Grønland rummer et betydeligt potentiale for kritiske råstoffer, der er nødvendige for den grønne omstilling. Det er dog stadig en udfordring at identificere lovende områder til mineralefterforskning på grund af de store afstande, den komplekse geologi og de høje efterforskningsomkostninger.
Årtiers geologiske undersøgelser har skabt en omfattende viden om Grønlands geologi. En stor del af denne viden findes i rapporter, håndskrevne feltnoter, kort og videnskabelige databaser, ofte i formater, der gør det vanskeligt at analysere oplysningerne samlet.
Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan bidrage til at samle de forskellige kilder og afdække geologiske mønstre, der hidtil er blevet overset.
Projektet har modtaget 4,4 millioner kroner fra Villum Fondens Synergy-program, og det er seniorforsker Pierpaolo Guarnieri fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og lektor Bulat Ibragimov fra Datalogisk Institut (DIKU) ved Københavns Universitet, der står i spidsen for det.
Nye øjne på årtiers geologiske undersøgelser
GEUS råder over omfattende geologisk viden om Grønland, der er indsamlet over årtier gennem feltarbejde, kortlægning og videnskabelige undersøgelser.
»Geologiske rapporter, kort og feltobservationer indsamlet over årtier rummer store mængder uudnyttet viden om Grønland. Ved hjælp af kunstig intelligens håber vi at afdække hidtil ukendte mønstre og sammenhænge, hvilket vil kunne give os en endnu større forståelse af Grønlands geologiske udvikling og mineralpotentiale,« siger Pierpaolo Guarnieri.
GEUS’ databaser indeholder oplysninger fra mere end 600.000 geologiske prøver, ca. 10.000 rapporter og over 6.000 geologiske kort samt geofysiske målinger og andre videnskabelige data. Udfordringen er, at oplysningerne findes i mange forskellige formater, fra strukturerede databaser til scannede historiske dokumenter med håndskrevne observationer, tegninger og tabeller.
