Nøvlingstenen

Med kælenavnet ”Hvalen” ligger Nøvlingstenen som naturligt centrum i det rekreative område, der opstod, da grusgravningen ophørte i Nøvling Grusgrav. Soldater fra Jyske Trænregiment sled i det en forårsdag i 1997, da kæmpestenen blev bakset på plads under stor virak og pressedækning. Nu ligger kæmpen ved siden af en mindre men dog stor sten, som ved samme lejlighed blev slæbt hen ved siden af, som vidnesbyrd om ikke blot, hvad mennesker kan, når de løfter i flok, men også som vidnesbyrd om de kræfter, der var på spil, da indlandsisen flyttede begge sten til Himmerland fra egnen omkring Oslofjorden.
Den store består af Larvikit, den lille af knoldekalk. Begge bjergarter findes som fast fjeld ved Oslo og Larvik.

Nøvlingstenen blevglatpoleret og butkantet under rejsen med indlandsisen. Den har enkelte plane flader, der ser isslebne ud, dog uden at der er tydelige skurestriber at se. Den glatpolerede overflade brydes enkelte steder af afskalninger, der må skyldes frost eller opvarmning af den mørke overflade i solen.

Nøvlingstenen består af bjergarten larvikit. Den er sammensat af 2-4 cm store feldspatkrystaller, hvori der findes 1-5 mm sorte pletter af mørke mineraler. Larvikit ses oftest i en mørk og en lys variant med det karakteristiske træk, at de labradoriserer. Det betyder, at stenen pletvis lyser op med et blåt skær. Lidt ligesom perlemor. Lys og mørk labradoriserende larvikit brydes og sælges til bordplader og facadesten. Men Nøvlingstenen er mere brun med lysebrune udfyldninger mellem feldspatkrystallerne. Lignende brun larvikit findes i et stenbrud ved Stokke 30 km nord for Larvik.

Larvikit, der være sig lys, mørk eller brun, klassificeres i den nyeste litteratur som bjergarten monzonit i den overordnede klassifikation af magmatiske bjergarter.

Rejsen med Nordøstisen

Nøvlingstenen kom med Nordøstisen, der flød henover Osloområdet og Larvik på sin vej til Vendsyssel og Himmerland. Larvikit og den velkendte rhombeporfyr er en slags bjergarternes bror og søster, da de er født i maven på samme vulkan. Larvikit størknede langsomt i dybet, medens rhombeporfyren boblede ovenud som lava og størknede langt hurtigere. Vulkanerne omkring Oslo og Larvik var aktive i den geologiske tidsperiode Perm, der varede fra 290 til 250 millioner år siden. Nordøstisen bragte sten – heriblandt sten af Larvikit og Rhombeporfyr - fra Osloområdet til Danmark for 23.000 til 20.000 år siden i slutningen af Weichsel Istiden.

Dynen i Frederikshavn, Gråstenen ved Rold Skov og Mørupstenen ved Herning består alle af Larvikit.

Fundhistorie

Nøvlingstenen blev fundet i Nøvling Grusgrav af gravens ejer Karl Peter Pedersen. Den 17. april 1997 mødte soldater op fra Jyske Trænregiment i Hvorup med kraftigt materiel. Den 50 tons tunge sten blev under stor bevågenhed bakset op af grusgraven for at ligge som et bastant og langtidsholdbart vartegn for området, når grusgravningen ophører. Ved samme lejlighed blev en 20 tons tung kalksten af såkaldt knoldekalk anbragt ved siden af. I dag er den gamle grusgrav dækket af græs med de to kæmper som naturligt centrum i det rekreative område.

Foto: Henrik J. Granat

Stenens størrelse

Nøvlingstenen ligger med fire omtrent lodrette sider. Sydøstsiden er højest med 2,2 m og herfra falder oversiden til 1,2 m i nordvestenden. Den måler 5,2 på længste led og er 3 m bred, hvor den er bredest. Omkredsen målt i brysthøjde er 13 m. Hvis du bruger formlen for en omdrejningsellipsoide, får du en volumen 18 m3 og en vægt på knap 50 tons.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.:  www.skan-kristalin.de - Norwegen – Gesteinsliste - Larvikit

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 30.

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab, 4. udgave, 1. oplag, Højers Forlag, 271 sider. side 218-219.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschriebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Stein nr. 30.

Børresen, A.K. og Heldal, T. (2009): Larvikitt, Unik, vakker og eksklusiv, Norges nasjonalstein. Geopublishing AS, Norsk Geologisk Forening. 152 sider. Side 20-39.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 9.

Andersen, S. (1997): Flere danske kæmpesten. Geologisk Nyt 3/97, side 4-5.

Aalborg Stiftstidende (1997): Vandreblok fik ben at gå på, Militæret hjalp amtet med at løfte to kæmpesten op af Nøvling Grusgrav. Avisartikel af Jan Skriver fredag den 18. april 1997, side 3, 1. sektion.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Nøvlingstenen

Nøvlingstenen bliver også kaldt Hvalen. Et navn der opstod blandt de børn fra Nøvling, der har klatret på den.

Nøvling Kirke er bygget af kvadersten, der er tilhugget af sten fra lokalområdet. Her kan du se mange flotte stenarter og gå på jagt efter ledeblokke. I kirkemuren findes 2 sten af larvikit.

Besøg Nøvlingstenen

Høvængestenen ligger i Nøvling Sogn, Aalborg Kommune. Nøvling ligger knap 10 km syd for Aalborg centrum. Nøvlingstenen ligger i en nedlagt grusgrav, der i dag henligger som åben græsslette. Flere veje fører dig til kæmpen. Én måde er at parkere bil eller cykel ved Nøvling Kirke og gå højre om kirkegården og nogle få hundrede meter mod syd over en bakke, til du ser stenen lavere i terrænet i den nedlagte grusgrav. Nøvling Kirke ligger på adressen Nøvling Kirkevej 40, 9260 Gistrup.  

Nøvlingstenen ligger på et stort åbent græsklædt areal, der førhen var grusgrav. Der er fri offentlig adgang på arealet og til stenen til fods eller på cykel.