Alle mand kom godt hjem

I 2005 udgav GEUS den store og smukt illustrerede bog ‘Grønlands geologiske udvikling – fra urtid til nutid’, som i et jævnt og almindeligt sprog fortæller om resultaterne af 50 års systematisk kortlægning.

Bogen er forfattet af Niels Henriksen, som efter sin pensionering fik tid til dette omfattende arbejde. Han ledede feltarbejdet gennem mere end tre årtier, hvor han havde ansvaret for medarbejdernes sikkerhed. Det er derfor med stor glæde, at Henriksen i dag for så vidt angår GGU’s og GEUS’ ansvar kan konstatere, at alle folkene kom godt hjem.

Den grønlandske ødemark er et farligt sted at opholde sig, også selv om man overholder sikkerhedsforskrifterne:

  • Ingen flyvninger, når sigtbarheden ikke er i orden.
  • Ingen flyvninger på dage, hvor atmosfæriske forstyrrelser i ionosfæren forhindrer radiokommunikation.
  • Radiokontakt til alle tomandshold i felten morgen og aften.
  • Hyppig radiokontakt til alle piloter i luften med fly og helikoptere.

Derudover benyttede GGU og GEUS gennem mange år schweiziske helikopterpiloter, som inden deres første flyvetur i Grønland havde årelang erfaring fra vanskelige flyvninger over tinderne i Alperne.

Det allervigtigste var imidlertid en målbevidst opbygning af en sikkerhedskultur, der modvirker dumdristig adfærd. Unge geologer på deres første ekspeditioner blev altid sendt i felten sammen med en erfaren kollega, som fra starten lærte dem ikke at overvurdere egne evner og tage unødige risici; fx ved at forsøge at klatre op ad stejle fjelde, som man skal være professionel bjergbestiger for at bestige.

Betydningen af individuel ansvarlighed rækker langt ud over den enkelte medarbejder. For hvis en geolog brækker et ben i Nordgrønland, skal han eller hun flyves til et hospital i Island. Et unødvendigt uheld koster en formue, skaber problemer for det stramt planlagte arbejdsprogram og fjerner sikkerhedsnettet for kollegerne.

Læs også Skatkammeret i undergrunden

56 kortblade dækker en femtedel af det isfrie område

Sideløbende med den landsdækkende oversigtskortlægning fortsatte GEUS indsatsen med at udarbejde detaljerede geologiske kort i forholdet 1:100.000, og i 2002 var en femtedel af det isfrie område dækket med i alt 56 kortblade.

De kortlagte områder var Sydvestgrønland op til Maniitsoq, Vestgrønland mellem Ilulissat og Upernavik, Østgrønland omkring Scoresby Sund, samt en mindre del af Nordgrønland.

228 kortblade vil dække hele Grønlands isfri område

I 2002 var målet, at der skulle produceres
1–2 kortblade i skalaen 1:100.000 om året. Hvis hele det isfrie land med tiden skal dækkes med geologiske kort i den skala, vil der blive brug for 228 kortblade.