Konkurrerende lande samarbejder i kontinentalsokkelprojektet

Undersøgelserne startede i 2006 i samarbejde med canadierne, som i de følgende år stillede militærstationen Alert i det nordligste Canada til rådighed for de canadiske og danske forskere fra GEUS gennem seks uger i det tidlige forår, hvor Polhavet er dækket af solid havis, men hvor sollyset er vendt tilbage efter den mørke arktiske vinter.

I det hele taget er det bemærkelsesværdigt i hvor høj grad, de konkurrerende lande hjælper hinanden på civiliseret vis, hvilket har sparet en masse penge.

Fra Alert blev geologerne fløjet ud på havisen, hvor de med mellemrum på 32 km borede huller ned gennem isen og installerede seismiske instrumenter. Derpå blev kraftige sprængladninger sænket gennem hullerne og 100 meter ned i havet, hvorefter ladningerne blev sprængt en efter en.

De reflekterede lydbølger blev registreret af de seismiske instrumenter, hvilket gør det muligt at danne sig et billede af undergrundens sammensætning.

Langt de fleste seismiske undersøgelser er dog lavet fra skibe i sommermånederne.  Skibet trækker lange kabler efter sig med luftkanoner og seismiske instrumenter, og arbejdet er helt afhængigt af isbryderstøtte. Men isbrydere er ingen garanti.

På det første LOMROG-togt i 2007 måtte geologerne opgive måleprogrammet, fordi havisen var så kompakt, at det var umuligt at holde en tilstrækkelig lang rende åben.

Derfor blev der udviklet nye metoder og strategier. En af dem er at finde huller i havisen, der er store nok til, at skibet kan rotere og udføre dybdemålinger til havbunden i alle retninger ved hjælp af ekkolodning.

Dataindsamlingen i Polhavet blev afsluttet i 2012. Undersøgelserne har vist, at den dybe kontinentskorpe af gamle bjergarter i Nordgrønland hænger sammen med Lomonosov Ryggen, samt at de overliggende aflejringer rækker langt ud på havbunden fra den undersøiske bjergkæde.

FN’s geologiske eksperter gennemgår materialerne og vurderer kravene ud fra det datamateriale, som ansøgerlandene har fremlagt.

Hvis to eller flere lande har gyldige krav til samme område, er det i første omgang op til landene selv at forhandle sig til rette, men hvis man ikke kan blive enige, kan sagen afgøres ved Den Internationale Domstol i Haag eller ved Havretsdomstolen i Hamburg. Alle de arktiske nationer har på forhånd tilkendegivet, at man vil følge havretskonventionens spilleregler.

Der kommer til at gå mindst et årti, før FN træffer afgørelsen, men en ting kan allerede nu konstateres med sikkerhed – og en god portion stolthed:

Kontinentalsokkelprojektet har udstrakt den systematiske geologiske kortlægning af Grønland helt til Nordpolen. GEUS nåede første gang frem den 22. august 2009 og anden gang næsten på klokkeslæt tre år senere i 2012.

Læs også Geus´ arbejde i udviklingslandene 1995-2013

LOMROG-togt

Fint besøg på isbryderen

Før afsejlingen på det første LOMROG-togt til Polhavet i 2007, lagde den svenske isbryder Oden til i København.

Ved den lejlighed var den svenske Kronprinsesse Victoria og Kronprins Frederik ombord sammen med lederen af det svenske Polarforskningssekretariat Anders Karlqvist (tv) og Videnskabsminister Helge Sander (th).     
Foto: Henrik Højmark Thomsen, GEUS.

Nord Grønland

Gruppebillede taget på Nordpolen

I forbindelse med LOMROG III togtet med den svenske isbryder Oden har en dansk-svensk ekspedition den 22 august 2012 kl. 23:43 (dansk tid) nået den geografiske Nordpol.

Nordpolen blev nået præcis på samme tid på dagen tre år efter Oden var på Nordpolen under LOMROG II (foto). Ekspeditionen er et led i Kontinentalsokkelprojektets arbejde med at indsamle data i området nord for Grønland for at kunne dokumentere et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i dette område.     
Foto: Benjamin Hell.