Lommestenens stribede udseende ses allerede på lang afstand, og striberne fortæller noget om de processer, som har dannet stenen. Sorte og lyse bånd veksler, ligesom tykkelsen på de enkelte bånd varierer fra millimeter til flere centimeter i bredde. Det stribede mønster afbrydes flere steder af et afrundet rødt mineral, lidt ligesom knaster i et året fyrretræsbræt. Det dybrøde mineral kaldes granat, hvoraf de fleste er ærtestore, men enkelte steder klumper de sammen i større klynger eller korte striber.
Lommestenen består af migmatitisk gnejs.
Gnejs, fordi stenen viser udpræget foliation, eller stribning, hvor mineralerne er blevet ensrettet under indflydelse af højt tryk. Mineralerne er så at sige blevet sorteret i de forskellige typer under processen, og det kan man nu se som striber i forskellige farver.
Migmatitisk, fordi bjergarten er en blandingsbjergart. En migmatitisk bjergart består nemlig af en ældre bjergart, som er blevet smeltet sammen med en nyere bjergart og nu kan ses som tydelige, foldede striber.
Bjergarten veksler mellem lyse årer af mellemkornet granit af feldspat og kvarts og mørke, finkornede årer. De lyse årer er opstået under delvis opsmeltning af gnejsen, da denne lå dybt i jordskorpen. Temperaturen blev på et tidspunkt akkurat så høj, at kvarts og feldspat smeltede og krystalliserede igen i centimeterbrede årer. Under den samme proces forarmedes de mørke bånd for samme mineraler.
Det vinrøde højtryksmineral granat ses overalt lidt tilfældigt, men dog jævnt fordelt over stenens overflade som ærter tabt på et gulv. Granat dannes ved omkrystallisation og vokser atom for atom, når mineralerne tilpasser sig et højt tryk dybt i jordskorpen. Lommestenens granater er sandsynligvis af typen almandin, der netop er mørkt røde og desuden er den mest almindelige type.
På toppen af stenen brydes stribningen af nogle større strukturer, bl.a. en kvartsåre omsluttet af en ovalformet, finkornet bjergart, som mørke læber omkring et lyst tandsæt. På toppen og mod syd ses desuden eksfoliering, hvor den ellers hårde bjergart skaller af i flager på grund af solopvarmning.
En stor del af det svenske grundfjeld består af gnejs. På stranden er fundet Kinnediabas, der kommer fra Sydsverige mellem de to store søer. Et bud på Lommestenens oprindelse kunne derfor være Sydsverige.
Bemærkelsesværdigt er det, at de tre kæmpesten i vandkanten til nærliggende Roskilde Fjord også består af migmatitisk gnejs, hvoraf de to er granatførende: Bolundstenen og Odssten. Kæmpesten Stenø viser ingen granater. Til gengæld måler Stenøs kæmpe næsten 7 m på den lange led.