Ofte stillede spørgsmål

Jordskælv sker på de steder, hvor lithosfærepladerne grænser op mod hinanden, for eksempel langs kanten af Stillehavet og i middelhavslandene. Der opstår kun sjældent jordskælv inde på en lithosfæreplade.

Jordskælv sker i de samme områder tiår efter tiår. Men vi ved også, at der mindst en gang hvert tiår optræder et ødelæggende jordskælv på et helt uventet sted.

Forudsigelse af jordskælv ønsker vi alle. Desværre eksisterer der endnu ikke systemer, der virker. De eksperimenter, der foregår i dette forskningsområde, er i bedste fald lovende.

Hvert jordskælvsområde har både små og store jordskælv. Men det er forskelligt fra område til område, hvor store de største jordskælv er.

Både store og små jordskælv kommer uregelmæssigt. Ud fra antallet af små jordskælv kan man ikke regne ud, hvornår der kommer et stort.

Når der er små jordskælv i Danmark, betyder det så, at der snart kommer et stort?

Det er ikke sandsynligt, at der kommer et stort jordskælv i Danmark.

Det diskuteres, om der er tektonisk aktivitet i Sorgenfrei-Tornquist-zonen. Det er et geologisk bælte mellem Kullen og Aalborg-Fjerritslev. Helt en jordskælvszone er det ikke undtagen i det sydlige Kattegat.

I Skagerrak kan de små, danske jordskælv ses som en sydlig afgrænsning af en jordskælvszone i det vestlige Norge. Og i Kattegat kan jordskælvszonen i Sorgenfrei-Tornquist-zonen ses som en sydlig afgrænsning af en zone i det sydvestlige Sverige. Midt i Danmark og mod sydvest er der ingen jordskælv.

Når der er små jordskælv i Danmark, betyder det så, at der snart kommer et stort?

Det er ikke sandsynligt, at der kommer et stort jordskælv i Danmark.

Selv i Jordens aktive jordskælvszoner er jordskælv en sjælden foreteelse. I Californien er det sidste jordskælv, man snakker om, fra 1994.

Seismologi har to hovedarbejdsområder. Det ene er studier af jordskælv som naturfænomen, og det andet er rystelsernes udbredelse som seismiske signaler i jorden.

For en seismolog i Danmark har det højeste prioritet at udnytte de seismiske signaler til studier af Danmarks og Grønlands undergrund. Det har lidt lavere prioritet at udnytte signalerne fra egne og andres seismografer til at finde oplysninger om jordskælvene, der er kilder til signalerne.

Seismiske bølger fra jordskælv og eksplosioner giver efterhånden detaljerede oplysninger om Jordens indre. Den danske og grønlandske undergrund bliver i disse år undersøgt meget detaljeret ned til dybder på 300-400 km ved hjælp af matematiske og fysiske studier af bølger fra jordskælv.

En politisk vigtig anvendelse af seismologiske data er til overvågning af den FN-aftale om forbud mod sprængning af atomvåben, som principielt er vedtaget internationalt.

Selv om traktaten endnu ikke er ratificeret af alle lande, så bidrager Danmark til denne overvågning. Vi driver en seismografstation til dette formål, og Danmarks Meteorologiske Institut driver en infralydstation.

Internationalt samarbejde er vigtigt i al forskning. Ved geofysiske studier af Jordens indre er det yderligere vigtigt, at samarbejdet er globalt. Det vil sige, at samarbejdet omfatter forskere fra førende institutioner i Nordamerika, Europa og Japan såvel som forskere fra udviklingslandene.

Konferencer arrangeret af globale organisationer er fundamentale for at følge med i forskningen og udveksle ideer og resultater med kollegaer.

I Danmark forsker vi i seismologi, så vi kan bidrage til den internationale overvågning af jordskælv i verden. Desuden giver forskning i seismologi vigtig viden om Jordens indre opbygning.

Den seismologiske forskning omfatter to meget forskellige emneområder. Det ene område er jordskælv, deres hyppighed, styrke og mekanisme. Det andet område er Jordens indre opbygning.

Jordskælvsforskning:
I Danmark studerer vi vores egne små jordskælv. Desuden deltager vi i den internationale overvågning af jordskælv.

De danske registreringer af danske og udenlandske jordskælv rapporteres blandt andet via de seismiske ugebulletiner til internationale centre, som samler og bearbejder oplysninger fra en lang række lande.

Oplysningerne bruges blandt andet til at forbedre vores viden om jordskælvenes hyppighed, styrke og mekanisme. På den måde kan man for eksempel vælge bygningsreglementer, der er tilpasset det enkelte område, så tabet af menneskeliv og ejendomme forhåbentlig kan begrænses i fremtiden.

Jordens indre:
Oplysningerne fra jordskælvsstudierne indgår desuden som basis for grundforskningen i Jordens indre struktur og dynamik. Vi har i den forbindelse til opgave at holde den seismiske tjeneste up-to-date.

Studierne i Jordens indre er til gavn for de geodætiske arbejder, der er afhængige af undergrunden; for eksempel opmålingen af de danske plan- og højdefikspunktnet. Desuden kan studierne være væsentlige i forbindelse med efterforskning af råstof.

Stop for atomprøvesprængninger:
Forskningen er også baggrund for Danmarks deltagelse i overvågningen af den internationale politiske aftale om stop for afprøvning af atombomber.

Jordskælv registreres på seismografer. Vi har altid vore seismografer i Danmark og Grønland i gang som en del af et globalt netværk, der overvåger rystelser i jorden.

Seismograferne registrerer mange forskellige typer rystelser. Store jordskælv på den anden side af kloden, lokale jordskælv, atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne.

I København analyseres data, og interessante signaler skilles fra støj og rapporteres til internationale datacentre.