Den Svenske Sten

Den Svenske Sten

Valbyparken lægger op til leg. Her findes legepladser og frisbeebane. Skov, hav og søer samt flere temahaver. Du kan opleve vild natur, plejet park og gå på café i sommerhalvåret. Ved parkens hovedindgang ligger Den Svenske Sten. Det er en rigtig rutsjesten, der består af gnejs, der var granit, før den blev trykket og strakt dybt i jordskorpen. Indlandsisen gav den dens afrundede form, og skurestriber ses på hele tre sider af kæmpestenen.

Striber på Den Svenske Sten

Geologi

Den Svenske Sten er stribet på to leder, der hver især fortæller to kapitler af stenens historie. På afstand og tydeligst på stenens østside (forside) ses en svagt hældende stribning i stenens længderetning i form af furer eller ridser. Disse striber kaldes skurestriber. De opstod under stenens rejse med indlandsisen. Enten har isen trukket stenen henover et underlag med andre sten og derved slebet undersiden. Eller også kørte stenen fast i underlaget, og isen bevægede sig henover og lavede striber på oversiden. Skurestriber findes på hele tre sider af Den Svenske Sten, og det er mere end de fleste kæmpesten, der normalt er skurestribet på én og højest to sider. For eksempel har Hvissingestenen skurestriber på oversiden medens Skovlide-stenen og I.C. Møller Stenen har skurestriber på to sider.

Betragter du Den Svenske Sten helt tæt på, åbenbares en omtrent lodret stribning – eller foliation, som geologerne kalder det. Stenens mineraler har fælles orientering og ses som sorte og hvide striber. Ensretningen opstod under højt tryk dybt i jordskorpen. Udgangsbjergarten har muligvis været en granit, da Valbyparkens kæmpesten ligesom en granit består af mineralerne feldspat og kvarts i lyse farver isprængt mørke mineraler. De mørke mineraler ses som korte punkterede slirer. Det høje tryk har omdannet granittens puslespilsmønster til en sliret gnejs.

Den Svenske Sten før den blev flyttet
Den Svenske Sten i hel figur før den blev flyttet til Valbyparken. Foto af K.S. Gnudtzmann vist i bogen Nordøstsjællands Geologi fra 1935.

Granit og gnejs

Bjergarten blev oprindelig bestemt til ”Bornholms stribede granit” i Milthers ”Nordøstsjællands Geologi” fra 1935. Senere engang efter 1981 bestemte geologen Erik Schou Jensen fra Geologisk Museum den som en granitisk gnejs fra Mellemsverige.

Huller i Den Svenske Sten
Foto: Henrik J. Granat

Kulturspor

Kæmpen har øjne øverst i vestsiden. De to huller er 4 cm i diameter og vist 12 cm dybe. Det er omtrent samme størrelse som hullerne i Hvissingestenen beregnet til dynamit. Hullerne antages derfor at være boret, da der var planer om at sprænge stenen. Det kan også være huller til bolte for at styre stenen under transport.

Fundhistorie

Kæmpestenen blev fisket op i 1931 i Københavns Sydhavn udfor Enghave Brygges syd-ende halvanden kilometer væk, da havnen var under udgravning. Den skulle have været sprængt, men den daværende stadsgartner fik den gode ide, at den i stedet kunne pynte i Valbyparken, hvortil den blev flyttet i 1959.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Jensen, E.S. (2005): Sten i farver, Politikens Naturguider, Politikens håndbøger. 221 sider. Side 186-187.

Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park: Valbyparken, Folder med tekst, billeder og kort.

Milthers, V. (1935): Nordøstsjællands Geologi, Anden omarbejdede Udgave. Danmarks Geologiske Undersøgelse, V. Række, Nr. 3. Side 94-95. Foto side 95.

Den Svenske Sten består af granitisk gnejs

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Den Svenske Sten

Omkredsen målt i terræn er 12 m. Den er 4 m lang og 3 m bred målt i syd-enden. Og den er 1,8 høj målt på vestsiden. Bruger du disse tal i formlen for en omdrejningsellipsoide og ganger med 2,7 ton/m3, som er vægtfylden for mange granitter og gnejser, får du en volumen på 11 m3 og en vægt på godt 30 tons. I Milthers ”Nordsjællands Geologi” fra 1935 opgives en vægt på cirka 52 tons, men der står ikke noget om, hvorvidt stenen faktisk blev vejet, eller om de 52 tons er et kvalificeret gæt.

Geolog Erik Schou Jensen fra Geologisk Museum mente, at stenen kom fra Mellemsverige. Stenen har sikkert fået sit navn i den anledning.

Valbyparken blev fredet i 1966 med det formål at sikre parken som et sted, hvor befolkningen kan dyrke sport, lege og slappe af under åben himmel. Det på trods af, at parken har en fortid som losseplads, der dog ophørte i 1937.

Se mere på Det Fredelige Danmarkskort.

Figur på vejen til Den Svenske Sten

Besøg Den Svenske Sten

Den Svenske Sten kan findes i Valbyparken, Valby, København SV, Sydhavn Sogn, Københavns Kommune. Valbyparken er offentlig tilgængelig og åben døgnet rundt. Der er adgang til parken gennem hovedindgangen ved Hammelstrupvej, men også fra Gammel Køge Landevej/Parkstien, Kalvebodstien og fra Tudsemindevej.

Valbyparken ligger i Københavnsområdet syd for Valby mellem Ellebjergvej og havområdet Kalveboderne. Buslinje 3A har endestation ved parkens hovedindgang fra Hammelstrupvej. Nærmeste S-togs-stationer er Sjælør St. og Ny Ellebjerg St.

Find vej med folderen Valbyparken.

Foto: Henrik J. Granat