Geofysiske målinger kortlægger undergrunden
I første omgang skal Terese og Julie prøve kræfter med en dataindsamling med en geofysisk metode, der kaldes sTEM, i perioden den 22. – 24. september.
TEM er en slags geofysisk supersyn, som anvendes til at kigge ind i de øverste ca. 100 meter af undergrunden.
”TEM er en elektromagnetisk metode, hvor man sender et elektromagnetisk signal ned i jorden og måler, hvordan undergrunden så at sige svarer tilbage. Forskellige jordtyper leder signalet forskelligt, så man kan se, om der for eksempel er sand med ferskvand eller saltvand, ler eller kalk. Ligesom, hvis man får scannet et brækket ben på sygehuset, så scanner vi undergrunden for at finde jordens skjulte lag, uden at vi behøver grave,” fortæller Line Meldgaard Madsen, AU.
Ved sTEM-metoden, som er en dansk opfindelse, bæres TEM-scanneren af to personer, som bevæger sig systematisk hen over det område, som man ønsker at scanne.
Udover indsamling den 22.-24. september består den samlede dataindsamling af yderligere to ekstra undersøgelser, der finder sted i perioden den 29. september – den 3. oktober. Den ene foregår også til lands, hvor der indsamles geoelektrisk data ved brug af en række elektroder med kabler tilkoblet, der stikkes i jorden. Her sendes en svag elektrisk strøm gennem jorden for at måle jordens ledningsevne, som siger noget om jordtypen. Dataene kan blandt andet bruges til at lave en detaljeret 3D-model af undergrunden, som kan hjælpe med at forstå, hvor og hvorfor det 1,3 km brede landskred, som udgør Voderup Klint, er opstået.
Den anden foregår til havs ud for Voderup Klint, hvor de studerende sammen med deres vejledere skal kortlægge de geologiske strukturerne under havbunden med en flydende TEM-scanner, som trækkes efter en lille motorbåd.
Kortlægning af landskred i Danmark
Mange er måske vant til at tænke på det danske landskab som en smule statisk, men mange steder er landskabet langt mere dynamisk, end man lige kan se med det blotte øje.
”Ved Voderup Klint kan man næsten se tyngdekraften arbejde i de flotte kæmpestore trappetrin, der udgør det 1,3 km brede landskred. Det er måske et af de steder i landet, hvor man bedst kan se, hvor dynamisk landskabet i Danmark i virkeligheden er,” siger Kristian Svennevig, GEUS.
I ’Landskred i Danmark’-projektet har en gruppe forskere med Kristian Svennevig i spidsen kortlagt intet mindre end 3.732 landskred på tværs af landet.
“Selvom vi har kortlagt tæt på 4000 landskred i Danmark, ved vi næsten ingenting om, hvordan de ser ud indeni. Ved at kortlægge undergrunden ved Voderp Klint kan vi blive meget klogere på dette både til gavn for forståelsen af, hvordan området helt lokalt er dannet men faktisk også til gavn for vores forståelse af andre landskred i Danmark, hvor der for eksempel ligger huse og veje ovenpå,” siger Kristian Svennevig, GEUS.
Voderup Klint er et af en række udvalgte områder, som forskerne i projektet tager et særligt kig på i tilstræbelserne efter bedre at forstå de dynamikker, der ligger bag landskred i Danmark. Projektet har modtaget 11,6 mio. kroner i finansiering fra Forskningsreserven.