Det nye studie viser, at CO2en har udfordringer med at opløse den tungere del af restolien, i studiet refereret til som asfaltener og fast bitumen. I studiet har forskerne undersøgt et kernestykke, fra Halfdanfeltet, hvor der er olierester i kalken.
”CO2 kan delvis flytte på den tunge olie, så længe trykket er højt nok, men så snart trykket falder i reservoiret, vil den tunge olie udfælde i porerum i bjergarten. Konsekvensen af dette er en eventuel tilstopning af tunge oliekomponenter, som potentielt kunne medføre et nødvendigt højere injektionstryk, en lavere lagringskapacitet i reservoiret samt en ændring af CO2-strømningen i reservoiret,” forklarer Rasmus Ørnekoll Stenshøj.
Udtjente kalkoliefelter udgør blot en lille andel af de lokaliteter, der er i spil til CO2-lagring i Danmark. Størstedelen af Danmarks CO2-lagringspotentiale i undergrunden er ikke relateret til udtjente oliefelter, men er f.eks. sandsten i undergrunden til lands og til havs, hvor lagringspotentialet er beregnet til 20 mia. ton.
Yderligere forskning på vej
Forskerne har i laboratoriet pumpet CO2 gennem et kernestykke af skrivekridt under de samme tryk- og temperaturforhold, som findes i reservoiret i Halfdanfeltet.
Den nu kendte udfordring er en vigtig brik i prioritering af, hvad der rent forskningsmæssigt kan og skal undersøges yderligere i vores samlede viden om lagring af CO2 i udtjente kalkreservoirer i undergrunden.
”Det er vigtigt at sige, at dette er et enkeltstående resultat af et begrænset studie, men det er et vigtigt et af slagsen. Vi undersøger nu emnet nærmere i et væsentligt større projekt ledet af GEUS og finansieret af Innovationsfonden. Projektet vil give os et større vidensgrundlag for at vurdere betydningen af restolier og faste tungtopløselige olierester i udtjente kalkoliefelter, som undersøges for muligheden for CO2-lagring,” fortæller Henrik Ingermann Petersen.
CO2-lagring kan finde sted både i gamle oliefelter, hvor den eksisterende infrastruktur er en fordel, men også i f.eks. undergrunden til lands. Hvis yderligere studier viser, at ophobning af fast bitumen har en effekt på, hvor effektivt det er at lagre CO2 i udtjente kalkoliefelter, kan en bedre forståelse af restoliens sammensætning og udbredelse i et kalkreservoir bidrage til at planlægge en optimal injektionsstrategi for det pågældende felt. Men det er for tidligt at konkludere noget definitivt, understreger Henrik Ingermann Petersen.
Forskningen bag CO2-lagring
GEUS har i mange år deltaget i adskillige forskningsprojekter, som har haft til formål at kortlægge mulighederne for geologisk lagring af CO₂. Hovedparten af arbejdet er foregået i europæisk regi, hvor man i mange år har haft fokus på den såkaldte CCS-teknologi (Carbon, Capture & Storage).
GEUS er med til at lave seismiske undersøgelser på land og nær kysten med henblik på kortlægning af udvalgte områders egnethed til CO2-lagring. I august-oktober 2023 gennemfører GEUS sådanne undersøgelser ved Thorning.
Flere af de konkrete projekter i relation till CCS er ’Evaluation of residual hydrocarbons effect on CO2 injectivity in depleted chalk reservoirs’, som Henrik Ingermann Petersen nævner, Bifrost og Project Greensand Phase 2.
Projektet ‘Evaluation of residual hydrocarbons effect on CO2 injectivity in depleted chalk reservoirs ’ (3-P8 CO2RESHC) har til formål at undersøge effekten af hydrokarboner i udtjente kalkoliefelter på injektion af CO2, herunder også risici for tilstopning. Projektet er en del af partnerskabet INNO-CCUS og udføres i samarbejde med Geoscience AU og TotalEnergies.
I Bifrost er en række partnere i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og vidensinstitutioner gået sammen med det formål at udvikle og udvælge transport- og lagringskonceptet for CO2-transport og lagring i DUC’s Harald-felt med udgangspunkt i at genbruge eksisterende infrastruktur i Nordsøen.
I Project Greensand Phase 2 er 23 danske og internationale partnere gået sammen for at skabe viden om transport, lagring og monitorering af CO2 i undergrunden. GEUS bidrager blandt andet med geologisk viden om kapaciteten for opbevaring.