Kan Danmarks unikke vådområde klare klimaforandringerne?  

Geoviden er på gaden, og denne gang tager vi en tur til Vadehavet. Der dykker vi ned i tidevand, sediment og den helt særlige sammenhæng mellem havbundens geologiske sammensætning og det enorme dyreliv, der findes på og i de store vadeflader. Kom med!

 

Med landets største tidevandsforskel, et fantastisk dyreliv og slik i store mængder (altså ikke det, man kan spise, men den blanding af sand og ler, som er sort og lugter spøjst) er det ikke så svært at få øje på, hvad der er særligt ved Vadehavet – det store vådområde, som udgør den sydligste del af den jyske vestkyst.

Det er så unikt og enestående et sted, at det både er dansk nationalpark og UNESCO Verdensarv, og i det nye nummer af Geoviden kan du komme med på tur på vaden – helt derud, hvor du næsten kan fornemme brisen og det bløde underlag, der smutter op mellem tæerne.

Sedimentbudget og kystklemning

I magasinet og geoviden.dk kan du få et indtryk af, hvad Vadehavet er for en størrelse, når historien om, hvordan området blev dannet, bliver udfoldet. For området er faktisk geologisk set et ungt bekendtskab, og det er ikke mere end bare 8000 år siden barriereøer, tidevandslaguner, tidevandsdyb og marsk begyndte at tage form.  

Du får også forklaret begreber som f.eks. sedimentbudget, kystklemning og faskinegærder, og hvorfor ikke mellem 10 og 12 millioner fugle valfarter til vaden hvert år mellem maj og september (hint: det er noget med rigelige mængder mad!). Også vi mennesker er vilde med Vadehavet og antallet af turister er stigende, ikke mindst siden hele vadehavsområdet, der strækker sig fra danske Blåvand i nord gennem Tyskland til Den Helder i Holland, kom på UNESCO’s liste over verdensarv.

Vadehavet er dog ikke kun historien om lækre, brede sandstrande og … For det er naturens kræfter med tidevand, vind og bølger, som styrer livet ved det store vådområde, og igennem tiden har mennesket forsøgt at kontrollere vandmasserne, blandt andet ved at bygge diger, sluser og slikgårde. Det er et område, hvor landskabet er i konstant udvikling, og med klimaforandringer og stigende havniveau er det nærliggende at se nærmere på, hvordan denne helt særlige del af Danmark vil reagere.

det er gratis, og vi udgiver temaer flere gange om året i magasinform og på geoviden.dk.