Assendrupstenen

Østjyllands længste sten ligger ved Assendrup mellem Aarhus og Horsens. 20 fødselsdagsbørn kan der stå på den. Om den også er Østjyllands tungeste, ved vi ikke, for dens kantede form med flere konkave sider gør det svært at komme med et kvalificeret gæt. Næsten 6 meter lang og 80 tons som bedste gæt på en vægt gør Assendrupstenen til en seriøs udfordrer til Skæringstenen nord for Aarhus om titlen som Østjyllands største kæmpesten.
Assendrupstenen dukkede frem i 1938 efter grusgravning. Den ejendommeligt formede sten kom sandsynligvis fra Østersø egnene for knap 20.000 år siden.

Geologi

Tæt på vil du se, at Assendrupstenen hovedsagelig består af fire mineraler. De dominerende rødbrune mineralkorn giver stenen sin farve. Kornene er knap 5 mm store og stedvist et par mm større. Der er sandsynligvis tale om kalifeldspat. Imellem de rødbrune korn ses hvidgule korn. Disse er omkring en enkelt mm store og består sandsynligvis af plagioklas. Lidt sværere at få øje på er lys grå til glasklar kvarts højest to mm store, der ligeledes smyger ind mellem de dominerende rødbrune korn. Det sorte mineral er højest sandsynligt biotit. Et bud på mineralsammensætningen kunne være:

  • Kalifeldspat 50 %
  • Plagioklas 20%
  • Kvarts 20%
  • Biotit 10%

Kalifeldspat, plagioklas og kvarts med kornstørrelser mindre end fem mm betyder, at bjergarten klassificeres som mellemkornet granit.

Udsigten mod vest fra Assendrupstenen er fantastisk og i klart vejr kan du se til Himmelbjerget. Assendrup ligger på toppen af den Østjyske Israndslinje, der kan følges fra Mols Bjerge og sydover langs Østjylland kystlinje 20 til 30 km inde i landet. Her stod isranden under det Østjyske Isfremstød for 19.000 til 18.000 år siden. Isen kom fra øst og sydøst og bragte ler, sand, grus, sten og kæmpesten med sig fra Østersøegnene. Blandt markstenene på stedet og på gårdspladser belagt med lokale sten finder du nemt ledeblokke såsom Brun Østersøkvartsporfyr, Rød Østersøkvartsporfyr, Påskallavikporfyr og Skolithos Sandsten som vidnesbyrd om, at indlandsisen fulgte Østersøen på sin vej mod Østjylland. Assendrupstenen er højest sandsynligt kommet fra samme kant.

Granit fra Småland spænder over en række forskelligartede granittyper. Mange af de kendetegn, der karakteriserer den gængse Smålandsgranit, genfinder du i Assendrupstenen. Geologen vover et øje og mener, det ikke er umuligt, at Assendrupstenen stammer fra Småland et sted og er bragt til Østjylland under det Østjyske Isfremstød. Men sikkert er det heller ikke!

Østersøkvartsporfyr

Rød Østersøkvartsporfyr til venstre og Brun Østersøkvartsporfyr til højre på en gårdsplads 500 m fra Assendrupstenen

Foto af Henrik J. Granat
Foto af Henrik J. Granat

Stenens størrelse

I efteråret 2018 meldte Assendrupstenen sig ind i kampen om titlen som Østjyllands største sten. Skæringstenen nord for Aarhus havde med sine vejede 86 tons hidtil haft den ære. Assendrupstenen syd for Aarhus er både længere og bredere end Skærings kæmpesten. Men altså knap så høj, så vidt vi ved, for en del gemmer sig endnu under overfladen. Og desuden ejendommeligt formet med flere konkave sider og en tilspidset nordende, hvilket gør det svært at give et kvalificeret gæt på volumen og vægt. Assendrupstenen måler 5,9 m i længden og 4,2 m i bredden. Højeste højde over terræn er 2,3 m. Omkreds måler mere end 16 m.

Sættes målene i formlen for en omdrejningsellipsoide, som er brugt for rigtig mange andre kæmpesten til at anslå en vægt, får du en volumen på 30 kubikmeter og en vægt på 80 tons. De konkave sider betyder, at de tal må være i overkanten. Til gengæld gemmer der sig en ukendt del under overfladen, som betyder, at den sjovt kantede sten er større, end hvad vi kan se. Assendrupstenen er måske – måske ikke – en granitskærv større end Skæringstenen. Under alle omstændigheder er Assendrupstenen Østjyllands længste kendte sten. Vi kan håbe på, at der på et tidspunkt graves lidt mere fri omkring stenen. Derefter skal der muligvis en laserscanning til, som det skete for Hundborgstenen LINK, for præcist at bestemme volumen og vægt for udfordreren fra det sydlige Østjylland.

Til Assendrupstenens mål hører også buemål på langs og på tværs af stenen. Målebåndet lagt over ryggen og over højeste punkt viste 8,0 m på den lange led og 5,9 m på den korte led.

Sagn om Troldestenen

Der kendes ingen sagn om Assendrupstenen. Naturligt nok! For kæmpestenen dukkede først frem i grusgraven længe efter tiderne, hvor sagn opstod. Men Assendrup byder alligevel på egen sagnsten, idet en stor sten kaldet Troldesten findes 1 km vest for Assendrup og 100 m syd for Ørredevej. Om stenen fortælles, at den er kastet af en trold fra Fruering Kirke mod Vedslet Kirke. Aftryk af troldens fingre ses i den.

Assendrups Troldesten i en mark 1 km vest for Assendrup. Foto af Henrik J. Granat

Fundhistorie

Assendrupstenen dukkede op i 1938, da der blev gravet grus på stedet. Grus fra blandt andet Assendrup blev brugt ved anlæg af veje i omegnen. Det fortæller Leo Langberg fra Beder. Hans farfar havde et vognmandsfirma, som hans far kørte grus for i 1930’erne. Leo Langberg husker, at han sammen med sin far og sine søskende cyklede fra Torrild til Assendrup for at se den store sten.

Kirsten Toft fra Horsens fortæller, at hendes bedstefar - Marius Toft Nielsen - gravede stenen fri med en skovl. Bedsteforældrene boede på den ejendom, der støder op til jorden med kæmpestenen, og Kirsten Toft legede ofte på stenen som barn.

I dag ejes marken med stenen af Bent Sørensen, der bor i Assendrup. Han fortæller, at børnefødselsdage altid endte ved stenen, som 20 børn kunne være oppe på samtidig.

Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Leo Langberg, Kirsten Toft og Bent Sørensen for historierne om Assendrups kæmpesten

Tak til Poul Skyum for hjælp med opmåling

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Småland-Granit

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de – Schweden – Gesteinsliste – Rød Småland-Granit

Brøgger, S. (2018): VIDEO: Her er Østjyllands (måske) største sten. TV2ØSTJYLLAND 04. dec 2018, kl 20:37.

Amtoft, J. (2018): Lokale undrede sig: Hvorfor er vores kæmpesten ikke med på listen? Horsens Folkeblad, Publiceret 18. oktober 2018 kl. 09:08.

Amtoft, J. (2018): Her ligger Horsens’ største sten: Den er måske Østjyllands største. Horsens Folkeblad, Publiceret 09. oktober 2018 kl. 14:27.

Hansen, J.B. (2018): Den største sten i Østjylland er udfordret. Århus Stiftstidende, Nyheder, Lørdag 6. oktober 2018. Side 19.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 173 sider + kort. Side 227-228.

Fotos af Henrik J. Granat

Besøg stenen

Assendrup er en lille landsby i det sydlige Østjylland. Den ligger næsten midt mellem Horsens og Aarhus og mellem Skanderborg og Odder. Gl. Århusvej (rute 433) tager dig til Assendrup. Marken med kæmpestenen hører til ejendommen Rosenkær på adressen Assendrupvej 12. Herfra er der en 500 meters gåtur til stenen ad et hjulspor. Ejendommen Krogstrupvej 169 er nærmeste nabo til marken med stenen, som den ligger knap 100 meter syd for. I begge tilfælde kræver ophold på privat mark og ejendom tilladelse af ejer.

Cykelrute 7 mod Hov Havn kommer forbi Assendrup.

Kulturringen hedder den cykelrute, der byder på 540 km kultur og naturoplevelser i Østjylland. Kulturringens rute 5 går fra nabobyen Torrild til Alken, og det er kun en kort omvej at svinge omkring Assendrup. Læs mere om cykelruten ved at klikke her. 

Assendrups kæmpesten ligger på privat mark tilhørende ejendommen Rosenkær, der ligger 500 meter vestfor stenen på adressen Assendrupvej 12. Marken er hegnet, og der går ofte racekvæg på græs af typen Polled Hereford. Du skal spørge ejer om lov, før du kan gå ind over marken og hen til stenen. Læs mere ved at klikke her.

Nærmeste ejendom og nabo til marken med Assendrupstenen ligger på adressen Krogstrupvej 167. En grusvej fører fra Krogstrupvej forbi den gule ejendom med nummer 169 til nummer 167, hvor der er plads til at stille en bil eller en cykel. Da det er privat ejendom skal du spørge ejer om lov til ophold og parkering, før du vandrer de knap 100 mod syd ned over marken med stenen.

Kæmpesten i nærheden