Tsunamiens hastighed afhænger af vanddybden. Jo dybere vandet er, desto hurtigere bevæger bølgen sig. Den forreste del af en bølge bremses, når den kommer ind i det lavvandede område nær kysten. Men resten af bølgen er stadig på dybt vand og bevæger derfor hurtigt. De næste bølger i rækken bevæger sig også med høj hastighed, og i takt med, at de kommer ind mod kysten, vælter bølgerne ind over hinanden. På den måde 'stables' vandet inde ved kysten, med det resultat at en kraftfuld mur af vand skyller ind over land. En tsunami bevæger sig med 500-1000 km/t på det åbne ocean, dvs. så hurtigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med 30-50 km/t.
De lokale havdybdeforhold er derfor afgørende for, hvor ødelæggende en tsunamibølge bliver. Ændrer havdybden sig hurtigt, og har man en stejl kyst, vil tsunamibølgen stort set blive i oceanet. Langsomme havdybdeændringer og flade kyster betyder, at bølgen ikke bliver stejl, men at vandet bare stiger og stiger, som det skete nogle steder på Sri Lanka.
I Thailand og det nordlige Indonesien ændrede havdybden sig netop sådan, at vandet blev 'stablet'. Man mener at tsunamibølgerne var op til 20 meter høje, da de ramte Sumatra den 26. december 2004. Langs Thailands kyster var tsunamien formodentlig op til 5 meter høj.