Årtusindstenen er stribet med vekslende mørke og lyse bånd. Det stribede mønster afbrydes overalt af et afrundet rødt mineral, lidt ligesom knaster i et året fyrretræsbræt. Det røde mineral kaldes granat, hvoraf de største er flere centimeter store.

Bolundstenen består af migmatitisk gnejs. Gnejs, fordi stenen viser udpræget foliation, altså stribning, hvor mineralerne er blevet ensrettet under indflydelse af højt tryk. Migmatitisk, fordi bjergarten er en blandingsbjergart, idet de lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen. Temperaturen blev på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i centimeterbrede årer. Det kalder man også svedeslirer.

De lyse årer har granitisk sammensætning med feldspat og kvarts. Granat opstår ved metamorfose, hvor atomerne flytter sig og danner nye mineraler som reaktion på højt tryk dybt i jordskorpen. Diamant dannes på samme vis.

Granatkrystallerne i Årtusindstenen klumper sig flere steder sammen i sværme op til 8 x 6 cm store. Disse granater ser ud til at være delvist knust af tryk. På stenens højeste hjørne ses en lys stribe med enkeltsiddende granater. Disse granater har bevaret deres kubiske krystalform, der kaldes rhombedodekaedre, fordi den enkelte krystal afgrænses af 12 rhombeformede flader. Årtusindstenens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde og desuden er den mest almindelige.

En stor del af det sydsvenske grundfjeld består af gnejs. Lignende kæmpesten af gnejs med granat ser du i Lundestenen på Lolland og Lommestenen i Isefjord. 

Årtusindstenen er hentet i Korup Grusgrav ved Hadsund, hvor yngste isfremstød kom fra nordøst. Det er muligt, at Årtusindstenen blev plukket op af Nordøstisen i Sydsverige og bragt til Himmerland på Nordøstisens vej mod Hovedstilstandslinjen for 23.000 til 21.000 år siden.