Et nyt forskningsprojekt skal give os et bedre indblik i det dynamiske landskab vi lever i ved at lave det første tilbundsgående studie af landskred i Danmark. Projektet ledes af Kristian Svennevig, der er seniorforsker ved GEUS, og som sammen med Marie Keiding, specialkonsulent, blev landskendte som Danmarks førende landskredseksperter i forbindelse med GEUS’ undersøgelser af landskred ved Nordic Waste i 2024. I det nye projekt er det dog naturlige landskred, der undersøges. Forskerne har påvist, at der er en sammenhæng mellem øget nedbør og længere perioder med høj grundvandsstand og øget aktivitet i landskred i Danmark. Med udsigt til mere vand både fra oven og forneden, er en bedre forståelse af, hvor og hvordan landskred finder sted i Danmark, højaktuel.
”Klimaforandringerne vil højst sandsynligt lede til øget skredaktivitet i Danmark, og projektet skal til dels udfylde nogle af de huller, der er i vores viden om landskred i Danmark og til dels opdatere den eksisterende viden, så den er brugbar for beslutningstagere i den aktuelle klimavirkelighed,” siger seniorforsker Kristian Svennevig.
Der er mange forskellige slags naturlige landskred i Danmark. Fra små partier af Stevns klint, der falder ned på et par sekunder, til store områder, der kryber stille afsted gennem århundreder, med op til nogle decimeter om året. Derudover er der også mange landskred, der ikke bevæger sig mere. Hvad der styrere de forskellige processer og hvad i geologien der gør at landskred udvikles, er underbelyst, og vi mangler flere konkrete data. Som del af projektet opsættes der derfor udstyr till at foretage målinger på udvalgte lokaliteter og at kortlægge undergrunden med geofysiske metoder. Opsætning af udstyr kan kun lade sig gøre takket være samarbejde med lodsejerne, der består af både privatpersoner, kommuner og Naturstyrelsen. De nye data skal supplere eksisterende data fra Klimadatastyrelsen og andre kilder.
”Projektet favner bredt fagligt, da vi skal anvende en lang række metoder til at forstå hvorfor og hvornår landskred udvikler sig i Danmark. Det kan være geofysiske undersøgelser, analyser af historiske skred samt avanceret kortlægning med fly og droner,” siger Kristian Svennevig og fremhæver, at projektet kun kan realiseres takket være samarbejde på tværs af faggrupper samt kollegaer i Klimadatastyrelsen og Geodatastyrelsen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
“Oven i studierne af specifikke skredområder vil vi opdatere en landsdækkende skredkortlægning, der kan bruges af beslutningstagere, myndigheder og borgere,” fortæller Kristian Svennevig.
Forskerne håber, at projektets resultater vil give os bedre forudsætninger for at håndtere et landskab, der nogle steder er i dramatisk forandring. Derudover ønsker de at øge bevidstheden om landskred generelt, som ofte oversete men fascinerende naturprocesser, der spiller en vigtig rolle i at forme vores dynamiske landskab. Klimaforandringerne fremskynder denne udvikling, og netop derfor er det vigtigt at forstå, hvor og hvordan landskred opstår, så vi kan forberede os på fremtidens udfordringer.