Skarpensten

”Alle paa Agersø kender () Sagnet om Skarpensten, en stor Istids-Blok, der ligger i Omøsund tæt ved Agersøs Batteri-Banke.” Sådan skriver geologen, præsten og videnskabshistorikeren Axel Garboe i sin bog fra 1938 om Agersø og Omø.
Skarpensten indgår i et sagn om vilde øbopiger og håbløs længsel. Uantastet dette ligger kæmpestenen fredeligt i vandet ud for Skarpenklint ved Agersøs sydkyst og trækker ved sin størrelse opmærksomhed fra udsigten mod nabo-øen Omø. På trods af en vægt omkring 50 tons blev den alligevel trimlet omkuld af havis i 1929.

Foto af Henrik J. Granat

Geologi

Skarpenstenen består af mellemkornet til grovkornet granit. Rødbrune og hvidlige feldspatkorn når størrelser op til 10 mm. Gråblålige kvartskorn ses ikke større end 5 mm. Granitten indeholde en mindre del af et sort mineral, der sandsynligvis er biotit. En 2 cm bred gang af rødbrun kalifeldspat ses i det renskurede undersøgelsesfelt.

Stenen som sådan har en del sprækker og kanter. På toppen findes en fordybning, som underbygger det kantede indtryk. På stenens nordside (mod stranden) ses flere sprækker som ligger parallelt med stenens sydside, der fremstår plan og stejlt stående.

En stor plan men hældende blok ligger lige under vandspejlet helt dækket af blæretang ved Skarpenstens nordvestside. Sidestenens overside måler cirka 3 x 3 m. Lidegaard nævner i bogen ”Danske sten fra sagn og tro”, at Skarpensten blev væltet af havis i 1929 og derfor revnede. De to illustrationer af Skarpensten fra Johannes Larsens hånd i bogen ”De Danskes Øer” af Achton Friis viser dog tydeligt, at sidestenen var flækket af inden maj 1923. Og at Skarpenstens silhuet var anderledes i 1923 end i dag. Så rigtigt er det nok, at Skarpensten blev væltet af havis i 1929, men sandsynligt er det nok også, at den allerede var revnet i to på et tidspunkt inden.

Skarpenstens silhuet i 2020 med Omø i baggrunden. Foto af Henrik J. Granat

Skarpenstens silhuet i 1923 med Omø i baggrunden. Illustration af Johannes Larsen i bogen ”De Danskes Øer”.

Den ensomme jættepige på øen. Illustration: Søren Jønsson Granat

Sagn

Skarpensten er ifølge overleveringen kastet mod Agersø af en vred jætte. Og så skulle den vende sig, når den lugter friskt rugbrød. I en lidt længere historie forklares, at Skarpensten indgik i en stenkæde, der omsluttede bygdekongen Tols rige. Indenfor stenkæden tålte Tol ikke rigskongens nærvær.

Achton Friis fortæller alligevel den bedste men også mest sørgelige historie, da han betragter Skarpensten under sin rundtur til ”De Danskes Øer” med skuden Rylen i 1923. Han skriver:

”Om den ensomme Jættepige paa Øen, der længes mod Kæmpen paa Fastlandet eller den store Ø, men hvem det stride Hav skiller hende fra, og som bærer Sten i sit Forklæde for at bygge Bro imellem sig og det store Karlfolk derovre, men altid rammes af Uheldet med det bristende Forklædebaand — en Begivenhed der indtræffer i Utide og først skulde have fundet Sted, naar hun sank i den elskedes Favn. Nu sker der i Stedet for kun dette, at alle Stenene falder i Vandet, og dermed brister mærkeligt nok én Gang for alle Pigens Forhaabninger, man hører aldrig nogensinde, at hun gentager Forsøget, men kun at hun i sit Raseri griber den største Kampesten og slynger den over mod det forjættede Land, hvorhen hun aldrig selv skal naa.

Derfor ligger disse store, mærkelige Sten rundt om ved vore Smaaøers Kyster, de er Minder om de utallige Øbopiger med det vilde, heftige Sind og med den haabløse Længsel.

Egholm sagnsten og Helleholm bautasten

Agersø dækkes hovedsagelig af agre og en charmerende lille by med havn, kirke og gadekær. Men både i nord og syd præges landskabet af natur med strandeng og skov (Egholm i nord) og et imponerende oddesystem i syd med Helleholm Fyr. Nord og syd har hver sin seværdige sten at byde på. På stranden på vestsiden af Egholm ligger en knaldrød grovkornet blok 3 x 2,4 x 2 m stor. Stenen er ifølge sagnet kastet dertil af en hedensk kæmpe fra Østfyn. Få hundrede meter nord for Helleholm Fyr står en bautasten 2 m høj. Den er muligvis rejst af fremmede vikinger.

Helleholm bautasten. Illustration af Johannes Larsen i bogen ”De Danskes Øer” fra 1928.
Egholm sagnsten. Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik Jønsson Granat, GEUS

Illustration, den ensomme jættepige på øen: Søren Jønsson Granat

Tak til Birgit Eggert (Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU) for hjælp med at finde oprindelsen og betydningen af navnet Skarpensten.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 101-102.

Garboe, A. (1938): Agersø i Store Bælt, med Nabo-Øen Omø, gennem Tiderne. P. Haase & Søns Forlag. 302 sider. Side 248 og 245 (foto).

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 155.

Friis, A. (1928): De Danskes Øer, Rejsen 1923, med illustrationer af Johannes Larsen og forfatteren, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. 488 sider + fotografier og et kort. Side 66-71 og 51 (illustration).

Gravlund, T. (1926): Herredsbogen, Sjælland. H. Aschehoug og Co. København, 158 sider. Side 117.

Fotos af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Skarpenstenen

Skarpensten måler cirka 4,0 m parallelt med kysten og cirka 3,5 m vinkelret på kysten. Væk fra kysten er vanddybden 1,6 m lige til de øverste blæretang på stenen. Fra blæretang til toppen af stenen er der 1,1 m, hvilket giver en højde over sandbunden på 2,7 m. Skarpensten har fire stejle sider, der møder vandet i et ruderformet omrids. Omkredsen måler 9,5 m ved vandoverflade. Kæmpestenens størrelse anslås til knap 20 kubikmeter og godt 50 tons.

Om Skarpensten har navn efter Skarpenklint eller Skarpenklint har navn efter Skarpensten vides ikke i skrivende stund. Men tydeligt er det, at kystlinjen langs Agersøs vestkyst og sydkyst forløber næsten retlinet langs en lav klint. Måske hentyder skarpe til klinten og skal forstås i betydningen ret eller lige. Eller måske kommer navnet af det skarpe knæk, hvor kystlinjen mod Storebælt knækker mod sydøst og bliver vendt mod Omøsund. Gode ideer? og blot gætterier!

Ifølge Fund og Fortidsminder blev både Skarpenstenen og Egholm sagnstenen fredet i 1937 eller senere. Helleholm bautasten blev derimod fredet før 1937.

Besøg stenen

De flestes tur til Skarpensten begynder i Stigsnæs for enden Stigsnæs Landevej for at tage færgen Agersø. Sejlturen varer 15 minutter. Find gennem Agersø By forbi gadekæret og købmanden, hvor der kan provianteres, og følg Helholmvej eller Gamlevej mod syd i retning mod Agersø skanse, Agersø Fyr og Helleholm. Hvor vejen møder stranden, kan bil eller cykel stilles på p-plads med borde bænkesæt og direkte udsigt til Omø og Skarpensten. Stenen ligger på halvanden meter vand 30 meter fra den stenede strand og den lave Skarpenklint.

Der er fri offentlig adgang på stranden ved Skarpensten, ligesom der er til langt det meste af Danmarks øvrige kystlinje.

Kæmpesten i nærheden