Årtusindstenen

Årtusindstenen ligger i Årtusindskoven i vestlige Himmerland. Den skarpkantede, stribede men overvejende mørke gnejs indeholder sværme af det vinrøde mineral granat. De enkelte granater måler helt op til 1 x 2 cm. Striber og granat opstår dybt i jordskorpen under et tryk, der folder bjergkæder op. Årtusindstenen blev bragt til Østhimmerland med indlandsisen sandsynligvis fra Midtsverige og tog turen til Vesthimmerland på en blokvogn for der at indgå i fejringen af årtusindskiftet i Nordjyllands Amt.

Foto af Henrik J. Granat

Geologi

Årtusindstenen er stribet med vekslende mørke og lyse bånd. Det stribede mønster afbrydes overalt af et afrundet rødt mineral lidt ligesom knaster i et året fyrretræsbræt. Det røde mineral kaldes granat, hvoraf de største er flere cm store.

Bolundstenen består af migmatitisk gnejs. Gnejs fordi stenen viser udpræget foliation, altså stribning hvor mineralerne er blevet ensrettet under indflydelse af højt tryk. Migmatitisk fordi bjergarten er en blandingsbjergart, idet de lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen. Temperaturen blev på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i cm brede årer. Det kalder man også svedeslirer. De lyse årer har granitisk sammensætning med feldspat og kvarts. Granat opstår ved metamorfose, hvor atomerne flytter sig og danner nye mineraler som reaktion på højt tryk dybt i jordskorpen. Diamant dannes på samme vis. Granatkrystallerne i Årtusindstenen klumper sig flere steder sammen i sværme op til 8 x 6 cm store. Disse granater ser ud til at være delvist knust af tryk. På stenes højeste hjørne ses en lys stribe med enkeltsiddende granater. Disse granater har bevaret deres kubiske krystalform, der kaldes rhombedodekaedre, fordi den enkelte krystal afgrænses af tolv rhombeformede flader. Årtusindstenens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde og desuden er den mest almindelige.

En stor del af det Sydsvenske grundfjeld består at gnejs. Lignende kæmpesten af gnejs med granat ser du i Lundestenen på Lolland og Lommestenen i Isefjord. 

 

Årtusindstenen er hentet i Korup Grusgrav ved Hadsund, hvor yngste isfremstød kom fra nordøst. Det er muligt, at Årtusindstenen blev plukket op af Nordøstisen i Sydsverige og bragt til Himmerland på Nordøstisens vej mod Hovedstilstandslinjen for 23.000 til 21.000 år siden.

Fundhistorie

Politikerne i Nordjyllands Amt besluttede at markere årtusindskiftet med forskellige arrangementer. Der blev blandt andet arrangeret festligheder for børn født i det nye årtusinds begyndelse, og ved amtets institutioner og andre offentlige og halvoffentlige steder blev der plantet ”årtusind-træer”. Jenle Plantage indgik i fejringen med plantning af Årtusindskoven og opstilling af Årtusindstenen i år 2000. Der var en del opmærksomhed om selve transporten og placeringen af den store sten.

Stenen blev hentet i Korup Grusgrav ved Hadsund.  En enkelt gummiged var ikke nok; stenen krævede flere til at læsse, og selve transporten foregik på blokvogn. I flytningen indgik også to store lejede mobilkraner.

Foto af Henrik J. Granat

Kulturspor

I stenen står mejslet ”Årtusindskoven, Nordjyllands Amt”. En stenhugger - vistnok fra Fjerritslev - blev hidkaldt, og teksten på stenen blev mejslet på stedet.

Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til: Niels Peter Mortensen, Jens Vinge og Hans Henrik Strehle fra daværende Nordjyllands Amt for hjælp og oplysninger om Årtusindstenens historie i år 2000.

Historie-Jenle-Søttrup Plantage

Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Jenle Søttrup Plantager, Folder med kort, NST

Fotos af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Årtusindstenen

Årtusindstenen måler i meter 4,3 lang gange 3,1 bred. Den er 1,5 m høj i nordenden og 1,0 m høj i syd. Sættes gennemsnitshøjden til 1,3 m og puttes de tal i formlen for en omdrejningsellipsoide fås en størrelse på 9 m3 og en vægt på næsten 25 tons, idet gnejs vejer omkring 2,7 tons per kubikmeter. Da stenen er temmelig kantet, er 9 m3 nok i underkanten. 35 tons nævnes i forbindelse med flytningen. Men om det er vejede 35 tons eller anslåede 35 tons melder historien fra år 2000 ikke noget om.

Stenen fik navn lige som Årtusindskoven i år 2000 som led i markeringen af det nye årtusind.

Besøg stenen

Årtusindskoven med Årtusindstenen ligger i Jenle Plantage i Himmerland mellem Farsø og Vegger, Aars og Aggersund. Kelddalvej – rute 187 – løber langs de to plantagers nordrand. Nærmeste p-plads til Årtusindstenen findes, hvor Gunderstedvej møder Kelddalvej. Fra p-pladsen følges den gule rute mod øst gennem skoven. Skovstien er noget trang indtil den møder en lille åben plads, hvor Årtusindstenen ligger. Gåturen fra p-plads til Årtusindstenen er 250 m lang. Fra stenen kan du vælge at fortsætte rundt i skoven ad den rundtur, Den Gule Rute anviser.

Folderen om Jenle og Søttrup Plantager viser vej. Den kan du finde ved at klikke her. 

Jenle Plantage er statsskov og hører under Naturstyrelsen Himmerland. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier. Søttrup Plantage mod vest ejes af Jutlander Bank.

Læs mere om adgang til offentlige skove: Hvor må jeg færdes?

Kæmpesten i nærheden

Foto af Henrik J. Granat