Grønlands nøgne fjeldområder giver en enestående mulighed for at undersøge landets geologiske opbygning og studere de geologiske processer og bjergarter. Derfor har geologer fra mange forskellige lande gennem årene benyttet Grønland som studieområde, og derigennem har man i dag en meget bred viden om landets ca. 3800 millioner år lange geologiske tilblivelseshistorie.
Geologiske undersøgelser af landområderne har hovedsagelig fundet sted fra 1946, efter Anden Verdenskrigs afslutning, mens den egentlige udforskning af havområdernes geologiske opbygning først begyndte i slutningen af 1960'erne.
I landområderne er de mange undersøgelser først og fremmest foretaget af statens Grønlands Geologiske Undersøgelse, GGU, der fra 1995 bliver videreført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Mange andre undersøgelser er udført i forbindelse med private mineselskabers mineralefterforskning og i forbindelse med en række universiteters aktiviteter.
Vor viden om havområdernes geologiske opbygning stammer fra et stort antal GGU/GEUS-projekter, men fra 1990'erne har olie- og efterforskningsselskabernes geofysiske undersøgelser og deres forskellige dybe boringer været den væsentligste kilde til vor viden om disse områders opbygning.
De fleste studier er foretaget af GGU/GEUS, der siden 1946 har forestået den offentlige indsats med deltagelse af danske og udenlandske forskere. Om sommeren er der blevet sendt omkring 100 geologer med deres assistenter på feltarbejde i Grønland. De har med deres ekspeditioner dækket det enorme land til fods, med skib, fly og helikopter.
Store dele af Grønland er ubeboet, og det har derfor været nødvendigt at arrangere feltarbejdet som ekspeditioner og selv sørge for transport, forsyninger og indkvartering. Næsten 70 sæsoner er det blevet til. Uden for feltsæsonerne er det omfattende materiale blevet bearbejdet i laboratorierne og dokumenteret i form af hundredvis af videnskabelige afhandlinger og kort.
Resultatet er, at man i dag har en bred viden om hele landets geologiske opbygning, hvilket er en afgørende forudsætning for private mine- og olieselskabers efterforskning af råstoffer, der kan bidrage til samfundets økonomiske udvikling.
Bogens forfatter Niels Henriksen har været ansat som geolog ved GGU/GEUS fra 1963 til 2000 og har som statsgeolog gennem mange år været leder af den geologiske kortlægning. Han har fra sin tid som student deltaget i arbejdet og har haft i alt 35 somres feltarbejde i Grønland, og han har deltaget i mange af de ekspeditioner, der er beskrevet i bogen.
Bogen er rigt illustreret og indeholder over 580 figurer og billeder og over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer, som forfatteren har arbejdet sammen med.