Alle indsamlede data kan findes i den nationale boringsdatabase Jupiter.
De nationale overvågningsprogrammer blev iværksat som en konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987, og havde to hovedformål: For det første, at gennemføre effektmålinger af Vandmiljøplanerne og de generelle landbrugsreguleringer i forhold til vandmiljøets belastning med kvælstof og fosfor. For det andet var der, specielt for grundvands-overvågningen, det formål generelt at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse, for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet.
Grundvandsovervågningen har samlet set til formål at:
- Levere data, der beskriver status og udvikling med hensyn til både grundvandets kvalitet og mængder.
- Levere data, der beskriver den kemiske status og udvikling for grundvandsforekomster, som anses for at være truet af forurenende stoffer
- Levere data, der beskriver hvordan indvinding og afstrømning påvirker grundvandsstanden i grundvandsforekomster, hvor der er risiko for ikke at opfylde vandrammedirektivets mål om, at der skal være ”nok” grundvand (god kvantitativ tilstand).
- Levere data, der skal bidrage til at vurdere og om muligt dokumentere om forskellige typer national miljøregulering har den ønskede effekt på grundvandets kvalitet og mængde
- Bidrage med data til udvikling af modeller - bl.a. til brug for arbejdet med vandområdeplaner
- Bidrage med data, som belyser, om der er risiko for, at grundvandet forurenes af stoffer, der ikke tidligere er undersøgt for i grundvandet.
Overvågningsaktiviteter
Grundvandets kvalitet overvåges for det første gennem mere end 1000 overvågningsboringer (GRUMO-boringer), hvor der indsamles vandprøver, som undersøges for en lang række stoffer som fx nitrat, pesticider, klorid, arsen, PFAS og andre organiske forurenende stoffer.
Ud over overvågningen i GRUMO-boringer, overvåges grundvandets kvalitet også af vandværkerne i indvindingsboringerne, hvor der med jævne mellemrum (normalt 3-5 år), skal analyseres for de stoffer, som indgår i Drikkevandsbekendtgørelsen. Også her analyseres der for en lang række stoffer, som fx nitrat, pesticider, klorid, arsen, PFAS og andre organiske forurenende stoffer.
Grundvandets kvantitet overvåges gennem det Nationale pejleprogram, hvor grundvandsstanden måles flere gange dagligt i ca. 150 boringer og gennem årlige pejlinger i GRUMO-boringerne. Derudover følges det årlige vandforbrug af grundvand og overfladevand. Data stammer fra vandværker, markvandere og andre enkeltindvindere, der indberetter de årlige oppumpede vandmængder til den fællesoffentlige database Jupiter.