Ny bestyrelse for GEUS

18-12-2024

GEUS’ bestyrelse for 2025-2028 er på plads. Katrine Krogh Andersen bliver forperson.

En ny bestyrelse er af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blevet udpeget for perioden 2025-2028 for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Medlemmerne repræsenterer forsknings- og erhvervsmæssig indsigt inden for GEUS’ kerneområder, som fastsat i Lov om GEUS.

Bestyrelsen skal bl.a. arbejde videre med GEUS’ strategi for 2024-2027. Læs mere om strategien her. 

Katrine Krogh Andersen, der er forperson i Klimafonden KR Foundation, er den nye forperson for GEUS’ bestyrelse. Hun erstatter Minik Rosing, professor ved Københavns Universitet.

Katrine Krogh Andersen udtaler:

”GEUS’ forskning er af afgørende betydning for Danmark og Grønlands engagement i løsningen af en lang række væsentlige globale udfordringer. Jeg ser meget frem til, sammen med resten af bestyrelsen, at videreudvikle det strategiske grundlag for GEUS’ uafhængige forskning og rådgivning og dermed vidensgrundlaget for vigtige emner som CO2-lagring i undergrunden, geotermi, overvågning af Grønlands indlandsis, klimatilpasning og at finde mineralske råstoffer, som kan understøtte den grønne omstilling.”

GEUS’ bestyrelse 2025-2028

Forperson Katrine Krogh Andersen, Forperson i Klimafonden KR Foundation

Philip Loldrup Fosbøl, lektor ved DTU.

Morten Stage, administrerende direktør i CUPAH.

Per Grønvald, administrerende direktør i Skanderborg Forsyning.

Bodil Lorentzen, direktør for landbrug og digitalisering ved Teknologisk Institut.

Mette Skarregaard Pedersen, direktør i Asiaq.

Christine Schøtt Hvidberg, professor på Københavns Universitet.

Christian Bjerrum, professor på Københavns Universitet.

Marit-Solveig Seidenkrantz, professor på Aarhus Universitet.

 

Medarbejderrepræsentanter

Charlotte Olsen, medarbejderrepræsentant, laboratoriefuldmægtig i GEUS.

Bodil Wesenberg Lauridsen, medarbejderrepræsentant, seniorforsker i GEUS.

 

Tilforordnede medlemmer

Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Isabelle Navarro Vinten, vicedirektør i Miljøstyrelsen 

Denne nyhed er rettet den 8. januar 2025. Det fremgik tidligere, at bestyrelsesperioden var 2025-2029, men bestyrelsen sidder for en fireårig periode, og den nye bestyrelse sidder derfor i perioden 2025-2028.
Vi beklager eventuel forvirring.

Flemming Larsen
Administrerende direktør
Direktion
Anja Fonseca
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon41239992