Tunnelstenen

Tunnelstenen

En hilsen fra havbunden! Tunnelstenen lå i vejen for gravearbejdet til Femern Bælt-tunnelen mellem Lolland og Femern. Men i stedet for blot at skubbe kæmpen til side, blev de to dele hævet og bugseret i havn og ligger nu som vartegn, hvor tunnelen går i land ved Rødbyhavn. Stenen består af øjegnejs. Gnejs har ofte svage zoner. Kæmpestenen klarede rejsen med indlandsisen, men den lå flækket i to, da den blev gravet op fra havbunden. Selv en kæmpesten bliver lille i skovlen på en gigantgravemaskine som Simson, der blev sat til at løfte den flækkede tvillingsten oven vande.

Geologi

Øjegnejs

Øjegnejs kaldes bjergarten. Rødlige øjne af mineralet kalifeldspat svømmer mellem sorte og hvide striber af hhv. sort biotit, lys kvarts og sandsynligvis lys plagioklas. Dannelseshistorien for sådan en gnejs begyndte med et kilometerstort granitlegeme 15-20 km nede i undergrunden. Granitten var rig på mineralet biotit og porfyrisk med ekstrastore korn af kalifeldspat. Pladetektoniske bevægelser satte granitten under tryk, og mineralerne blev trukket, strukket, omdannet og omfordelt, så bjergarten blev stribet. De rødlige øjne af kalifeldspat gik fra kantet til aflangt øjeformet. Plademineralet biotit blev orienteret på tværs af trykpåvirkningen. Geologerne kaldet processen duktil (blød) deformation og overordnet metamorfose (omdannelse).

Moræneler

Efter halvanden til to milliarder år var bjergkæden tæret ned, og gnejsen lå blottet på overfladen, hvor indlandsisen kunne plukke den op og bringe den til Danmark sammen med ler, sand, grus, sten og andre kæmpesten. Sådan en blanding med lidt af det hele kaldes en moræneaflejring. Havbundens sedimenter i Femern Bælt er kortlagt med seismiske metoder og vibrationsboringer. Langs tunnelforløbet findes et bredt bælte af moræne langs Lollands sydkyst. Ud for Puttgarden ses en tynd stribe moræne, der smyger sig langs 20 m dybdekurven cirka 2 km til havs. Kendetegnet for havbund med moræneler i Femern Bælt er et 10 cm tykt residuallag, hvor havstrømme har vasket leret væk og efterladt af sand, grus og sten. Tunnelstenen blev fundet halvanden kilometer fra Puttgarden på 22 m vand, Du kan se rurer på stenen, så den må have stukket op som et rev. Den smalle stribe moræneaflejring 2 km fra Puttgarden kunne meget vel være der, hvor Tunnelstenen stak op af havbunden.

Indlandsisen

Bælthav Isstrømmen, der lå i Femern Bælt for 18.000 til 17.000 år siden, kom fra Østersøegnene. En stor del af Sveriges grundfjeld består af gnejs i overfladen. Sveriges østkyst eller Østersøens bund er gode bud på Tunnelstenens herkomst.

Andre gode gnejser

Tunnelstenen minder i øvrigt om Den Svenske Sten i Valbyparken. Den er blot uden øjne. Af andre øjegnejser blandt Danmarks kæmpesten kan nævnes Troldestenen i Dronninglund Storskov i Vendsyssel og Bredkildestenen ved Mariager Fjord.

kvartsåre
En kvartsåre bryder øjegnejsens homogene udtryk. Foto Henrik J. Granat
Rurer på siden af Lille Tunnelsten
Rurer på siden af Lille Tunnelsten beviser, at kæmpestenen har raget op over havbunden som et skær i Femern Bælt. Foto Henrik J. Granat
tværsnit
Tværsnit med kig til de geologiske lag under havbunden under Femern Bælt langs tunnelen. Tunnelstenen blev fundet halvanden kilometer fra Femern. Planche fra udsigtsplatform venligst stillet til rådighed af Femern A/S

En hilsen fra havbunden

Det er en tysker: Tunnelstenen blev fundet sommeren 2022 cirka halvanden kilometer ud for Femerns kyst ved Puttgarden. Den lå midt i udgravningen til den rende, der skal gøre plads til de 89 tunnelelementer af beton, som den 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel kommer til at bestå af. Kæmpestenen lå på 22 meters dybde. Den må have stukket op af havbunden som et skær, for der ses rurer på siden af i hvert fald den lille af den flækkede sten.

Stenen lå flækket til havs da den blev fundet. Heldigt nok, for stenens samlede vægt på næsten 80 ton var for stor en mundfuld for de maskiner, der var til rådighed.

Gigantgravemaskinen Simson: Gravearbejdet udføres sammen med andre gigantmaskiner af Simson - en af verdens største flydende gravemaskiner. Simson kunne godt løfte de to stykker hver for sig. Og det var netop i skovlen på Simson, at stenen blev sejlet ind et stykke ad gangen til Rødbyhavn.

I første omgang kom tvillingparret til at ligge på Østre Kaj i arbejdshavnen tæt ved tunnelfabrikken. I december 2022 blev stenens to dele møjsommeligt flyttet og placeret ved Femern A/S’ informations- og udsigtsplatform for enden af Gl. Badevej. Ved den lejlighed blev stenenes vægt bestemt, for der var vægt i kranen.

Af hensyn til havmiljøet bliver alt opgravet materiale fra tunnelrenden – sten, moræneler osv. - opsamlet og genbrugt. Af det opgravede materiale er der skabt nyt land ved både Rødbyhavn og Puttgarden. Lolland er blevet 300 hektar større og en tvilling-kæmpesten rigere

Tunnelstenen fragtes på lastbil
Den ene tvilling på vej mod sin nuværende plads for enden af Gl. Badevej i Rødbyhavn. December 2022. Foto venligst stillet til rådighed af Femern A/S.

Stenens navn

Under overskriften ”Giv dit bud, Hvad skal kæmpestenen hedde” fik læserne af Lolland Falster Folketidende mulighed for at komme forslag til stenens navn. Det var i februar 2023. Efter en uge var der kommet 300-400 forslag og samlet set 162 navne: Mange med stednavne såsom Rødbyhavner stenen. Europavejstenen, Lollandstenen, Femernbæltstenen, Østersøstenen, Sydhavs-Stenen. En del dobbeltnavne såsom Kaj og Bøje efter de elskede reklamemåger, Lol og Lik som tilsammen giver Lollik, Sjæl og Glæden med reference til "Den blå anemone" fra Højskolesangbogen og meget oplagt: Lolland og Femern. Samt selvfølgelig en hel del vittige: Rendestenen, Smutstenen, Rockefeller blandt andre.

Tunnelstenen blev valgt blandt de mange gode forslag af et dommerpanel fra LF Folketidende, Femern A/S og GEUS (de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Navnet Tunnelstenen kombinerer sted og historie. Det er kort og mundret. Og måske lidt kedeligt! Til gengæld langtidsholdbart som tunnelen. Rendestenen er sjovt, men panelet mente alligevel, at lollikkerne i længden ville blive trætte af den negative undertone.

Stenene Sjælland og Skåne blev fundet, da Øresundsforbindelsen blev bygget. Forbindelsen stod færdig i år 2000. De to kæmpesten blev i lighed med Femern-stenene bugseret på land og står nu vagt tæt på nedkørslen til Øresundstunnelen.

Stenens størrelse

Den store: 4,5 m lang, 3,4 m bred, 1,9 m høj, omkreds 13,1 m. Den lille: 4,9 m lang, 3,7 m bred, 1,8 m høj, omkreds 12,9 m.

De to stenstumper blev vejet, da de skulle flyttes fra havnekajen til deres nuværende plads ved udsigtsplatformen. Overen og underen vejer henholdsvis 41,5 tons og 36,0 tons. Samlet set næsten 80 tons. Det lyder af meget! Til sammenligning vejer Femern Bælt-tunnelens standardelementer hver især 73.500 tons, så der skal næste 1.000 kæmpesten af Tunnelstenens kaliber til at matche den vægt. Femern Bælt-forbindelsen er et imponerende byggeri!

Den flækkede sten blev sejlet ind til arbejdshavnen et stykke ad gangen i skovlen på ’Simson’, der er en af verdens største flydende gravemaskiner. Foto venligst stillet til rådighed af Femern A/S.
Billede af kran
Simsons skovl rummer 34 kubikmeter og Simson har en rækkevidde over 20 meter. Frosne fotos fra informationsvideoen: Et besøg på gravemaskinen Simson (Femern A/S 2020).
Henrik Granat på Tunnelstenen
Foto Trine Iversen

 

Feltbeskrivelse, Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Tekst: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til: Andrew Crone-Langkjær, Femern A/S for hjælp og oplysninger om Tunnelstenens fund og færd fra havbunden til landjorden.

Andersen, B. (2023): Overvældende interesse: Det skal kæmpestenen hedde. Lolland Falster Folketidende 07 mar. 2023 kl. 09:09

OVERVÆLDENDE INTERESSE: DET SKAL KÆMPESTENEN HEDDE | folketidende.dk

Andersen, B. (2023): GIV DIT BUD: Hvad skal kæmpestenen hedde? Lolland Falster Folketidende 22 feb. 2023 kl. 15:12

GIV DIT BUD: HVAD SKAL KÆMPESTENEN HEDDE? | folketidende.dk

Jakobsen, D.M. (2023): Fundet i vandet: Kæmpesten får fremtrædende placering. Lolland Falster Folketidende 14 jan. 2023 kl. 16:00

FUNDET I VANDET: KÆMPESTEN FÅR FREMTRÆDENDE PLACERING | folketidende.dk

Olsen, M. (2022): Kæmpesten på omkring 60 ton fundet ved udgravningen til Femerntunnel. Lolland Falster Folketidende 18 aug. 2022 kl. 14:49

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TON FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL | folketidende.dk

Fehmern A/S (2020): Et besøg på gravemaskinen Simson. En informationsvideo om arbejdet med Femern Bælt-tunnelen lagt på Facebook 7. december 2020. (2) Facebook

Femern Sund og Bælt: Sådan bygges Femern Bælt-forbindelsen. Folder

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. GEOVIDEN2-kopi (geocenter.dk)

Jensen, J.B., Kuijpers, A., Lemke, W. (1996): Geologisk kort over Danmark, Geologische Karte von Dänemark, 1:200.000, Kortbladet Femer Bælt – Arkona Bassinet, Blatt Fehmarn belt – Arkonabecken, Sen-kvartære sedimenter, Spätquartäre sedimente. DGU, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Kortserie nr. 52. 16 sider + 1 geologisk kort over Femer Bælt – Arkona Bassinet 1:200.000.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Lidt skrammer fra flytning og håndtering af gravemaskiner, kraner og kraftige kæder.

Der er fri og offentlig adgang døgnet rundt hele året.

Følg Sydmotorvejen til den ender i Rødbyhavn. Tag afkørsel 50 og drej mod øst ad Færgevej hen over banelegemet og derefter mod syd ad Gammel Badevej. For enden af Gammel Badevej ligger den todelte kæmpesten ved den udsigts- og informationsplatform, som Femern A/S har ladet bygge.

Tunnelstenen i solskinsvejr

Besøg kæmpestenen

Tunnelstenens tvillingpar ligger ved Femern A/S’ udsigts- og informationsplatform for enden af Gl. Badevej i Rødbyhavn.

På billedet er det vores kommunikationskollega Fie, som har besteget den ene kæmpestenen i dejligt solskinsvejr.