformede strukturer med øjne og det, at bjergarten virker sprød og forvitrer let, er typiske træk for en rapakivi-granit. Rapakivi er finsk: 'Rapa' betyder brokket eller krummeagtigt, og 'kivi' betyder sten. Rapakivi-massiver findes ved Ålandsøerne og i den sydlige del af Finland.

Et bud på bjergart kunne være en Laitila-rapakivi fra det næststørste rapakivi-massiv i Sydvestfinland. Omtrent samme karaktertræk – grovkornet, porfyrisk og øjne – findes hos filipstadgranitterne i Midtsverige, som derved også bliver et bud på herkomst. Filipstadgranit mangler dog det sprøde, skrøbelige og let forvitrbare præg. For fødselssted i Finland taler desuden isbevægelsesretningen. Yngste isfremstød over Lolland kom netop fra østersøegnene, hvor både Ålandsøerne og det sydlige Finland som bekendt ligger.

Hvis Søllestedgårdstenen virkelig er en rapakivi fra Finland, har den rejst omkring 1000 kilometer med indlandsisen.

Søllestedgårdstenen minder om Hamborggårdstenen ved Hærvejen i Jylland og Kirke Flinterups kæmpesten i Midtsjælland.