Databaser på vej for grønlandsk grundfjelds op- og nedture

07-12-2021

Når Indlandsisen smelter, hæves landet under den, og når isen vokser, mases landet ned. De hændelser kan aflæses i gamle, grønlandske sø-sedimenter og andre havniveauindikatorer, såsom marine terrasser og deltaer, og oversættes til viden om, hvordan land- og havniveau vil ændre sig i fremtiden. Al den viden samles nu i to databaser i et projekt ledet af GEUS.

Delta i Kattertooq Fjord nær Skinfaxe Gletsjere i sydøst Grønland. Ved at kortlægge forskellige tegn på tidligere marin aktivitet indenfor et område, kan man fastlægge ”den marine grænse”, hvilket er et udtryk for det højeste tidligere højniveau. Foto: Kristian K. Kjeldsen, GEUS.

Mange steder i landskabet er der vidnesbyrd om tidligere tiders havniveauer, der har været højere, end det er i dag. I hvert fald for dem, der ved, hvad de skal kigge efter. Det kan være bunker af sten arrangeret på bestemte måder, floddeltaer langt oppe i terrænet, gamle søer med spor af havmiljø i søbunden og lignende.

Hvor havniveauet har stået tidligere i landskabet og i præcis hvilke perioder, er især vigtigt at vide for dem, der arbejder med afsmeltning af iskapper som den grønlandske Indlandsis. Det kan nemlig bruges på flere måder til at regne ud, hvordan isen smelter nu og i fremtiden.

”Is er tungt og maser underlaget under sig ned. Når isen smelter, vil underlaget derfor hæve sig op, hvilket får den såkaldte marine grænse, altså grænsen mellem land og hav, til at flytte sig længere op end før,” forklarer seniorforsker i glaciologi ved GEUS, Kristian K. Kjeldsen.

Han har netop har fået tildelt lidt over 1,6 mio. kroner fra Carlsbergfondet til at samle viden om de marine grænser og tilhørende, relative havniveauer i hver sin database, der bliver frit tilgængelige. Det har nemlig manglet hidtil, og det vil kunne hjælpe med at give bedre fremskrivninger af afsmeltningen, forklarer han. 

”Når vi prøver at måle på, hvor meget is, der smelter fra Indlandsisen, gør vi det bl.a. med satellitter, der måler på højdeforskelle og ændringer i tyngdekraft ved isen. Begge dele påvirkes, når der forsvinder is, men selve hævningen af landet under isen kan også påvirke målingerne. Det skal trækkes fra, og det kan vi bedst gøre, hvis vi ved så meget som muligt om, hvordan denne hævning, eller sænkning, sker.”

Data for de sidste 14.000 år

Tolkninger af gamle havgrænser rundt omkring i Grønland kan altså sige noget om, hvor højt det grønlandske grundfjeld har ligget på det pågældende tidspunkt i forhold til i dag. Hvilket igen kan regnes om til at vise, hvor stor isen må have været på det pågældende tidspunkt, simpelthen ud fra hvor meget landet må være vejet ned.

Gennem de seneste par århundreder er der så vidt vides lavet over tusind forskellige optegnelser og observationer af tidligere havgrænser i Grønland. Det er dem, Kristian K. Kjeldsen og kolleger fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og Durham University, UK, vil samle, så de kan tilgås ét sted, og samtidig er blevet kvalitetstjekket og skrevet op på samme måde med samme enheder.

”Data skal ensrettes, så det er nemmere at bruge i diverse modeller og udregninger. Der er meget data, vi allerede kender, men vi tror også, der er en del, vi ikke kender til. Så vi skal have gennemgået hele GEUS’ Grønlands-arkiv og søge i andre tilstødende forskningsfelter, som måske kunne have udgivelser med information om tidligere havniveau, som vi ikke har set før,” siger han.

Holdet vil fokusere på data tilbage fra ca. 14.000 år siden, hvor sidste istid var ved at slutte, og isen derfor var begyndt at skrumpe ind. Nogle af de forskellige marine markører vil være forbundet med en datering, mens man med andre vil kunne fastslå en omtrentlig alder på de forskellige geologiske landskabsspor. Dermed kan holdet fastslå information om tid, højde og sted og inkorporere det i samlingen.

Derudover er det et springende punkt i projektet, at databaserne bliver opdateret løbende fremover, også efter projektets afslutning, siger Kristian K. Kjeldsen.

”Begge databaser kommer til at blive opdateret, når der kommer nye publikationer og nye data, så det ikke bliver en ’død’ database.”

Eksempel på sedimentkerne fra en sø med tydelig overgang mellem marine og ikke-marine aflejringer. Ved at datere disse overgange i kerner taget i søer i forskellige højder over nuværende højniveau, kan man rekonstruere det relative havniveau tilbage i tiden (Foto: Peter Ilsøe).

Kristian Kjellerup Kjeldsen
Forsker
Glaciologi og Klima
Telefon91333428
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

Om projektet

  • Officielt projektnavn: Building understanding of Greenland ice sheet change through Marine Limit and Relative Sea-Level databases.
  • Bevillingen er på ca. 1,68 mio. kr.
  • Projektet er ledet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og Durham University (UK).
  • Projektet starter officielt 1. april 2022 og er sat til at vare indtil september 2024. Projektet ansætter en postdoc, der står for det primære arbejde med at samle data til databasen.
  • De to databaser vil blive gjort fuldt offentligt tilgængelige.

Carlsbergfondets Research Infrastructure-bevilling

Bevillingen til projektet er givet af Carlsbergfondets Research Infrastructure, som er særligt møntet på at udvikle, innovere eller vedligeholde materiel, makiner, databaser og andet, der faciliterer optimale forskningsresultater for fremtiden.