Fjeldskred udløste megatsunami i Alaska, viser nyt studie

06-05-2026

En 481 meter høj tsunami maste sig den 10. august 2025 vej gennem en fjord i Alaska, efter at et stort fjeldskred fandt sted. Ny artiklen i Science beskriver forløbet.

På en fjeldside i Alaska ses hvor et fjeldskred og efterfølgende tsunami har ændret fjeldsiden. I fjorden under ses sedimenter fra fjeldskreddet.
Skråt luftfoto af fjeldskreddet den 10. august 2025, South Sawyer-gletsjerens udløb og Tracy Arm, taget fra den modsatte side af fjorden under en rekognosceringsflyvning foretaget af U.S. Geological Survey den 13. august 2025. Bemærk den tydelige grænse langs fjordens modsatte side, der skyldes, at tsunamien har ryddet vegetationen fra fjordvæggene. Billedet er taget i retning mod nord. (Foto: Cyrus Read/U.S. Geological Survey.)

Den 10. august 2025 skete der et stort fjeldskred i Tracy Arm-fjorden i Alaska, der udløste en megatsunami. Forskere estimerer at mindst 63,5 millioner kubikmeter – det er 63.500.000 m3 – materiale skred i fjorden ved fjeldskreddet. Nok materiale til at fylde cirka 25.000 olympiske svømmebassiner – eller 26 gange indholdet af den store pyramide i Giza. Fjeldskreddet skabte en meget høj tsunami. Der er spor efter tsunamien 481 meter over havoverfladen på en klippeside 1,6 km væk fra der, hvor skreddet ramte fjorden. Tsunamien lander dermed på en andenplads over højeste tsunamier, der nogensinde er observeret.

Materialet stammer fra et 1000 x 600 meter område 1000 meter over havoverfladen.

”Der er tale om et massivt skred fra en stor højde og kombineret med fjordens udformning, har det skabt betingelserne for den massive tsunami og en efterfølgende seiche,” fortæller Kristian Svennevig, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks førende fjeldskredsekspert. En seiche er et fænomen, hvor vandet står og skvulper frem og tilbage i fjorden og skaber et seismisk signal, der kan måles på seismometre over hele verden.

Kristian Svennevig er blandt de forskere, der netop har publiceret en forskningsartikel om forløbet i Science. Dan H. Shugar fra Calgary Universitet i Canada er førsteforfatter på artiklen.

Fjeldskred sker med jævne mellemrum i Alaskas fjorde, der er kendetegnet af stejle bjerge og gletsjere. Kristian Svennevig forklarer, at det er flere ting, der gør, at dette fjeldskred er særligt interessant:

”Udover en massiv mængde materiale, er den rekordhøje tsunami selvsagt usædvanlig. Derudover er fjorden er et yndet sted for krydstogtturisme, hvilket understreger behovet for, at vi forstår disse fænomener, selvom de foregår i fjerne arktiske fjorde. Og så selvfølgelig, at det kun er anden gang vi har registreret en seiche udløst af et fjeldskred, ” fortæller Kristian Svennevig.

En sammenstilling af to sattelitfoto med angivelser af forskellige informationer. Før-og-efter-satellitbilleder, der viser placeringer og omfanget af fjeldskreddet den 10. august 2025. Her vises også placeringen af South Sawyer-gletsjerens udløb siden 1979 samt placeringen af tre forudgående skred siden 2017. I panel B angiver den hvide linje det primære fjeldskred, mens den gule stiplede linje afgrænser det yderligere område, der er berørt af fjeldskreddet. Den lyserøde linje angiver området med fjeldkredsaflejringer ovenpå gletsjeren. De farvede prikker (som ligger så tæt sammen, at de ligner en linje) repræsenterer tsunamibølgens opstigning. (Billedkilde: Planet Labs, overlagt information af forfatterne til artiklen.) Klik på billedet for at se figuren i stort format.

Fælles træk peger måske ind i en fremtid med flere fjeldskred

Hvis noget af det ringer en klokke, kan det være fordi du har hørt om en lignende begivenhed, der fandt sted i Dickson Fjord i Østgrønland i 2023. Her skete der også et stort fjeldskred, der førte til en 200 meter høj tsunami og efterfølgende en seiche, der skabte et seismisk signal, der kunne måles i ni dage – i hele verden. Dengang stod Kristian Svennevig i spidsen for et internationalt hold af forskere, der dokumenterede hændelsen. Det var første gang, at forskere dokumenterede, at en seiche fik kloden til at ringe flere dage i træk.

”Dette er kun anden gang, at vi kan dokumentere, at en seiche forårsaget af et fjeldskred registreres på seismometre verden over,” fortæller Kristian Svennevig.

Studiet fra hændelsen i Dickson Fjord har lagt grobund for, at arbejdet med at lokalisere og forstå det lignende signal efter seichen i Tracy Arm-fjorden har været meget lettere, alene fordi man nu ved, at det er sådan et signal fra en seiche kan se ud. Det vidste man simpelthen ikke før studiet af hændelserne i Dickson Fjord, hvor det tog over et halvt år at komme frem til resultatet. Kristian Svennevig fremhæver, at der er flere genkendelige elementer og nævner også et tidligere skred i Karrat Fjord i Vestgrønland i 2017. Han forventer at kæmpe fjeldskred, tsunamier og seiches er noget, som vi vil opleve oftere i fremtiden.

”Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi kommer til at se flere fjeldskred som disse i Arktis. Nogle steder skyldes det, at den permafrost der, som en slags lim, holder fjeldsiderne sammen, tør og bliver ustabil. Andre steder, som her ved Tracy Arm, skyldes det, at gletsjerne trækker sig tilbage, så fjeldsiderne mister deres støtte,” fortæller Kristian Svennevig.

I Karrrat Fjord i Grønland i 2017 havde den efterfølgende tsunami tragiske konsekvenser, da den ramte bygden Nuugaatsiaq og fire mennesker mistede livet. Heldigvis skete der ikke tab af menneskeliv i Tracy Arm-fjorden i 2025, da tsunamien fandt sted på et tidspunkt, hvor fjorden var tom for krydstogtskibe. Om sommeren er der mindst tre krydstogtskibe inde i fjorden om dagen, så det kunne nemt havde udviklet sig til en katastrofe, skriver forskerne i artiklen. Så vidt vides er det eneste tab forbundet med hændelsen, at nogle mennesker, der camperede ud for fjordens mund, mistede en kajak med noget udstyr. Observationer fra dem og fra besætning ombord på skibe, der har set bølger i dele af fjordsystemerne længere væk, er med i studiet.

”Studiet er resultatet af en international indsats med samarbejde på tværs af landegrænser og institutioner. Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for dette vigtige samarbejde,” siger Dan H. Shugar, professor ved Calgary Universitet i Canada og førsteforfatter på artiklen.

Sådan gør forskerne

Hvordan kan man vide, hvor højt oppe vandet er nået under tsunamien?

Tsunamien har revet bevoksning med sig fra skrænterne i fjorden. Det betyder at man kan kortlægge sporene efter bølgen i hele fjorden ret nøje i satellitbilleder. Derudover bruger forskerne også avancerede computermodeller til at forstå, hvordan tsunamibølgen udbredte sig i fjorden og udviklede sig til en seiche.

Hvordan ved man, hvor meget materiale, der er skredet ned?

Forskerne estimerer volumenet af fjeldskreddet ved at lave højdemodeller før og efter hændelsen og trække dem fra hinanden og kommer derved from til de mindst 63,5 millioner kubikmeter. Dette tal bruges som input i computermodellen af tsunamien.

Billede taget fra jordhøjde af den tsunami-oversvømmede kyststrækning ved Williams Cove, tæt på mundingen af Tracy Arm. Træerne er blevet revet op og dele af vegetation er ødelagt. Billedet er taget i retning mod nord. (Foto: Cyrus Read/U.S. Geological Survey.)

Seismometre

Seismometre er følsomme videnskabelige instrumenter, der registrerer vibrationer, som rejser gennem jorden – kaldet seismiske bølger. Traditionelt fokuserer seismologi på måling af seismiske vibrationer, der opstår på grund af jordskælv. Seismiske optegnelser kan dog også indeholde information om bevægelser af store masser på Jordens overflade, såsom skred og bølger af vand.

Forskningsartiklen

A 481 m-high landslide-tsunami in a cruise ship-frequented Alaska Fjord.
Af: Dan H Shugar, Katherine R Barnhart, Mira Berdahl, Jacqueline Caplan-Auerbach, Göran Ekström, Aram Fathian, Marten Geertsema, Stephen P Hicks, Bretwood Higman, Erin K Jensen, Ezgi Karasözen, Patrick Lynett, John Lyons, Thomas Monahan, Gerard Roe, Kristian Svennevig, Liam Toney, Maximillian Van Wyk de Vries, Michael E. West.
DOI: 10.1126/science.aec3187
Publiceret i Science, den 6. maj 2026.

Mediepakke

Du kan finde billeder og illustrationer med beskrivelser (på engelsk), der frit kan bruges i forbindelse med omtale af studiet og med angivelse af kilde her: Mediepakke-drev.

Portræt af en person på et kontor. I baggrunden er der en bogreal med diverse rammer og tidsskrifter. Kristian Svennevig. (Jacob Lind Bendsten, GEUS)

Kristian Svennevig
Seniorforsker
Kortlægning og mineralske råstoffer
Malene David Jensen-Juul
Specialkonsulent
Presse og Kommunikation

Pressekontakt

E-mail: presse@geus.dk

Telefon: 91333516
(kan ikke modtage SMS)

Pressetelefonen betjenes i hverdage kl. 9-15.30