Hvissingestenen

Oprindelig blev Hvissingestenens mål opgivet med disse runde tal: 6 x 5 x 3 m. Og vægten blev skønnet til 250 tons. Med den vægt, var det nemt at udnævne den til Sjællands største sten. En kasse med målene 6 x 5 x 3 m fylder 90 kubikmeter. 90 kubikmeter granit vejer 243 tons, hvis du regner med en vægtfylde 2,7 tons pr kubikmeter. Sådan må de have regnet dengang i 1960’erne.

4A og 8A fra Skovvangsskolen tæt ved Hvissingestenen og deres lærer i matematik og naturfag Holger Elme Nielsen var klogere. Hvissingestenen har tydeligvis ikke form som en retvinklet kasse. De to skoleklasser drog ud en forårsdag i 2009 og målte stenen. Konklusionen fra 4A var 114 tons, og 8A afrapporterede 51,4 kubikmeter og 138 tons.

13 år efter i april 2022 besøgte selvsamme lærer Hvissingestenen sammen med geolog Henrik J. Granat. Udstyret med landmålerstokke, målebånd og mobiltelefoner til at dokumentere opmålingens rigtighed, blev Hvissingestenen målt igen. De vandrette mål over ryggen blev 6,3 m lang og 5,2 m bred. Højeste højde over terræn blev bestemt til 2,2 m. Til slut blev målebåndet lagt stramt rundt om stenen i brysthøjde og omkredsen bestemt til 18,2 m, før to øl blev delt for at fejre de vigtige resultater. Sættes de nye tal for længde og bredde i formlen for en omdrejningsellipsoide og sættes højden til 3,0 m anslået fra gamle fotos, for du en volumen på 51,4 kubikmeter og en vægt på 139 tons. Præcis som 8A kom frem til i 2009!

Er Hvissingestenen så Sjællands største sten? Måske. Dyrestenen ved Kalundborg måler længde og bredde 6,6 og 5,2 m. Omkredsen er 19 m. Dyrestenen er altså lidt længere, lige så bred og har en lidt større omkreds end Hvissingestenen. Men vi kender ikke Dyrestenens højde. En ukendt del ligger gemt under overfladen. Ingen har tilsyneladende gravet ned under Dyrestenen for at bestemme højden.

Otte huller til sprængstof ses på Hvissingestenens isskurede overside. Et af de otte er forseglet med beton. Mellem skurestriber og parabelbrud ses en lille finurlig figur indhugget. Kunstneren er ukendt, men motivet kendes fra vikingetiden og kaldes en valknude.

Hvissingestenen lå gemt under 1,5 m moræneler og muldjord, så valknuden må være ristet efter frigravning og sandsynligvis også efter flytning til sin nuværende plads i Vestskoven.

Hvissingestenen lå i vejen for en kloakledning halvanden meter under overfladen og 150 m fra sin nuværende placering ved Krusegård i Ejby. Gravemaskinerne stødte på kæmpestenen i december 1966. Hullerne var boret, og der var gjort klar til sprængning, da der blev råbt stop. Tidligere skovrider E. Laumann Jørgensen, som også kaldes Vestskovens Fader, syntes, det var synd. Han fik sammen med Københavns Amt rejst en fredningssag. Fredningsdommeren mødte op ved stenen Lille Juleaften 1966, og Hvissingestenen blev reddet i sidste øjeblik fra en sønderdelt skæbne som skærver. Mange donkrafte og en ladvogn blev taget i brug i foråret 1967 for at flytte de 140 tons granit. Ladvognen punkterede på tre hjul undervejs.