Dansk Lithosfærecenter (DLC) gennem ti år

DLC var det største af de første grundforskningscentre, som i 1994 blev oprettet med støtte fra Grundforskningsfonden. Lithosfære betyder ‘den stive skal’, hvilket omfatter jordskorpen og den øverste del af den underliggende kappe.

Ansøgningen til fonden blev formuleret af GGU med geofysiker Trine Dahl-Jensen fra GGU og geolog, senere professor Minik Rosing fra Geologisk Museum i København som penneførere, og det gav ansøgningen vægt, at en række af GGU’s ledende forskere stod bag.

Det gjaldt blandt andre statsgeolog Feiko Kalsbeek, geologerne Troels Nielsen, Lotte Melchior Larsen og statsgeolog Hans Christian Larsen, der blev udnævnt som centerleder. Centret bestod af forskere fra GGU – efter 1995 fra GEUS – samt fra Geologisk Museum og Geologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor geolog Asger Ken Pedersen og geolog Kent Brooks spillede centrale roller i projektet.

Dansk Lithosfærecenter havde en fantastisk dygtig administrativ leder i Kirsten Bache, som holdt styr på alt og alle og sikrede sammenhængskraften på grundforsknings-
centret.

Analyserne af de to havbundskerner, som blev udboret ud for Grønlands østkyst, var de første markante forskningsresultater, som blev opnået i Dansk Lithosfærecenter. Boringerne i havbunden indgik i det ene af centrets to hovedområder, som var at undersøge opbruddet mellem Europa og Grønland for 60–55 millioner år siden.

Et andet centralt initiativ i den sammenhæng var at kortlægge den østgrønlandske kontinentalrand, som blev dannet under opbruddet. Derfor blev et stort geologisk feltarbejde indledt i 1995, hvor 50 geologer og logistikfolk udstyret med en helikopter slog lejr i Sødalen syd for Scoresby Sund og kortlagde over 400 kilometer af kystzonen, som med Blosseville­kysten omfatter nogle af de mest utilgængelige områder i Arktis.

Undersøgelserne på land blev suppleret med omfattende seismiske undersøgelser af havbunden ud for Østgrønland, hvor geologerne og geofysikerne kortlagde hele kontinentalmarginen.

Det andet geologiske hovedområde inden for Dansk Lithosfærecenter var studier af pladetektonisk kollision mellem gamle kontinentalblokke, som blev undersøgt i Vestgrønland i området ved den internationale lufthavn i Kangerlussuaq.

Feltarbejdet og de efterfølgende analyser i laboratoriet gjorde det muligt at afgrænse de forskellige bjerg­arter og kontinentalblokke fra hinanden og tolke forløbet af kollisionerne.

Læs også Grønlandsk accept

Hans og Martin

Leder af Dansk Lithosfærecenter Hans Christian Larsen (tv) og direktør for GGU Martin Ghisler.

Foto: Jakob Lautrup, GEUS.

Stor betydning for dansk geologisk og geofysisk forskning

Dansk Lithosfærecenter kom til at eksistere frem til 2004, og gennem ti år valgte mange forskere fra GEUS, Geologisk Museum og Geologisk Institut at udføre deres forskning i centrets regi.

Samtidig fungerede forskerne, især i den anden femårsperiode, som vejledere for specialestuderende, ph.d.-studerende og post docs. Centret har haft en betydelig og positiv afsmittende virkning på geologisk og geofysisk forskning i Danmark. 

Isbjørnen kommer

Feltarbejdet på Grønlands centrale østkyst forløb ikke uden dramatik. Fx måtte Kent Brooks og en student skyde på en isbjørn. Bjørnen foretrak geologer frem for feltrationer og måtte lade livet. Siden blev den spist.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at møder mellem geologer og isbjørne kun har kostet to isbjørne livet siden oprettelsen af GGU i 1946, mens geologerne heldigvis er sluppet med skrækken.