Østgrønlands flade fjelde dokumenterer, at grundfjeldet bevæger sig op og ned

17-12-2021

Østgrønlands flade fjelde er blevet kortlagt af to geologer, som forklarer de højtliggende plateauer som resultatet af markante landhævninger. Samtidig finder de synlige beviser for, at Grønland var isfrit for fem millioner år siden.

To niveauer i landskabet langs Flyverfjord og Nordvestfjord i Østgrønland, ca. 250 km fra kysten hhv. 'Upper Planation Surface' (UPS, markeret med blåt) og det lavere niveau i landskabet 'Lower Planation Surface’ (LPS, markeret med rødt). De V-formede dale (markeret med sorte pile) viser, at floder dominerede landskabet, da LPS var en del af et aktivt flodsystem Foto: Geodætisk Institut, ca. 1955.

I Østgrønland – i vis afstand fra kysten – har fjeldene flade toppe i samme højde. Fra luften ser det ret bemærkelsesværdigt ud, som om nogen har taget en kniv og skåret toppen af det hele. Hvordan disse spektakulære, høje, men samtidig flade, landskaber dannes, har længe været en debat blandt geologer. Nu har forskere fra bl.a. GEUS fremlagt en ny analyse af, hvad der er foregået i Østgrønland.  

Ph.d. Johan Bonow fra Uppsala Universitet og dr.scient. Peter Japsen fra GEUS har nemlig kortlagt de såkaldte peneplaner (fagterm for de fladtoppede bjerge) langs Østgrønlands kyst. De har kortlagt, analyseret og gentolket landskabets opståen, blandt andet baseret på gamle flyfotos og på nyere satellitmålinger.

Konklusionen, der er udgivet i en større videnskabelig udgivelse i GEUS Bulletin, lyder, at det høje, men også flade, landskab må være skabt i flere faser af erosion, landhævning og fornyet erosion.

”Nogle vil fortælle dig, at det højtliggende plateau er skabt af gletsjere, men vi viser, at de vidtstrakte flader, som kan følges over mere end tusind kilometer fra nord til syd, blev dannet længe inden Istiden som en erosionsflade nær havniveau. Derefter blev landet hævet i to omgange for bare ti og fem millioner år siden, således at plateauet nåede sin nuværende højde på omkring to km over havet,” siger Peter Japsen.

Østgrønlands fjelde er med andre ord noget af en nyskabelse – set i et geologisk perspektiv. Og ikke nok med det, så viser undersøgelserne, at grundfjeldet ikke er så statisk, som man ellers har troet.

”Det har længe været et dogme i geologi, at grundfjelds-områder er stabile. Nu kan vi vise, at de bevæger sig op og ned. Og alle kan forvisse sig om det, ved at se på de gamle flyfotos vi fremlægger,” siger han.

Landhævning og nye floder

Først efter en landhævning for ti millioner år siden kunne floderne skære sig ned under det flade landskab, der indtil da var tæt på havniveau. Dermed blev et nyt system af floddale dannet.

”Disse floddale blev derefter løftet op efter den seneste landhævning for fem millioner år siden, med det resultat at de nu ’fossile’ floddale ligger i en højde af omkring en km, mens de aktive floder kunne skære sig endnu dybere ned i landskabet,” siger Peter Japsen.

 

Peneplains

Herover ses en principskitse for dannelsen af de to niveauer i det østgrønlandske landskab: For 35 millioner år siden blev Østgrønland påvirket af en kraftig landhævning således at floderne kunne borterodere store mængder af sedimenter, lavaer og grundfjeld. Slutresultatet blev en erosionsflade nær havniveau, ’the Upper Planation Surface’ (UPS). Efter landhævning for 10 millioner år siden kunne floderne skære sig ned under det flade landskab og dannede dermed et nyt niveau i landskabet, svarende til havniveauet, ’the Lower Planation Surface’ (LPS). Først efter landhævning for fem millioner år siden nåede disse to niveauer deres nuværende højde på omkring 2 og 1 km over havet. Se markeringer af niveauerne i landskabet på billedet øverst i artiklen. Illustration: GEUS

Dateringen af disse forskellige faser af landhævning og erosion er baseret på en avanceret teknik med analyser af fissions-spor i mineralet apatit. De mikroskopiske spor dannes ved spontan spaltning (fission) af uran, der findes i apatit. Længden af disse spor afhænger af temperaturen i undergrunden, og kan derfor bruges til at bestemme, hvornår erosion fører til lavere temperatur i undergrunden, når isolerende dæklag fjernes.

Johan Bonow har kortlagt både det øvre og det nedre niveau i landskabet, henholdsvis plateauet og de ’fossile’ floddale (markeret med hhv. blåt og rødt i illustrationerne). Kortlægningen dokumenterer, at det var floder og ikke gletsjere, der dominerede landskabet for bare fem millioner år siden, inden Istiden begyndte for 2.7 millioner år siden. 

Grunden til, at landskabet ifølge forskerne ikke kan være skabt af gletsjere, er blandt andet, at mange af de mindre dale, der munder ud langs det nedre niveau, er V-formede. Hvis dalene var udskåret af gletsjere, ville de have været mere U-formede, forklarer Peter Japsen. De V-formede dale ses tydeligt på de gamle flyfotos.

Peter Japsen
Emeritus
Geofysik og Sedimentære Bassiner
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

Videnskabelig artikel

Gå til værket Denudation history and landscape development in East Greenland: Part Two, GEUS Bulletin Vol. 45 No. 2 (2021)

Landhævning skabte Indlandsisen

Forskerne bag det nye studie har tidligere været med i undersøgelser der har vist, at det netop er landhævningen af højlandet i Østgrønland, der har gjort, at der kunne komme en større nedisning. De første gletsjere i Grønland blev dannet i Østgrønlands høje fjelde, hvorfra de kunne flyde ind i det centrale Grønland og danne Indlandsisen.