Danmarks grundvand stiger

03-11-2023

Lige nu står det danske grundvand usædvanligt højt for årstiden. Det øger risikoen for oversvømmelser i lavtliggende områder, hvis det nedbørrige vejr fortsætter i de kommende måneder. Udfordringen med højtstående grundvand ser kun ud til at blive større i fremtiden, da vi som følge af klimaforandringer skal regne med, at grundvandsstanden stiger yderligere med ca. 10 centimeter frem til år 2100 i vinterperioden.

Efter en sjaskvåd oktober står det danske grundvand højt flere steder i landet. Det mærkes især i det østlige Jylland, hvor vandet samler sig i lavtliggende områder og nær vandløb.
Målinger viser, at grundvandet flere steder står mellem 0 og 50 cm under overfladen, og det er noget, som GEUS’ eksperter bemærker.

”Lige nu står vores grundvand usædvanligt højt flere steder i landet. Faktisk står grundvandet så højt, at vi allerede har ramt det niveau, som vi normalt først ser senere på vinteren, hvor grundvandet topper. Det betyder, at jorden er så mættet med vand nu, at bufferkapaciteten ikke er særlig høj. Vandet kan altså ikke sive ned gennem jorden, men vil i stedet forblive på overfladen, og det øger risikoen for oversvømmelser, hvis det nedbørrige vejr fortsætter,” forklarer Simon Stisen, der er professor i hydrologi hos GEUS.

Det er altså afgørende, hvor meget nedbør, der falder i de kommende måneder. Hvis vinteren fortsætter i det våde spor, er der risiko for oversvømmelser, mens en tør vinter vil betyde, at der bliver bedre tid til at dræne jorden og muliggøre ny infiltration, hvor vandet kan sive ned igennem jorden. Det er dog ikke sådan, at vi generelt skal håbe på tørre vintre ifølge Simon Stisen.

”Normalt er våde vintre velkomne, da vinternedbøren bidrager positivt til vores grundvandsressource, så vi er polstrede til at imødegå tørre somre, som den vi oplevede i år eller i 2018. Vi har altså brug for nedbør i vinterhalvåret, dog knap så meget, som vi ser i disse dage.”

Figuren, der er baseret på modelsimuleringer af det hydrologiske kredsløb og ikke direkte observationer, viser afvigelser i tilstanden i jorden, vandløb og det øverste terrænære grundvand i forhold til normalen for årstiden over en 30 års periode. Samlet set fortæller figuren, at der lige nu i forhold til normalen er:

  • mere vand i jorden,
  • højere vandstand i vandløb i store dele af landet, og
  • højerestående grundvand - især i det østlige Jylland

Data vist i denne figur stammer fra realtidskørsler fra GEUS’ Nationale Hydrologiske Model (vandmodel.dk).

Kan ende som vinteren 2019/2020

Falder der for meget nedbør, kan det gå som i vinteren 2019/2020. Her havde Danmark forinden oplevet et rekordvådt efterår, som blev efterfulgt af den næstvådeste vinter i dansk vejrhistorie ifølge Danmarks Meteorologiske Institut.

I vinterhalvåret er fordampningen meget lav, og derfor blev ekstra meget vand ophobet i jorden. Jorden var mættet til bristepunktet, vandstanden i vandløb stod op til kanten. Da regnen silede ned, flød bægeret over. Det resulterede i mange oversvømmelser blandt andet langs Gudenåen og Storåen.

I februar 2020 fulgte desuden flere dage med kraftigt blæsevejr. Det forværrede situationen, da blæsten gav forhøjet vandstand langs nogle kyster, som satte en ’prop’ i vandløbenes udmunding mod havet. Flere vandløb gik derfor over deres bredder, hvilket resulterede i oversvømmelser, der både truede infrastruktur og folks sikkerhed.

Højere grundvand i fremtiden

Stigende grundvand er en udfordring, som kommer til at fylde mere i fremtiden ifølge GEUS’ eksperter.

”De seneste år er udfordringerne med højtstående grundvand vokset, og vores hydrologiske modelberegninger viser, at grundvandet i gennemsnit for hele landet vil stige yderligere med ca. 10 centimeter frem mod slutningen af dette århundrede i et mellemhøjt scenarie, der svarer til, at verden fastholder de nuværende reduktionsplaner for den globale udledning af drivhusgasser. I et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, skal vi forvente en grundvandsstigning på helt op til 27 centimeter i gennemsnit,” afslutter Simon Stisen.

 

Den forventede ændring i dybden til det øverste grundvand
Her ses den forventede ændring i dybden til det øverste grundvand (terrænnært grundvand) om vinteren i slutningen af århundredet i et mellemhøjt udledningsscenarie. Kilde: https://hip.dataforsyningen.dk

Årsagen til, at grundvandet forventes at stige, er især den øgede mængde nedbør, som vi kan forvente at opleve om vinteren i Danmark, og som sker som følge af den globale opvarmning. Ifølge DMI’s Klimaatlas skal Danmark forvente ca. 6 procent mere nedbør om efteråret og 12 procent mere nedbør om vinteren i slutningen af århundredet i et mellemhøjt scenarie for den globale udledning af drivhusgasser. Stigende grundvand i Danmark er en udfordring af flere grunde. Når grundvandet stiger, øges risikoen for oversvømmelser i lavtliggende områder, og oversvømmelser er ofte bekostelige for samfundet. Højt grundvand kan også medføre, at indtrængende saltvand kan forringe drikkevandskvaliteten, og det kan påvirke økosystemer negativt.

GEUS bidrager til at ruste Danmark til at håndtere det stigende grundvand ved at overvåge grundvandsniveauerne. GEUS udvikler i samarbejde med andre myndigheder grundvandskort i realtid, som snart bliver tilgængelige på det hydrologiske informations- og prognosesystem HIP-portalen samt hydrologiske indeks i den Nationale Hydrologiske Model (DK-modellen). Målet er, at værktøjerne skal give beslutningstagere og erhverv den viden, der skal til, for at kunne prioritere og igangsætte relevante indsatser rettidigt.

Fakta: Grundvand

Grundvandsstanden er vandstanden nede i jorden – under grundvandsstanden er alle de små mellemrum mellem jordpartiklerne fulde af vand, over grundvandsstanden er det kun nogle. Grundvandet starter altså der, hvor man kan sige, at jorden er ’mættet’ med vand.

Nogle steder ligger den skillelinje mange meter (20-30 meter) nede i jorden. Så siger man, at grundvandet ligger dybt. Andre steder ligger den måske kun lige under jordoverfladen. Så siger man, at grundvandet står højt.

Højden af Danmarks grundvand varierer hen over et år og følger en cyklus, der bl.a. er styret af mængden af nedbør samt fordampningen, primært fra planter der gror, som er størst i sommerhalvåret.
Da fordampningen er lav i vinterhalvåret er det typisk på kanten af vintermånederne og i den spæde start af foråret, at grundvandet topper i Danmark, hvorefter grundvandshøjden dykker til et minimum i sommerperioden som følge af en øget fordampning for langsomt at fylde op igen hen over efteråret og vinteren.

Simon Stisen
Forskningsprofessor
Hydrologi
Raphael J. M. Schneider
Forsker
Hydrologi
Anja Karin Møller Fonseca
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon41239992