Synergi på olieområdet

Den synergi man havde opnået ved fusionen, gavnede også olie- og gasområdet. Et område, der fortsat fik større og større betydning for Danmarks økonomi og samtidig blev genstand for øget opmærksomhed i Grønland.

Faktisk havde DGU og GGU allerede i fællesskab nogle år i forvejen oprettet et avanceret laboratorium under ledelse af den senere statsgeolog Erik Thomsen, hvor man kunne undersøge, hvor meget olie og gas, der er dannet i olien og gassens moderbjergarter, dvs. de lag hvor det oprindelige organiske stof er aflejret. 

Moderbjergarterne kaldes også kildebjergarter efter det engelske udtryk ‘source-rock’.

Desuden havde DGU oprettet et avanceret laboratorium for analyser af borekerner under ledelse af seniorrådgiver Niels Springer.

Formålet var blandt andet at undersøge, hvordan olie, gas og vand og blandinger deraf kan formås til at strømme mere villigt i den tætte kalk, som forekommer mange steder i Nordsøen.

De to laboratorier supplerer hinanden. De afspejler to af oliegeologiens hovedspørgsmål:

Hvor findes lag, som har dannet olie og gas? 
- Og hvordan får vi olien og gassen ud af de lag, som de to råstoffer er vandret hen til gennem millioner af år?

De to laboratorier og de kompetencer, som DGU og GGU hver især havde opbygget på området, udgjorde kort sagt en særdeles stærk enhed, som havde anvendelse både i Danmark og i Grønland.

Desuden havde man større handlekraft nu, simpelthen fordi den fusionerede organisation havde flere medarbejdere på området. For eksempel beskæftigede begge organisationer sig med den såkaldte stratigrafi, der går ud på at tidsbestemme de geologiske lag. Inden for stratigrafien er der en lang række specialiseringer.

GEUS rummede i sagens natur flere eksperter i de forskellige dele af stratigrafien, end DGU og GGU hver for sig havde haft.

Læs også Konsulenter kontra ekspeditions-romantikere