Når store fjeldskred rammer en fjord, kan de skabe tsunamier, som når langt ud over det sted, hvor fjeldskreddet sker. Det så man i 2017, da et fjeldskred i Karrat Fjord udløste en tsunami, der ramte bygden Nuugaatsiaq. Efter katastrofen blev området undersøgt nærmere af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Forskerne identificerede i denne forbindelse to fjeldpartier, der er i aktiv bevægelse.
I et studie, der netop er blevet publiceret, gennemgår forskerne, hvad vi ved om de to ustabile fjeldpartier. Fjeldpartiernes morfologi, struktur og udvikling beskrives med udgangspunkt i feltobservationer, GPS-data fra 2021-2022 og InSAR-data fra Sentinel-1 fra 2017-2022. Derudover præsenterer forskerne computersimuleringer af tsunamier, som vil kunne forekomme, hvis der sker værst tænkelige fjeldskred fra de to fjeldpartier. Studiet er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Norsk Geoteknisk Institutt i Norge.
Permafrost kan spille en rolle
Forskerne vurderer, at ustabiliteten i fjeldpartierne sandsynligvis opstår eller øges, fordi permafrosten i fjeldet tør, og gletsjere trækker sig tilbage, som følge af klimaforandringerne. Med udsigt til et varmere Arktis forventer forskerne, at fjeldskred vil forekomme hyppigere i regionen i fremtiden.
”Vi ser tegn i begge fjeldpartier på, at bevægelserne er taget til gennem de seneste år, hvor der samtidig har været en betydelig opvarmning i Arktis. I overensstemmelse med det vi også ser andre steder i verden, forventer vi, at klimaforandringerne vil øge hyppigheden af fjeldskred og tsunamier i fremtiden,” siger Marie Keiding, chefkonsulent hos GEUS og hovedforfatter af studiet.
Studiet understreger værdien af den overvågning og det forebyggende arbejde, som de lokale myndigheder i Grønland allerede er i gang med. Her foretager Geologiafdelingen i Departementet for Erhverv og Råstoffer forundersøgelser, installering og overvågning af ustabile fjeldpartier i Grønland, der vurderes af myndigheder at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for befolkningen.