Det skjulte landskab under isen

For at undersøge muligheden for at udnytte vandkraft til at forsyne Ilulissat med elektricitet, kortlagde glaciologerne alle elvene og gletsjerbrøndene på isen ud fra specialoptagede flyfotos.

Næste trin var at kortlægge landskabet under isen og vandtrykket ved bunden, som man nødvendigvis må kende for at kunne beregne, hvordan smeltevandet strømmer ved isens bund. Det skjulte landskab blev kortlagt med en radar med specialbyggede antenner, som var udviklet på Danmark Tekniske Højskole, nu DTU.

Vandtrykket blev målt i borehuller, der blev spulet ned igennem isen med et specialbygget varmtvandsbor, som blev konstrueret på GGU. Endelig anvendte isforskerne farvestoffer til at kontrollere, at de havde beregnet de rigtige vandveje under isen. Det foregik ved at hælde fluorescerende farvestoffer i udvalgte gletsjerbrønde for derefter at undersøge, om det farvede vand kom ud i de rigtige søer.

Varmtvandsbor

Et specialbygget varmtvandsbor blev brugt til at spule huller igennem isen ved Ilulissat.
Foto: Henrik Højmark Thomsen, GEUS.

Vandkraftundersøgelserne i Ilulissat blev afsluttet i 1988.

Konklusionen var, at isen i området var stabil – ingen løbske gletsjere eller ændrede udløb fra søerne – samt at der var rigeligt med vand til at dække kraftværkets behov i den planlagte driftsperiode.

Læs også IPCC sætter klimaet på dagsordenen

Nuuk får det første vandkraftværk

Det blev dog ikke Ilulissat, som fik det første vandkraftværk i Grønland. I 1990 valgte Hjemmestyret at bygge landets første vandkraftværk i Nuuk frem for i Ilulissat, og byen fik derfor en ny dieselgenerator.

Efterfølgende er der flere byer, som får energi fra vandkraft, og i de følgende byer åbnede et vandkraftværk i 2004 Tasiilaq, 2008 Qaqortoq og Narssaq, 2010 Sisimiut, og endelig kom Ilulissat med i 2013.