Jordskælv med styrke på 8.8

30-07-2025

Et jordskælv målt til hele 8.8 på Richterskalaen fandt sted klokken 01:24 dansk tid den 30. juli i det vestlige Stillehav ud for Kamtjatka i Rusland.

Der er siden registeret over 60 efterskælv over 5 på Richterskalaen.

Lokale myndigheder har udsendt tsunamivarsel. Vi henstiller til, at danskere i berørte områder følger med i meldinger fra Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet anbefaler, at man tilmelder sig Danskerlisten.

Seismologer i GEUS har målt jordskælvet og de mange efterskælv på seismografer i Danmark og Grønland.

Figuren herunder viser seismogrammet fra GEUS’ seismograf på Bornholm. Hver linje viser 9 minutters målinger, og de røde kasser viser starten af jordskælvet og nogle af de mange efterskælv.

Seismogram fra GEUS’ seismograf på Bornholm, Danmark. Hver linje viser 9 minutters målinger, og de røde kasser viser starten af jordskælvet og nogle af de mange efterskælv. Tiden er angivet som universaltid (UTC).

Kontakt GEUS seismologi