Den Svenske Sten
Valbyparken lægger op til leg. Her findes legepladser og frisbeebane. Skov, hav og søer samt flere temahaver. Du kan opleve vild natur, plejet park og gå på café i sommerhalvåret. Ved parkens hovedindgang ligger Den Svenske Sten. Det er en rigtig rutsjesten, der består af gnejs, der var granit, før den blev trykket og strukket dybt i jordskorpen. Indlandsisen gav den dens afrundede form, og skurestriber ses på hele tre sider af kæmpestenen.
Den Svenske Sten er stribet på to leder, der hver især fortæller to kapitler af stenens historie. På afstand og tydeligst på stenens østside (forside) ses en svagt hældende stribning i stenens længderetning i form af furer eller ridser. Disse striber kaldes skurestriber. De opstod under stenens rejse med indlandsisen. Enten har isen trukket stenen henover et underlag med andre sten og derved slebet undersiden. Eller også kørte stenen fast i underlaget, og isen bevægede sig henover og lavede striber på oversiden. Skurestriber findes på hele tre sider af Den Svenske Sten, og det er mere end de fleste kæmpesten, der normalt er skurestribet på én og højest to sider. For eksempel har Hvissingestenen skurestriber på oversiden medens Skovlidestenen har på to sider.
Betragter du stenen helt tæt på, åbenbares en omtrent lodret stribning – eller foliation, som geologerne kalder det. Stenens mineraler har fælles orientering og ses som sorte og hvide striber. Ensretningen opstod under højt tryk dybt i jordskorpen. Udgangsbjergarten har muligvis været en granit, da Valbyparkens kæmpesten ligesom en granit består af mineralerne feldspat og kvarts i lyse farver isprængt mørke mineraler. De mørke mineraler ses som korte punkterede slirer. Det høje tryk har omdannet granittens puslespilsmønster til en sliret gnejs.
Bjergarten blev oprindelig bestemt til ”Bornholms stribede granit” i Milthers ”Nordsjællands Geologi” fra 1935. Senere engang efter 1981 bestemte geologen Erik Schou Jensen fra Geologisk Museum den som en granitisk gnejs stammende fra Mellemsverige.