Hvad er CO₂-lagring?

13-12-2023

Hvis verden skal begrænse den globale opvarmning til maximalt to grader i slutningen af århundredet, kræver det ifølge FN’s Klimapanel en øjeblikkelig og omfattende grøn omstilling. Én af de mange løsninger, der ifølge panelet skal i spil, er fangst og lagring af CO₂. Bliv klogere på CO₂-lagring her.

Menneskets udledninger af drivhusgasser har resulteret i, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med mere end en grad siden den førindustrielle periode. Hvis verdens lande skal lykkes med at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader, kræver det ifølge FN’s klimapanel, IPCC - The Intergovernmental Panel on Climate Change – en omfattende grøn omstilling.

Én af de mange løsninger, som skal bidrage til den grønne omstilling og være med til at modvirke klimaforandringer, er fangst og lagring af CO2, såkaldt Carbon Capture and Storage, i daglig tale kaldet CCS.

Ved at fange og lagre CO2 i undergrunden kan den menneskeskabte udledning af drivhusgasser nedbringes, da CO2, som ellers var blevet udledt til atmosfæren, i stedet lagres i dybe geologiske formationer.

Landet, der flyder med sandsten og viden

I Danmark har vi en geologi, der er velegnet som gaslager – og vi har masser af både plads og erfaring med at lagre gas, da vi i årevis har gemt naturgas i sandstensformationer dybt nede under os.

Det er blandt andet de mange års arbejde med naturgas, som ligger til grund for den viden og teknologi, som vi trækker på, når CO2’en bliver pumpet ned i udvalgte områder rundtomkring i landet og i Nordsøens undergrund.

”I Danmark har vi en helt unik kombination af viden, erfaring og geologisk mulighed for at lagre CO2. Derfor kan vi hurtigt omsætte anbefalingerne vedrørende CO2-fangst og CO2-lagring til handling,” siger Nina Skaarup, der er statsgeolog ved GEUS.

CO2 indfanges fra CO2-kilder, såsom industri og energiproduktion, hvorefter den bliver komprimeret og fragtet til et egnet reservoir. Her pumpes CO2'en ned i reservoiret, indtil det er fyldt.

”I Danmark har vi en geologi, der er særdeles velegnet til CO2-lagring. Vi har porøse sedimenter som f.eks. sandsten, hvor CO2 kan lagres, med et tykt og tæt lag af lersten ovenover, der kan holde på gassen. Den kombination er der mange steder i Danmarks undergrund,” siger Nina Skaarup.

CO2 lagres på store dybder, hvilket gør at CO2 skifter fase fra gas til væske. Det betyder, at CO2 fylder mindre, når det kommer ned i undergrunden.

”Vi skal ned på en dybde på mere end 800 meter, og de potentielle lagre vi kender i Danmark ligger typisk på ca. 1500 meters dybde . Her vil det høje tryk og temperatur gøre, at CO2'en fylder cirka 300 gange mindre – og det giver os mulighed for at lagre så store mængder CO2, at det også betyder noget i det store CO2-regnskab” forklarer Nina Skaarup.

800 meter svarer til knap 23 Rundetårne ovenpå hinanden, så det er langt nede.

Når CO2 pumpes ned i et reservoir af sandsten, vil det fordele sig i små porerum mellem kornene i sandstenen. CO2 er lettere end det saltvand, der i forvejen er mellem sandkornene, så den vil stige opad gennem sandstenslaget, indtil den når et forseglende lag af f.eks. lersten.

”Den danske undergrund har et stort lagringspotentiale for CO2 der svarer til flere hundrede års samlet dansk udledning på det nuværende niveau,” fortæller Nina Skaarup.

Med så betydelig en lagringskapacitet har Danmark mulighed for at bidrage til den grønne omstilling med et vigtigt klimatiltag for reduktion af CO2 ikke bare for udledninger fra Danmark, men også fra vores nabolande, der ikke er helt så heldige med deres undergrund.

Omfattende seismiske undersøgelser

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet omfattende seismiske undersøgelser rundtomkring i landet for at kortlægge, hvor det vil være mest oplagt at placere CO2-lagre.

Der er i 2022 og 2023 blevet indsamlet nye data omkring Stenlille og Havnsø på Sjælland, Gassum og Thorning i Jylland, og omkring Rødby på Lolland og i Jammerbugten (som den eneste offshore-indsamling) og analyseret eksisterende data for to offshore områder Lisa og Inez, som allerede er dækket af tilstrækkelige data.

 

Grafikken viser et kort over Danmark og noget af omkringliggende hav. På kortet er der markeret 8 områder med ringe; 5 til lands og to til vands. Der er markeringer med blåt på kortet, der viser de mulige lagringsstrukturer. De 8 ringe markerer strukturer, som GEUS har undersøgt.

Grafik: De mulige lagringsstrukturer og de strukturer, som GEUS har undersøgt. (Grafik: Lykke Sandal, GEUS).

Mere om CO₂-lagring

Du kan finde mere information om geologisk lagring af CO2www.geus.dk/css.

Nina Skaarup
Statsgeolog
Geofysik og Sedimentære Bassiner
Anja Karin Møller Fonseca
Presse- og kommunikationschef
Presse og Kommunikation
Telefon41239992

Læs om CO₂-lagring

 

mini magasin CCS

FN's Klimapanel

Ifølge FN's Klimapanel, IPCC - The Intergovernmental Panel on Climate Change, er fangst og lagring af CO2 et af flere forskellige tiltag, der er nødvendige, for at begrænse den globale opvarmning. Af øvrige tiltag nævner de desuden udfasning af fossile brændsler, energieffektivisering, CO2-frie elsystemer samt vedvarende energikilder.

Seismiske undersøgelser

Seismiske undersøgelser af undergrunden laves vha. lydbølger, der kan kortlægge de dybere geologiske strukturer. Til havs laver man lydbølgerne ved hjælp af en luftkanon, som trækkes efter et skib. På land kan man lave lydbølgerne med mini-lastbiler, som udsender vibrationer ved hjælp af et stempel.

Læs mere om seismiske undersøgelser af den danske undergrund i forbindelse med kortlægning af potentialerne for CO2-lagring her.